Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Nyt kapitel i hjemmebehandling af børn og unge

Et tryghedsopkald, et hjemmebesøg og en ny enhed styrker hjemmebehandlingen til børn og unge med kræft og blodsygdomme.


For at imødekomme et stigende behov for at kunne tilbyde hjemmebehandling og mindre ambulante behandlinger har Afdeling for Børn og Unge med Kræft og Blodsygdomme samlet dag- og hjemmebehandlingen i en ny enhed med et fast team af sygeplejersker. 

 Faglig udviklingsansvarlig sygeplejerske og specialsygeplejerske i hjemmebehandling, Rikke Thenning Michelsen forklarer: 

- Vi har åbnet den nye enhed, fordi vi har set et stigende behov for at kunne tilbyde flere ambulante behandlinger og hjemmebehandlinger. Det nye afsnit er ikke kun en forbedring af de fysiske rammer, det er også en markant styrkelse af den måde, vi tænker patientpleje på i forhold til hjemmebehandling. Det handler i høj grad om at få klædt forældrene godt på til at kunne varetage behandlingen derhjemme og være trygge ved det. 

- Vores mål er at øge livskvalitet for vores patienter og familier under et kræftbehandlingsforløb, og vi ved fra forskning at behandling i eget hjem øger patienttilfredsheden og livskvaliteten hos syge børn bl.a. fordi familierne i højere grad kan bevare en normal hverdag med færre afbrydelser af deres familie- og hverdagsliv. 

Rikke Thenning Michelsen har sammen med assisterende oversygeplejerske Iben Heilmann haft ansvaret for etablering af den nye enhed, og de to har i dag sammen ansvaret for den daglige drift og udvikling af hjemmebehandlingstilbuddet.  


Foto: Rikke Thenning Michelsen og Iben Heilmann

Tryghedsopkald 

For at sikre, at forældrene er trygge ved at være hjemme og varetage behandlingen har Enhed for Dag- og Hjemmebehandling indført et ’tryghedsopkald'. Det betyder, at en af sygeplejerskerne fra enheden ringer forældrene op den dag, de første gang håndterer en intravenøs behandling derhjemme. 

Formålet med opkaldet er at støtte familierne i deres nye rolle som ’hjemmebehandlere’ og tjekke op på, hvordan det et gået med at give behandlingen den første gang. 

Tryghedsopkaldet er oprettet som en smart phrase i SP og består af en tjekliste med en række forskellige spørgsmål, så alle sygeplejersker kommer rundt om samme emner med alle familier.
Familien til slut får mulighed for at tilkendegive, om de fortsat er trygge ved at varetage behandlingen hjemme, og de kan kan til en hver tid vælge at stoppe med hjemmebehandlingen. Barnet vil i givet fald modtage behandlingen på Rigshospitalet enten som indlagt eller ambulant. I Afdelingen for Børn og Unge er det afgørende at hjemmebehandling er et tilbud, som familierne, til en hver tid, kan til- eller fravælge. 

Hjemmebesøg 

Sengeafsnit for børn og unge med kræft og blodsygdomme har siden 2017 tilbudt et opfølgende hjemmebesøg efter første udskrivelse fra sengeafsnittet. Formålet med hjemmebesøget er at skabe bedre sammenhæng i overgangen fra hospitalet til hjemmet og øge trygheden og sikkerheden i at varetage pleje- og behandlingsopgaver hjemme, da børn og unge med kræft i stigende grad bliver tidligere udskrevet til hjemmet efter diagnosetidspunktet, og familierne står overfor selv at skulle håndtere mange forskellige sygeplejeopgaver i hjemmet.

Hjemmebesøgene startede som et udviklingsprojekt, men viste sig at være så værdifuldt at det blev et fast tilbud i afdelingen. Hjemmebesøgene varetages nu af sygeplejersker fra Enheden for Dag- og Hjemmebehandling af Børn og Unge med Kræft og Blodsygdomme, afsnit 5051. 

