Mellem nervecellerne i og omkring hjernen suser der hele tiden signalstoffer rundt, der fungerer som bindeled til det omgivende miljø. Et af disse signalstoffer er molekylet PACAP, eller pituitary adenylate cyclase-activating polypeptide. Det forekommer naturligt i kroppen og sender blandt andet smertesignaler til hjernen.
I 2009 opdagede professor Messoud Ashina og hans forskergruppe ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, at signalstoffet PACAP udløser migræneanfald. Denne opdagelse har nu ført til udvikling af et nyt antistof mod migræne, der blokerer signalstoffet PACAP.
Resultaterne fra et nyligt afsluttet lægemiddelstudie har vist, at antistoffet rettet mod PACAP molekylet kan forebygge udvikling af migræneanfald. De lovende fund er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The New England Journal of Medicine
Færre dage med migræne
Deltagerne i studiet var voksne med migræne og forud for behandlingen havde deltagerne i gennemsnit cirka 17 dage med migræne om måneden. Deltagerne blev ved lodtrækning fordelt i to grupper, hvor den ene blev behandlet med enten det nye antistof mod PACAP eller placebo.
Med behandlingen oplevede deltagerne i antistofgruppen en reduktion på 6 migrænedage om måneden. For at sætte resultatet i perspektiv, opnåede placebogruppen en reduktion på 4 migrænedage om måneden. Det er netop de ekstra to migrænedages forskel, der er afgørende:
- Succeskriteriet i placebo-kontrollerede studier er, at den testede medicin skal vise en klar statistisk fordel i forhold til placebo. Det, at antistoffet reducerede migrænedagene med yderligere 2 dage, er derfor et meget lovende resultat. Når vi ser på historien med CGRP-hæmmere, som på samme stadie opnåede lignende resultater og nu er anbefalet førstevalg til forebyggende migrænebehandling i både Europa og USA, er der grund til at være meget optimistisk omkring denne potentielt nye behandling, siger Messoud Ashina.
I lægemiddelstudiet fandt forskerne også, at det testede antistof kun gav få og milde bivirkninger hos mindre end 5% af deltagerne.
Kommer af dansk forskning
Ligesom lægemidler mod CGRP er udvikling af PACAP-antistoffet baseret på dansk forskning. Messoud Ashina er stolt af Dansk Hovedpinecenters bidrag til fortsat udvikling af behandling af migræne:
- Det er fantastisk, at vi nu igen ser, hvordan fund i dansk hovedpineforskning udmønter sig i ny medicinsk behandling mod migræne. Lægemidlerne mod CGRP blev i høj grad udviklet på baggrund af de forsøg, der blev udført på Dansk Hovedpinecenter igennem 90’erne og 00’erne. Nu ser vi, at historien muligvis gentager sig selv med det nye antistof rettet mod PACAP, fortæller Messoud Ashina.
Et skridt nærmere – men ikke i mål
Det gennemførte studie var et såkaldt fase 2 lægemiddelforsøg, hvor virkningen af det nye antistof mod migræne blev undersøgt på en mindre gruppe af patienter. Næste skridt er et fase 3 lægemiddelstudie, som skal bekræfte behandlingseffekten og undersøge antistoffets virkning mere dybdegående.
Messoud Ashina håber, at det nye antistof mod PACAP-signalering åbner døren for nye behandlingsmuligheder til de millioner af mennesker, der lider af migræne:
- Vi står på tærsklen til en ny æra indenfor migrænebehandling, hvor målrettet terapi mod PACAP-signalering måske kan tilbyde lindring til de patienter, som ikke har haft gavn af eksisterende behandlinger, siger Messoud Ashina.
Fakta om studiet
- 337 voksne med migræne deltog i studiet.
- Deltagerne havde i gennemsnit 16,7 dage med migræne om måneden og havde forgæves testet 2-4 eksisterende migrænebehandlinger.
- Ved lodtrækning blev deltagerne delt i to grupper: En grupper modtog PACAP-antistoffet Lu AG09222. Den anden modtog placebo.
- Antistof-gruppen kom ned på i gennemsnit 10 migrænedage om måneden, mens placebogruppen kom ned på cirka 12 migrænedage om måneden.
- Studiet er gennemført i et samarbejde mellem professor Messoud Ashina ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, og den danske medicinalvirksomhed Lundbeck, der har udviklet PACAP-antistoffet Lu AG09222.