Lars Hageman Pinborg er ny professor i neurologi med fokus på epilepsi ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, og han er fascineret af, hvordan epilepsi forandrer hjernen. Epilepsi er en sygdom, hvor unormale elektriske impulser i hjernen udløser epileptiske anfald. De epileptiske anfald viser sig på mange måder – fra noget så umærkeligt som at patienten sanser en ubehagelig lugt, der ikke er der, eller virker fraværende, til at vedkommende falder bevidstløs om med kramper.
Men ifølge Lars Hageman Pinborg er der meget mere i at lide af epilepsi end de krampeanfald, som de fleste tænker på, når de hører ordet epilepsi:
- Jeg vil gerne ændre den måde, vi tænker om epilepsi på – både som fagfolk, men også som patienter og pårørende. Typisk er fokus på selve anfaldene, men for patienterne fylder kognitive og psykiske følgevirkninger ofte lige så meget eller mere i dagligdagen. Forud for det første anfald slås mange patienter med depression, angst, problemer med hukommelsen eller hverdagsopgaver, som ikke tidligere har voldt problemer. Når patienterne får at vide, at det hænger sammen med de forandringer, epilepsi forårsager i hjernen, og at vi kan hjælpe dem med det, bliver de helt lettede. Pludselig falder brikkerne på plads, siger Lars Hageman Pinborg.
Kortlægning af epilepsi
For Lars Hageman Pinborg er målet med professoratet at bidrage til en bedre forståelse af sygdommens forløb for den enkelte patient. Spørger man ham, er det nemlig dér nøglen til en bedre behandling af epilepsi og forebyggelse mod følgevirkninger skal findes:
- Vi ved ikke nok om, hvordan epilepsi udvikler sig og hvorfor det er så forskelligt fra menneske til menneske. Vi kan ikke på forhånd sige, hvilken medicin der virker bedst og hvem, der er i størst risiko for at udvikle hvilke følgevirkninger af epilepsien. Vi ved ikke nok om, hvad forhold som for eksempel uddannelse, personlighedstræk og livsstilsfaktorer betyder for livet med epilepsi. Takket være avancerede måder at analysere EEG og hjerneskanninger på, begynder vi nu at forstå, hvordan epilepsi ændrer hjernens netværk både i det tidlige og sene stadium af sygdommen, siger Lars Hageman Pinborg.
For at blive klogere på epilepsiens mange forløb, indsamler Lars Hageman Pinborg sammen med sin forskningsgruppe og samarbejdspartnere på tværs af Danmark en lang række data om epilepsi-patienters forløb i to store studier. Begge studier er en del af det nationale projekt BrainDrugs.
I det ene studie er målet at indsamle data fra op til 400 patienter efter deres første epileptiske anfald. Deltagerne følges i fem år, hvor de løbende får foretaget avancerede EEG, PET- og MR-skanninger. Det bidrager til en kortlægning af, hvordan en hjerne med epilepsi udvikler sig over tid. Deltagerne får også taget blodprøver, indleverer afføringsprøver, svarer løbende på en række spørgeskemaer, personlighedstestes og gennemfører kognitive og psykiatriske undersøgelser. På den måde bliver det muligt at sammenholde de fysiske forandringer i hjernen med patienternes fysiske, psykiske og kognitive helbred samt at teste, hvordan for eksempel livsstilsfaktorer påvirker det samlede billede.
I det andet studie dykkes der ned i store mængder af data om epilepsi, som er opsamlet de sidste 15 år i elektroniske patientjournaler. Her er fokus på at indsamle beskrivelser af patienternes epilepsi, samt EEG og skanninger af hjernen. Data analyseres med anvendelse af algoritmer udviklet specielt til BrainDrugs studiet.
- De store mængder data i de to kortlægningsstudier giver os mulighed for at finde nye mønstre og sammenhænge, der kan bidrage til en bedre forståelse af sygdommens forløb og hvordan epilepsi bedst behandles og forebygges. For eksempel håber vi på at finde ud af, om der er nogle kombinationer af lægemidler mod epilepsi, der virker bedre mod nogle typer epilepsi end andre, siger Lars Hageman Pinborg.
Dybere forståelse – bedre behandling
For Lars Hageman Pinborg er det vigtigt, at forskningen er en del af og bidrager til klinikken:
- For patienterne fylder behandlingen og epilepsiens følgevirkninger meget. Det er derfor vigtigt for mig som kliniker at arbejde for, at vi bliver bedre til at tage hånd om begge dele. For mig betyder professoratet, at jeg er med til at sætte retning på forskning, uddannelse og klinik indenfor epilepsi. Det kliniske arbejde er vores inspiration til de hypoteser, som vi tester videnskabeligt og når vores resultater omsættes til handling i klinikken, er det det hele værd, siger Lars Hageman Pinborg.
Lars Hageman Pinborg tiltrådte som professor den 1. september. Han er til daglig overlæge i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet, og varetager blandt andet ledelsen af den epilepsikirurgiske funktion i Danmark. Han har udgivet over 100 artikler og er hyppig foredragsholder både i indland og udland.
Kort om BrainDrugs
BrainDrugs er en dansk forskningsalliance støttet af Lundbeckfonden, der arbejder for bedre evidens og mere præcis behandling for epilepsi og svær depression.
BrainDrugs har sit udgangspunkt i Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. I epilepsi-delen af projektet samarbejder Epilepsiklinikken på Rigshospitalet med de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden, Epilepsihospitalet Filadelfia og Aarhus Universitets hospital samt Københavns Universitet.