Med en bevilling på 10 millioner kroner fra Lundbeck Fonden skal professor Bjarne Winther Kristensen fra Bartholin Instituttet ved Afdeling for Patologi, forske i den hyppigste og mest aggressive form for hjernekræft, glioblastom, for at finde nye muligheder for diagnosticering og behandling. Det nye forskningsprojekt løber over de næste fire år.
- Hvert år får cirka 15.000 patienter i EU diagnosen glioblastom, som er blandt de kræftformer, der har den dårligste prognose. Der er derfor et meget stort behov for nye behandlinger til den gruppe af patienter, siger Bjarne Winther Kristensen.
I dag får de flest patienter med denne form for hjernekræft den samme strålebehandling og kemoterapi efter at kræftsvulsten er fjernet kirurgisk. Men Bjarne Winther Kristensen håber, at man med de resultater, som kommer ud af forskningsprojektet, vil kunne målrette den fremtidige behandling bedre til den enkelte patient.
- En glioblastom hjernesvulst bliver i dag kategoriseret som én bestemt kræftform. Men i vores forskning, håber vi at kunne inddele kræftformen i forskellige undertyper. Vi tror nemlig, at der findes flere forskellige undertyper, fordi glioblastom-kræftvævet fra forskellige patienter ser meget forskelligt ud i mikroskopet, siger Bjarne Winther Kristensen.
Håber at kunne skræddersy behandlingen
Det, der kan være forskelligt ved patienternes hjernesvulster, og som forskningsprojektet vil undersøge, er mængden og typen af de celler, som omgiver kræftcellerne. De kan nemlig være afgørende for, hvilken behandling patienten har mest gavn af.
- Vi kan, via en ny og banebrydende teknik få information om de tusindvis af andre celler, der ligger rundt om kræftcellerne samtidig med at vi får præcis viden om, hvor celler og naboceller ligger i forhold til hinanden. Dermed kan vi afkode hvordan cellerne kommunikerer med- og påvirker hinanden. Det kan fx være at der er mange immunceller, der blander sig med kræftcellerne hos en patient. Det kan betyde noget for, hvordan patienten responderer på både nye og kendte behandlinger. Det ved vi fra forsøg i laboratoriet med levende kræftceller taget fra patienterne. Noget uventet ser dette også ud til at kunne påvirke effekten af standard kemoterapi, som ser ud til at virke dårligere på patienter med et højt antal af bestemte immunceller (makrofager). Ved at forhindre dette samspil imellem immunceller og kræftceller vil effekten af standard kemoterapi potentielt kunne forbedres. Hvis vi finder ud af mere om de celler der infiltrerer kræftsvulsten, håber vi at kunne skræddersy behandlingen til patienterne bedre, forklarer Bjarne Winther Kristensen.
De mest lovende behandlingsstrategier vil som en del af projektet blive afprøvet i laboratoriet i modeller baseret på kræftceller fra patienter med glioblastom, så de hurtigst muligt kan komme patienterne til gavn.
-Vi samarbejder her med onkologerne på Rigshospitalet så vi fra starten af vores forsøg i laboratoriet kan fokusere på de behandlingsstrategier, der med størst sandsynlighed kan overføres direkte til patienterne. Med bevillingen fra Lundbeck Fonden håber vi virkelig at kunne gøre en forskel, siger Bjarne Winther Kristensen.