​

​​På billedet ses tre af forskerne bag studiet (fra højre): Julie Brix Bindslev og Thomas Clement​ Truelsen og  hhv. læge og overlæge på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet, samt Trine Stavngaard, overlæge på Afdeling for Røntgen og Skanning på Rigshospitalet.​

Den lille gruppe af danske børn, som bliver ramt af blodprop i hjernens store blodkar, kan have gavn af en akut operation, en såkaldt trombektomi. Det viser resultater fra et studie, som en gruppe forskere fra Rigshospitalet står bag. 

En blodprop i hjernens store blodkar (storkarsokklusion) giver særlig høj risiko for varige mén. I studiet sammenlignede forskerne derfor méngraden for børn, der blev behandlet med henholdsvis trombektomi og medicinsk behandling med aspirin. Under en trombektomi føres et kateter ind i en af lyskens store blodårer. Med hjælp fra et særligt røntgenapparat leder lægerne kateteret op gennem blodkarrene til der, hvor blodproppen sidder i hjernen, og suger eller trækker den ud. 

I alt 133 børn med blodprop i hjernen blev inkluderet i studiet. Heraf havde 21% storkarsokklusioner, og blandt dem blev den ene halvdel behandlet med trombektomi og den anden halvdel med aspirin.

Forskerne fandt, at mere end 40% af børn med storkarsokklusioner fik alvorlige senfølger, men at risikoen så ud til at variere med typen af behandling. Julie Brix Bindslev, ph.d. og læge på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet, der er en af forskerne bag studiet, forklarer: 

- Vores resultater viser, at mange børn med storkarsokklusioner har betydelige senfølger, men indikerer samtidig, at prognosen ser ud til at være bedre for dem, der behandles med trombektomi end dem, som modtager konservativ behandling med aspirin, siger Julie Brix Bindslev. 

Tyder på bedre prognose

Blodpropper og blødning i hjernen (apopleksi) er en hyppig årsag til død og handicap på verdensplan. Selvom sygdommen oftest forekommer hos voksne, kan børn også blive ramt, og i Danmark får 30-60 børn apopleksi hvert år.

I studiet fik 50% af børnene i aspirin-gruppen alvorlige senfølger, mens det tal kun var 35% for børn behandlet med trombektomi. Det sidste er rigtig vigtig viden, understreger Julie Brix Bindslev: 

- Børn har konsekvent været udelukket fra de store lodtrækningsstudier, som har undersøgt effekten og sikkerheden af behandling med trombektomi. Der har derfor været en tilbageholdenhed med at tilbyde trombektomi til børn, som dermed er blevet afskåret muligheden for en potentielt livreddende behandling, siger Julie Brix Bindslev.

Thomas Clement Truelsen, ph.d. og senior-forfatter på studiet vurderer, at resultaterne kan være med til støtte klinikernes beslutningstagning, når det skal vurderes, om et barn bør tilbydes trombektomi eller ej. Han understreger samtidig, at der er behov for yderligere undersøgelser på området: 

- Behandling af børn med apopleksi er stadig et relativt nyt forskningsfelt. Vi har derfor brug for endnu mere viden om, hvordan vi bedst tilrettelægger behandlingen og dermed skaber de bedste forudsætninger for, at børnene slipper med så få mén som muligt, forklarer Thomas Clement Truelsen. 

I tråd med international forskning

Et nyt internationalt studie på området understøtter de danskere forskeres konklusion. Her gik en forskergruppe på tværs af verdensdele sammen om at analysere prognosen for 208 børn efter en blodprop i hjernen, fordelt på den behandling, de modtog. Også her var tendensen, at de børn der modtog trombektomi, klarede sig bedre på den anden side, fortæller Thomas Clement Truelsen: 

- Den type forskning viser, at når børn kommer ind med symptomer på blodprop i hjernen, er det vigtigt med en akut vurdering af, om trombektomi er den rette behandling. Begge studier bidrager med evidens til, at behandlingen med trombektomi er sikker og øger sandsynligheden for, at barnet får færre mén, siger Thomas Clement Truelsen. 

​Læs mere

Det danske studie om storkarsokklusioner hos børn er blevet publiceret i ‘Stroke: Vascular and Interventional Neurology’ og er blevet tilvejebragt med støtte fra Novo Nordisk Fonden, Elsass Fonden og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet

Det internationale studie blev publiceret i The Lancet og er blevet til i samarbejde mellem en større international forskningsgruppe