Anders Perner (t.v.) og Kim Theilgaard-Mönchs tests af hverdagens behandlinger har potentiale til at spare sundhedsvæsnet millioner, hvis ikke milliarder, på medicin.
Hver femte behandling i sundhedsvæsenet gavner ikke patienterne og koster unødige ressourcer, konkluderede organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling OECD i en rapport i 2017. Med det bagtæppe undersøger en arbejdsgruppe på Rigshospitalet nu muligheden for at udrulle en ny teststruktur med platformsforsøg, som gør det muligt mere systematisk at finde frem til de behandlinger, der er rent spild – og optimere dosis for andre behandlinger.
Platformsforsøg er en blivende teststruktur, hvor man tester mange behandlinger samtidigt og løbende indenfor et patientområde. På Rigshospitalet har forskere fra intensivområdet været de første til at bygge en sådan test baseret på erfaringer fra blandt andet coronapandemien, hvor platformsforsøg fandt de bedste behandlinger for patienter med COVID-19.
En af medlemmerne af arbejdsgruppen er professor og overlæge Anders Perner fra Afdeling for Intensiv Behandling. Han har netop fået 30 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at implementere INCEPT, som er et platformsforsøg til akut indlagte voksne patienter på de danske intensivafdelinger.
- Med disse penge kan vi bygge en model til hurtigt at teste de mange behandlinger, vi bruger i hverdagen på en intensivafdeling. Vi har gennem årene vist, at en række behandlinger enten skader patienterne eller bare er spild, fordi de ikke gavner. Vi forventer, at vores platformsstruktur kan genbruges på andre kliniske områder, så vi kan sprede ideen ud, siger Anders Perner.
Med INCEPT skal danske intensivafdelinger undersøge værdien af mange forskellige behandlinger, for eksempel hvor meget blodfortyndende medicin intensivpatienter skal have.
Opfordring til at finde frem til spild
Danske Regioner, Erhvervsministeriet og regeringens Life Science-råd opfordrer alle til flere kliniske forsøg og et kritisk kig på, hvilke behandlinger og indsatser, der kan skæres væk. Både for at tilbyde den bedst mulige behandling til patienten med færrest mulige bivirkninger, men også fordi vi står i en tid, hvor ressourcerne bliver mere knappe, og hvor udgifterne til dyr sygehusmedicin stiger.
- Vi har i mange år overladt udviklingen af behandlinger til industrien, og man har måske troet, at præcisionsmedicin og big data kunne erstatte de kliniske forsøg. Men under coronapandemien viste platformsforsøgene deres værd. Vi kan forbedre behandlingen og ressourceanvendelsen, hvis vi i højere grad tester de behandlinger, vi bruger i dagligdagen uden at vide, om de reelt skaber værdi, siger Anders Perner.
Fra 28 til 7 behandlingsdage
Arbejdsgruppen for platformsforsøg har flere medlemmer fra Afdeling for Blodsygdomme, hvor potentialet for at reducere ressourceforbruget på behandlinger er stort. Her er de i gang med et forsøg, hvor man tester effekten af at reducere en kombinationsbehandling til patienter med akut myeloid leukæmi fra 28 til 7 behandlingsdage. Forsøget koster ca. 10 mio. kr. at gennemføre, men potentielt kan man spare 35 mio. kr. om året, hvis de endelige resultater lever op til forventningerne. Det forklarer en af arbejdsgruppens medlemmer, overlæge Kim Theilgaard-Mönch fra Afdeling for Blodsygdomme og forskningsgruppeleder på Finsen Laboratoriet.
- Stigningen i antallet af kræftpatienter, mangel på personale og de øgede medicinudgifter presser sundhedsvæsenet, og vi er nødt at udvikle nogle mere smarte behandlingsprotokoller. Vi skal give de samme behandlinger, men hvis vi undersøger det grundigt, kan vi ofte give behandlingerne i lavere doser, mindre hyppigt eller helt stoppe dem for nogle patientgrupper. Samlet kan patienterne i så fald nøjes med færre fremmøder på hospitalet og få færre alvorlige bivirkninger. For hospitalerne er der meget at spare i personaletimer og på lægemidler, siger Kim Theilgaard-Mönch. Sammen med sundhedsøkonom direktør Lars Holger Ehlers fra Nordic Institute of Health Economics har han været med til at udvikle et koncept for dosisoptimering af kræftlægemidler.
Mulige millionbesparelser
Kim Theilgaard-Mönch har udarbejdet en oversigt med eksempler på 12 kliniske studier, hvor man har testet effekten af dosisoptimering for en række kræftlægemidler. Oversigten viser, at man typisk i gennemsnit kan reducere den samlede dosis af en kræftbehandling med mere end to tredjedele (72 %), uden at den enkelte patient mister effekten af lægemidlet. Dermed kan man spare omkring 35 millioner kroner per 100 patienter per år, viser beregningerne.
- Vi har ca. 46.000 nye kræftpatienter i Danmark, og hvis vi anvender denne her strategi for bare 3.000 af dem, så sparer vi over en milliard kroner på medicinbudgettet årligt, siger Kim Theilgaard-Mönch. Han påpeger, at konceptet er mest anvendeligt på områder som kræft og gigt, hvor nye biologiske og målrettede lægemidler gives i en fast dosis. Her er der en stor værdi i at undersøge, hvad den optimale dosis er for den enkelte patient.
Ifølge Kim Theilgaard-Mönch er det godt, at Rigshospitalet forsøger at udvikle en struktur for at få testet alle de behandlinger, som vi bruger til dagligt, men på sigt er det et fælles nationalt eller til og med et europæisk og globalt ansvar at løfte opgaven, mener han.