Jes Olesen har i løbet af de seneste 50 år været en af dem, der har sat retningen for både dansk og international forskning i hovedpine. I januar overgik han til professor emeritus og kan kigge tilbage på en imponerende karriere.
- Jes har stået for at gøre verden til et bedre sted for alle med hovedpine. Han har bestemt ikke gjort det alene, men han har inspireret mange andre som mig selv til at arbejde for sagen, fortæller Jannick Brennum, centerdirektør i Neurocentret.
Til kamp mod fordomme om migræne
Det første gennembrud kom med Jes Olesens forskning i hjernens blodgennemstrømning, det vil sige hvordan blodet bevæger sig gennem hjernens blodbaner, og hvad udsving i blodgennemstrømningen gør ved hjernen:
- Dengang jeg startede min forskning, blev migræne og andre hovedpinetyper betragtet som psykisk betingede sygdomme. Min forskning viste, at der sker markante ændringer i hjernens blodgennemstrømning under et migræneanfald med syns- og føleforstyrrelser. Det var første gang, at man havde et bevis på fysiske forandringer i hjernen under et migræneanfald, siger Jes Olesen.
Den opdagelse har været med til at gøre op med mange af fordommene om hovedpine og migræne, men ifølge Jes Olesen fortsætter behovet for samfundsoplysning:
- Feltet har flyttet sig, og vi er klogere i dag, men der er stadig meget at blive klogere på og fordomme at arbejde med.
Over 200 hovedpinesygdomme
En anden udfordring, som Jes Olesen blev grebet af, var spørgsmålet om, hvordan man afgrænser forskellige hovedpinesygdomme. Det var der ikke international enighed om, og det besluttede Jes Olesen sig for at gøre noget ved:
- I 1980’erne var der ikke enighed om, hvordan vi diagnosticerede for eksempel migræne. Vi talte ikke om det samme, og derfor satte jeg mig for at sætte hovedpinesygdomme i system og beskrive dem, fortæller Jes Olesen.
Den internationale hovedpineklassifikation udkom første gang i 1988, og siden er hovedpinesygdomme blevet diagnosticeret ens i hele verden. Den bliver løbende opdateret, og den seneste udgave fra 2018 beskriver over 200 hovedpinesygdomme.
Jagten på signalstoffer
Det meste af karrieren har Jes Olesens fokus været på at afdække, hvad der udløser migræne – eller mere præcist, hvilke signalstoffer der udløser migræneanfald, og hvordan signalstofferne spiller sammen.
Mest kendt er Jes Olesens forskning i signalstoffet CGRP. Han beviste, at signalstoffet kan udløse migræne, og at stoffer, som kan blokere CGRP, såkaldte antagonister, kan bruges i behandlingen af migræne. I 2004 beviste han og hans forskningsgruppe i et stort forsøg, at et lægemiddel i form af en CGRP-antagonist var effektiv ved akut behandling af migræneanfald. Det dannede grundlag for udviklingen af en ny type migræne-medicin, de såkaldte gepanter, som over de seneste år er blevet tilgængelige som behandling til nogle af de hårdest ramte migrænepatienter.
- Gepanterne virker godt på nogle af de patienter, der ikke har effekt af andre midler mod migræne. Der er ikke noget så godt som at se, at noget man har bidraget til, kan hjælpe så mange mennesker. Det tager lang tid at udvikle og teste medicin, så den oplevelse er ikke mange forundt. Det er fantastisk at opleve, fortæller Jes Olesen.
Fascineret af hovedpine
Spørger man Jes Olesen, har det været fascination, der har været drivkraft hele vejen. Det har blandt andet resulteret i mere end 700 videnskabelige artikler og 35 videnskabelige bøger.
Undervejs har han været med til at grundlægge flere internationale videnskabelige selskaber og grundlagde i 2001 Dansk Hovedpinecenter, som har til huse på Rigshospitalet Glostrup.
I 2021 modtog han hjerneforskningens ”nobelpris”, The Brain Prize fra Lundbeckfonden, for hans forskning i migræne.
Jes Olesen drosler ned, men der er stadig meget at blive klogere på, når det kommer til forskning i hovedpine:
- Der er rigeligt med spørgsmål tilbage at besvare for fremtidens neurologer. Egentlig kunne jeg sagtens fortsætte, og det gør jeg også, men nu kun et par dage om ugen.