​En ny måde at være sygeplejerske på

Der er ansat otte sygeplejersker i det nye afsnit. Halvdelen er ansat halv tid i sengeafsnittet eller i klinikken og halv tid i enheden. De får alle med det nye tiltag en lidt anden rolle i behandlingen af børn og unge, end de hidtil har haft. Det forklarer Rikke Thenning Michelsen: 

- Hvis man er på et sengeafsnit, er man vant til at have langvarig kontakt med patienterne og deres forældre. Man kan hurtigt lige gå ind på stuen og se og mærke stemningen og måle patientens værdier, hvis man har brug for det. 

- Dette er helt anderledes med hjemmebehandling og for sygeplejerskerne i det nye afsnit. Sygeplejerskerne skal her både håndtere behandlingen af barnet, når det er inde til opstart af behandling, til dagbehandling eller kontrol. Men samtidig skal de også stå for at oplære forældre - der typisk ikke er sundhedsfaglige - i at håndtere medicinske pumper, medicin og intravenøse behandlinger derhjemme. Denne oplæring af forældre i behandling af børn og unge er en ny og spændende opgave for mange sygeplejersker, og en ny måde at være sygeplejerske på, forklarer Rikke Thenning Michelsen og fortsætter:

- Selvom behandlingen foregår derhjemme, skal sygeplejerskerne i afsnittet også være forberedt på akutte og uforudsete situationer. De skal kunne rådgive forældre om, hvad de skal gøre, hvis der opstår komplikationer, og sikre, at der altid er en plan for hurtig kontakt til hospitalet. 

Rikke Thenning Michelsen understreger, at selv om barnet er derhjemme og får behandling derhjemme, er der for sygeplejersken – og mange andre faggrupper på hospitalet – stadig en lang række opgaver, der skal løses og tages hånd om i forhold til barnets pleje og behandling dagligt og ugentligt, så opgaverne er ikke mindre, bare noget anderledes tilrettelagt og faciliteret end på et sengeafsnit.

'Det har gjort en stor forskel'

En af de forældre, der har prøvet tilbuddet om hjemmebehandling og tryghedsopkald fra sygeplejerskerne i det nye afsnit, er Tor Hansen. Han er far til en dreng på seks år, der er i behandling for leukæmi og tilknyttet afdelingen. Han er ikke i tvivl om, at det nye hjemmebehandlingstilbud fungerer, og tryghedsopkaldet er et vigtigt led i at føle sig tryg ved at klare behandlingen derhjemme:  

- Tryghedsopkaldene har gjort en kæmpe forskel for os. De ringede et par timer efter vi havde givet den første behandling, og spurgte om der var noget, vi var i tvivl om, og om der var noget der drillede. 
Det gjorde, at vi ikke følte os alene i behandlingen, og det giver os en enorm tryghed. 

- Sygeplejerskerne har været fantastiske til at lære os op og give os trygheden til at håndtere behandlingen derhjemme. Selv om det var lidt angstprovokerende til at starte med, så er det faktisk ret nemt, når man har prøvet det en gang eller to. 

- De pjecer vi fik udleveret, beskrev meget nøje den rækkefølge, man skal lægge det hele op i derhjemme, og der er ting, man skal svare på undervejs. Det er lidt som en eksamen, men det er trygt og rart, og de er virkelig gode til rose en, når man gør det godt, så det giver tryghed og sikkerhed, slutter Tor Hansen. 

En robust enhed

Det nye afsnit er ikke kun en fordel for patienterne, men også for personalet på flere måder, forklarer daglig leder, assisterende oversygeplejerske Iben Heilmann:

- Vi har i mange år arbejdet med hjemmebehandling på forskellige måder i afsnittene, men den nye enhed giver mulighed for at integrere disse tilbud endnu bedre og tage endnu bedre hånd om patienterne og samtidig skabe nye spændende rammer for sygeplejerskerne, der arbejder med hjemmebehandlingen. Det skulle gerne skabe en mere robust enhed, bedre sammenhængende patientforløb samt større udviklingsmuligheder for personalet. 

Den nye Enhed for Dag- og Hjemmebehandling af Børn og Unge med Kræft og Blodsygdomme, afsnit 5051 fejrede åbningen den 17. maj 2024. Magne på 2 år fik æren af at klippe snoren over under åbningen af det nye afsnit.​

Foto: Åbningen af Enhed for Dag- og Hjemmebehandling til Børn og Unge med Kræft og Blodsygdomme, afsnit 5051.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden