Vi har i team for
gastrointestinal patologi afprøvet en mere struktureret tilgang til
introduktion, oplæring og inddragelse af uddannelseslæger i teamet ved at bruge
enkelte afdelingslæger som mentorer.
Fokus på bl.a. oplæring, læring og motivation blandt uddannelseslæger bidrager
dels til mere kvalitet i udskæring og større tilfredshed blandt
uddannelseslæger og dels til afdelingslægernes udvikling i rollen som mentor,
hvor færdigheder der understøtter kompetenceudvikling kan trænes.
Introduktion, oplæring, uddannelse og kvalitet kræver vedvarende fokus i en
hverdag, hvor der er et konstant pres fra en stor produktion. På sigt håber vi,
at mentorordningen kan fortsætte og bidrage yderligere til den positive
udvikling i teamet - forhåbentlig bidrager forandringerne også til bedre
muligheder for at rekruttere nye, dygtige speciallæger.