Den måler kun få millimeter, men dens bid kan give ubehag, sygdom og i værste fald være farligt og med langvarige mén for mennesker. For flåter, der findes i naturen, bærer på sygdomme, og dem skal et nyt professorat på Rigshospitalet og Københavns Universitet bidrage til at opdage og finde behandling mod.

Den nye professor er overlæge i Afdeling for Infektionssygdomme Anne-Mette Lebech, som siden 2017 har stået i spidsen for Enhed for flåtoverførte infektioner på Rigshospitalet.

- Flere og flere får flåtoverførte sygdomme, både globalt og i Danmark. På grund af klimaforandringerne spreder flåterne sig, også her i Danmark, og det bekymrer mange og påvirker deres livskvalitet, når de færdes i naturen. Det er vigtigt at opdage og behandle flåtoverførte bakterier og virus så tidligt som muligt, og derfor forsker vi både i nye og enklere metoder til at stille diagnoser og i, hvordan det går de patienter, som har været smittet, fortæller Anne-Mette Lebech.

Blandt andet leder hun og kollegaerne efter nye måder at opdage og følge borrelia i nervesystemet på. I dag sker det med en rygmarvsprøve, hvilket gør det svært for de praktiserende læger at stille diagnosen og er en ulempe for patienterne, særligt for børn.

- I modsætning til mange andre infektioner, hvor vi kan følge effekten af en antibiotikabehandling i blodprøver, har vi ikke den mulighed hos patienter med Borreliose. Derfor afprøver vi nye måder som DNA, proteinprofiler og skanninger for at se, om vi kan opdage og følge sygdommen på en ny og bedre måde. Jo tidligere, vi kan sætte patienterne i behandling, des mindre risiko er der for, at de får langvarige følger som ansigtslammelse og smerter, siger Anne-Mette Lebech.

Hun og kollegaerne i Enhed for flåtoverførte infektioner har som en af deres vigtigste opgaver at rådgive og udbrede viden til andre læger for at hjælpe til, at diagnosen kan stilles, og behandlingen kan startes så hurtigt som muligt.

- Patienter går som regel til deres egen læge først, og her skal lægerne være opmærksomme på, om symptomerne kan være fra borrelia i nervesystemet. Hvis en person har haft det rigtig skidt i tre uger og har smerter, der stråler ud i armen og benet, skal lægen have borreliose i tankerne, siger Anne-Mette Lebech.

Heldigvis har hun også gode nyheder fra den forskning, enheden har bedrevet. Via de danske registre har forskerne nemlig en unik mulighed for at følge, hvordan det går patienterne.

- Borreliose har ry for at give mange alvorlige følger og være skyld i, at folk udvikler demens, Parkinsons sygdom eller sklerose. Her viser vores undersøgelser, at det heldigvis går patienterne godt på sigt, og at risikoen for at udvikle anden sygdom er lille. Det er rart for os at kunne berolige patienterne, siger Anne-Mette Lebech, der har et stort netværk i udlandet og samarbejder med forskere fra andre lande for hurtigere at kunne afprøve nye tests og behandlinger på et stort antal patienter.

Enhed for flåtoverførte infektioner har også et tæt samarbejde med forskere i blod- og gigtsygdomme for at opdage, behandle og følge udviklingen af flåtoverførte sygdomme hos patienter med nedsat immunforsvar.

​