- Har du behov for, at vi lige gennemgår en sidste gang, hvad der kommer til at ske?
Intensivlægen bukker sig og lægger en hånd på skulderen af kvinden, der sidder ved siden af hospitalssengen.
- ’Nåårh, Stine’, siger kvinden, mens hun med gentagende bevægelser stryger sin bevidstløse datter over kinden. Intensivlægen fortsætter i et roligt toneleje:
- Om lidt kobler vi jo respiratoren fra. Så vil Stines hjerte holde op med at slå inden for kort tid. Vi holder øje med det oppe på skærmen, og jeg skal nok sige til, når det sker – så du kan være nærværende hos Stine. Når hjertet holder op med at slå, skal der – som vi har talt om - gå fem minutter, hvor vi observerer. Derefter kan vi lave de nødvendige undersøgelser til at erklære Stine død. Bagefter kører vi hende hen til operationsstuen, så vi kan efterkomme hendes ønske om, at hendes organer kan hjælpe andre.
Stines mor nikker indforstået.
Flere får mulighed for at donere organer
Siden 1990 er organtransplantation fra afdøde kun sket efter hjernedødskriteriet.
Men fra dette efterår vil det også være muligt for en anden gruppe patienter at donere organer. Nemlig dem, der har svære og dødelige skader på hjernen, men ikke opfylder kriteriet for hjernedød, og i stedet dør, fordi vejrtrækningen stopper og hjertet holder op med at slå. Det hedder DCD – Donation efter cirkulatorisk død - og skulle gerne give flere mennesker mulighed for at donere organer ved deres død - og dermed redde flere patienter på venteliste til organtransplantation. Det er politisk besluttet efter en proces, der startede i 2017.
Det er ofte et ønske fra både patienter og pårørende, fortæller Rune Damgaard Nielsen, der er DCD-ansvarlig intensivlæge på Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling i Neurocentret.
- Vi har indimellem forløb, hvor patienter dør, men ikke kan donere organer, selvom det har været deres ønske, og det kan være frustrerende for de pårørende. For dem kan det være en lille trøst i den store sorg, de står i, at man kan give liv videre til andre. Det ønske kan vi nu hjælpe flere med at opfylde, siger han.
Både ved donation efter hjernedød og cirkulatorisk død vil det være patienter med uoprettelige og dødelige skader på hjernen, der kan blive organdonorer.
- Når vi har gjort alt, der er muligt, for at redde patientens liv, men hjerneskaden er så stor, at patienten vil dø alligevel, kan donation komme på tale, hvis det skulle være patientens eller de pårørendes ønske. Hos de patienter, der ikke kommer til at dø ved hjernedød, men hvor den videre behandling er udsigtsløs, kan vi aftale med familien at slukke for respiratoren og kun give lindrende behandling. Herefter vil patienten inden kort tid dø ved, at vejrtrækningen holder op, og hjertet stopper med at slå.
Fra respiratoren slukkes, til patienten erklæres død, må der højest gå tre timer, fordi organerne ikke kan tåle længere tid uden ilt.
- Hele forløbet er gennemgået i detaljer med de pårørende i god tid, før respiratoren slukkes. Også her prioriterer vi, at de pårørende er grundigt informerede og har tid til at sige ordentligt farvel, som vi er vant til ved hjernedødskriteriet, fortæller Rune Damgaard Nielsen.
Fra intensivstue til operationsleje
På intensivstuen ser intensivlægen på skærmen over sengen. Den røde streg, der tegner pulskurven for kredsløbet, er blevet flad. Han ser på uret.
- Nu er Stines kredsløb ophørt, siger han til donationssygeplejersken, der noterer tidspunktet.
De næste fem minutter passerer i stilhed, mens intensivlægen holder øje med skærmen. Så lytter han på Stines hjerte og lunger og undersøger, at reflekserne fra hjernen er ophørt.
- Klokken er 16.17, og Stine erklæres død, siger intensivlægen.
En intensivsygeplejerske bliver på stuen sammen med Stines mor, da lægen kører sengen ud. Da den er trillet om hjørnet, sættes farten op. Sengen skal hurtigt hen på operationsstuen, så tiden, hvor organerne er uden iltforsyning, bliver så kort som muligt. Af samme grund er der valgt en operationsstue i Nordfløjen, tæt på Neurocentrets intensivstuer.
Her står hele transplantationsholdet klar. Den afdøde donor i sengen flyttes forsigtigt over på operationslejet. Mens kirurgerne gør klar til at tage organerne ud, sørger andre for, at organerne får den nødvendige ilt.
- Tak, vi stopper her, lyder det fra Rune Damgaard Nielsen.
- Godt klaret, alle sammen - vi holder os inden for tidsrammen, tilføjer han.
Rune Damgaard Nielsen leder dagens træning i DCD. Patienten i sengen hedder ikke Stine, men er en simulationsdukke. Og Stines mor spilles af en intensivsygeplejerske, der ved, hvordan pårørende reagerer, fordi hun har støttet mange af dem gennem donationsforløb.
Detaljeret simulationstræning
For at blive klar til at indføre DCD har personalet øvet sig. De har simulationstrænet forløb med 30-35 medarbejdere fra flere centre, der både tæller intensiv- og anæstesipersonale, operationssygeplejersker, transplantationskoordinatorer og -kirurger og perfusionister. De har besøgt hospitaler i udlandet, der allerede har indført DCD, skrevet actioncards til alle funktioner og tegnet planer over operationsstuen, så alle har overblik over udstyr og positioner.
- Vi er virkelig godt forberedt. Alle skal kende deres rolle ned til mindste detalje, og derfor kommer vi til at fortsætte med at simulationstræne nogle gange om året, også når DCD er opstartet, siger Rune Damgaard Nielsen.
Fakta:
Det anslås, at Rigshospitalet vil have 10-20 DCD-forløb om året, når DCD er fuldt implementeret.
På landsplan regner man med, at det vil øge antallet af donorer med 20-40 procent.
Sidste år var der 84 donationsforløb efter hjernedødskriteriet i Danmark.
Hver donor kan redde livet på op til 7 mennesker på venteliste til organtransplantation.
Danskere der har taget stilling til organdonation, skal ikke tage stilling igen, da både hjernedød og cirkulatorisk død i forvejen er juridisk gældende dødskriterier i Danmark.