Foto: Oplægsholderne til Grand Round om etik i sundhedsvæsenet var (set fra venstre) sygeplejerske Camilla Dichman, religionssociolog Egil Hansen Bargfeldt og hospitalspræst Lotte Mørk.
Det er nu muligt at se videooptagelsen af det seneste Grand Round d. 19. december 2024. Emnet var denne gang etik i sundhedsvæsenet og sluttede af med et rørende musikstykke, der er baseret på en tekst, som en patient har skrevet i kirkens gæstebog.
Her kan du se PowerPoint-præsentationen og videolinket, som ligger nederst på siden.
Denne foromtale af arrangementet er tidligere blevet publiceret:
Hvis vi som sundhedsprofessionelle glemmer, at vi altid er mennesker, før vi er sundhedsfaglige, glemmer vi vores (med)menneskelighed. Etik opstår i relationer og er overalt, og vi kan aktivt arbejde på at holde den levende, hvis vi som moderne sundhedsvæsen prioriterer den og giver den plads til at leve. Det er emnet for årets sidste Grand Round d. 19. december 2024 kl. 08.00-08.50, hvor Rigshospitalet byder velkommen til en særudgave om etik i sundhedsvæsenet.
De tre oplægsholdere på dagen arbejder hver især konkret med etik i hverda-gen: Hospitalspræst Lotte Mørk, religionssociolog Egil Hansen Bargfeldt og sygeplejerske Camilla Dichman. I den efterfølgende paneldebat giver de tre paneldeltagere cheflæge Søren Boesgaard, hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang og afdelingslæge Stine Novrup Clemmensen forskellige perspektiver på at integrere etik i sundhedsvæsenet, og hvilken betydning det kan have henholdsvis at prioritere eller at glemme etikken.
Find link til livestreaming på Rigshospitalets Grand Round-side
Grand Round-arrangementet kan følges live online. Alternativt kan man møde op fysisk i Auditorium 1 og 2 på Rigshospitalet, Blegdamsvej, eller i Auditorium A på Rigshospitalet i Glostrup. BEMÆRK at dørene ind til Auditorie 1 lukkes kl. 07.58 af hensyn til livestreamingen og oplægsholderne.
Det kræver mod at prioritere etik
I et sundhedsvæsen intensiveres etikkens betydning, fordi patienterne er ramte - ikke bare på krop, men også på eksistensen. Etikken bestemmer, hvordan patienten eksisterer videre, og hvordan den sundhedsfaglige bliver påvirket af mødet med patienten. Men etikken kan være nem at overse i sygdomsforløb, hvor første fikspunkt ofte er at diagnosticere og behandle.
Hospitalspræst Lotte Mørk sætter på dagen fokus på, hvordan det er afgørende nødvendigt at arbejde med etik i et sundhedsvæsen, der ikke kun behandler sygdomme, men også skal drage omsorg for eksistens og ånd.
Hun argumenterer for, at sundhedsprofessionelle har brug for en kulturændring, fordi etik er en fælles og konstant foranderlig proces, der opstår i samspillet mellem mennesker. Gennem undervisning, refleksionsrum og meget andet kan man holde etikken levende - og gøre livskvalitet til mere end tal. Det kræver mod at prioritere noget, der ikke kan måles og vejes. Men det er en investering i vores menneskelighed, vi ifølge Lotte Mørk ikke har råd til at udelade.
Egil Hansen Bargfeldt og Camilla Kofoed Dichman fortæller til denne Grand Round om tre initiativer, der er med til at integrere etik i de sundhedsprofessionelles hverdag.
Det ene er Eksistenslaboratorium, som er et undervisningsforløb for sundhedspersonale, hvor man i små hold arbejder med eksistentiel støtte gennem forskellige øvelser og reflekterer over temaer, der relaterer sig hertil.
Samtalesalonener er et andet initiativ, som skal skabe et refleksionsrum for yngre læger og læger i hoveduddannelsesforløb, hvor svære samtaler med patienter og pårørende udforskes.
Et tredje initiativ er supervisionsforløbet ´ansvarsfordeling’, som skal klæde medarbejdere bedre på til at skabe balance og mening i en hverdag og et arbejdsliv med mange svære forløb.
Program for Grand Round om etik i sundhedsvæsenet
1. Hvorfor skal vi tale om etik, eksistens og ånd i sundhedsvæsenet?
Hospitalspræst Lotte Mørk fra Rigshospitalet stiller skarpt på etik som en forudsætning for god behandling. Med udgangspunkt i konkrete erfaringer og Etisk Råds anbefalinger sætter hun fokus på, hvordan vi kan udvikle et sprog og en kultur, der giver plads til etik og eksistens i et sundhedsvæsen præget af effektivitet og resultatorientering.
2. Det konkrete arbejde med etik
A. Eksistenslaboratoriet: Et rum for refleksion
Religionssociolog Egil Hansen Bargfeldt fra Rigshospitalet for-tæller om Eksistenslaboratoriet, som er et undervisningstilbud, hvor sundhedsprofessionelle får mulighed for at udforske de eksistentielle aspekter af deres arbejde. Egil Hansen Bargfeldt beskriver, hvordan laboratorierne kan hjælpe deltagerne med at få en oplevelse af større tryghed i forhold til at indgå i eksi-stentielle samtaler med patienter og pårørende.
B. Samtalesaloner: Den svære samtale
Sygeplejerske Camilla Dichman fra Afdeling for Hjertesyg-domme på Rigshospitalet giver et indblik i arbejdet med sam-talesaloner, som skaber et refleksionsrum for yngre læger og HU-læger, hvor svære samtaler med patienter og pårørende udforskes. En overlæge og en hospitalspræst faciliterer salonerne og støtter deltagerne i at dele erfaringer og perspektiver. Formålet er at styrke deres evne til at forberede, gennemføre og reflektere over komplekse samtaler, hvilket bidrager til både faglig og personlig udvikling.
C. Ansvarsfordeling: At navigere i det muliges felt
Sygeplejerske Camilla Dichman fra Afdeling for Hjertesyg-domme på Rigshospitalet fortæller om konceptet ’ansvarsfordeling’, som er et forløb, der gennem refleksion og supervision kan styrke medarbejdernes evne til at skabe mening og balan-ce i hverdagen. Håbet er, at sundhedsprofessionelle i højere grad bliver i stand til at tage ansvar for det, de reelt kan påvirke, og kan give slip på det, de ikke kan påvirke.
3. Paneldebat: Hvordan integreres etik i sundhedsvæsenet?
- Moderator: Lotte Mørk
Paneldeltagere:
- Cheflæge Søren Boesgaard i Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet
- Hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang fra Rigshospitalet
- Afdelingslæge Stine Novrup Clemmensen fra Geriatrisk og Palliativ Afdeling GP på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler