Gå til hovedindhold

​​

Ny forskning afslører arvelige faktorer bag skrumpelever


Gener spiller en større rolle i risikoen for at få skrumpelever end hidtil antaget, viser et nyt studie fra Rigshospitalet.



Foto: Rigshospitalet. - Jonas Ghouse (t.v.) og Stefan Stender (t.h.) fortæller om de nye genetiske fund.

En dansk undersøgelse, der nu er publiceret i Nature Genetics, giver nu en dybere forståelse af de genetiske faktorer bag skrumpelever. Undersøgelsen viser, at fx alkohol ikke altid er den vigtigste faktor i udviklingen af skrumpelever. 

Førsteforfatter, læge og post. doc. Jonas Ghouse fra Afdeling for Hjertesygdomme fortæller om de nye genetiske fund:

 - Vi har identificeret nye gener, vi ikke tidligere har forstået funktionen af. Det er gener, som øger patientens risiko for at udvikle skrumpelever - men uden at være drevet af hverken alkohol eller forudgående fedtlever, siger Jonas Ghouse.

Opdagelserne af de nye arvelige faktorer ved sygdommen kan ifølge Jonas Ghouse også på sigt lede til bedre behandling af sygdommen.

- Det arvæv, som dannes af proteiner i en skrumpelever, har vi påvist er tilknyttet de nye genetiske funktioner. Det kan formentligt hjælpe medicinalvirksomheder med at udvikle medicinsk behandling, der er målrettet dannelsen af det arvæv som på sigt kan føre til skrumpelever, fortæller Jonas Ghouse

I Danmark diagnosticeres cirka 1.000 nye tilfælde af skrumpelever årligt. Skrumpelever er karakteriseret af langvarig inflammation i leveren samt erstatning af sundt levervæv med arvæv. 
Undersøgelsen af 18.000 patienter fra Danmark, Island, England, Finland, Estland, Tyskland, USA, og Japan, har ført til, at forskerne har identificeret 14 genetiske risikofaktorer, der er associeret med sygdommen. Mange af dem er hidtil ukendte. Desuden fandt forskerne, at nogle gener interagerer ”bedre” med f.eks. alkoholforbrug, fedme og diabetes end andre, og at sammensætningen af disse kan være afgørende for om en patient er i højere risiko for at udvikle skrumpelever. 

Genetiske fund fører til personlig medicin

Sidsteforfatter og afdelingslæge samt klinisk forskningslektor på Rigshospitalets Afdeling for Klinisk Biokemi Stefan Stender, har store forventninger til en fremtidig genetisk analyse af patienter med høj risiko for at udvikle skrumpelever:

- Studiet har givet os en ny og dybere forståelse for de underliggende sygdomsmekanismer. F.eks. kan vi se, at mere end halvdelen af de gener, der knytter sig til skrumpelever, spiller en rolle for omsætningen af fedt i leveren. Denne viden kan vi bruge til at udvikle medicin målrettet de underliggende molekylære årsager til fedtlever og i sidste ende skrumpelever.

 - De nye genetiske resultater viser også, at det kan komme patienter til gavn at inddele dem i genetiske grupper med høj-risiko og lav-risiko for at udvikle skrumpelever. Derved kan vi skræddersy overvågning, opfølgning og behandling, så de patienter, der er i højest genetisk risiko for at få skrumpelever, skal undersøges for sygdommen oftere, siger Stefan Stender.

En bedre forståelse for sygdommens opståen

Udover at resultaterne kan hjælpe til, at man i fremtiden skræddersyer personlig behandling til patienter, er det også forskergruppens håb, at sygdommens image og den deraf afledte stigmatisering, som patienter med skrumpelever oplever, bliver udfordret med de nye resultater:

- Risikoen for skrumpelever påvirkes i meget høj grad af samspillet mellem arv og miljø. Det er et af de klareste eksempler på såkaldt gen-miljø interaktioner, vi kender. Vores studie kan forhåbentlig bidrage til, at vi i fremtiden ikke udelukkende tilskriver sygdommens opståen patienternes livsførelse, men at vi afstigmatiserer sygdommen, på samme måde som det efterhånden er anerkendt, at gener spiller en stor rolle i risikoen for fedme, siger Stefan Stender.

Om undersøgelsen

Det tværfaglige studie blev ledet af læge og post doc. Jonas Ghouse, professor og overlæge Henning Bundgaard, begge fra Afdeling for Hjertesygdomme, og klinisk forskningslektor og afdelingslæge Stefan Stender fra Afdeling for Klinisk Biokemi. De danske genetiske data stammer fra Region Hovedstadens Biobank og Det Danske Bloddonor Studie, som ledes af professor og overlæge Sisse Rye Ostrowski fra Rigshospitalets Afdeling for Klinisk Immunologi.

Kontakt Stefan Stender: Stefan.Stender@regionh.dk – Jonas Ghouse jonasghouse@gmail.com


Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden