​​​​​​

Flere patienter får intravenøs behandling hjemme

​Nye aftaler styrker mulighederne for at få medicinsk behandling i blodet derhjemme med hjælp fra den kommunale hjemmesygepleje

Intravenøs behandling er medicinsk behandling direkte i blodåren. Den kan gives i drop eller med pumpe og kan for eksempel være antibiotika, kemoterapi eller væske.​ Arkivfoto: Lars Bech.


Mange patienter foretrækker at få dropstativ eller pumpe med hjem i vante rammer i stedet for at være indlagt på et hospital, når de skal have antibiotika eller væske over en længere periode. Region Hovedstadens hospitaler og kommuner indgik i slutningen af 2021 en aftale for at ensrette samarbejdet om intravenøs (IV) hjemmebehandling. Hospitalerne forpligter sig til at levere udstyr og medicin eller væske, mens den kommunale hjemmesygepleje stiller med personale, som giver patienten sin behandling.

I 2022 blev 30 patienter udskrevet fra Rigshospitalet til kommunal IV-hjemmebehandling, men i 2023 er tallet oppe på 37 allerede midt i august. Nu har Rigshospitalet og Region Sjælland indgået en lignende aftale.

- Den første patient er allerede udskrevet til Region Sjælland, og samarbejdet har været upåklageligt, fortæller Anne Abela, klinisk sygeplejespecialist i Rigshospitalets Videncenter for Specialiseret Hjemmebehandling.  

En national aftale er desuden i støbeskeen, så tilbuddet bliver strømlinet for samtlige hospitaler og kommuner.

Stigende interesse og nyt mindset

- Vi ved, at det er bedre for patientens ernæringstilstand, søvn, sociale relationer, bivirkningskontrol, tilknytning til arbejdsmarkedet og fysiske tilstand at være hjemme. Samtidig er det billigere for samfundsøkonomien, at patienterne får behandlingen hjemme, end at de ligger i en dyr hospitalsseng, forklarer Anne Abela.​​

De seneste to år har Videncenter for Specialiseret Hjemmebehandling samarbejdet med alle centre på Rigshospitalet om, hvilke typer hjemmebehandling der er relevante for netop deres patienter. Udover IV-aftalerne, hvor en hjemmesygeplejerske giver behandlingen, kan patienter også oplæres til selv at administrere behandlingen eller møde til ambulant skiftning af deres IV-pumpe på et hospital.

Erfaringen er, at implementering af hjemmebehandling tager tid. Både fordi det kræver en hel del logistik, men især fordi det kræver et nyt ’mindset’ at overlade færdigbehandlingen af sine patienter til kommunale kollegaer, man ikke kender, efter patienten har gennemgået højt specialiseret behandling.

Julia Tonning er teamleder i SHS Akutteam i Ballerup, Herlev og Furesø Kommune, som er et specialiseret hjemmesygeplejeteam. Hun genkender, at nogle afdelinger har forbehold – blandt andet fordi aftalerne stadig er nye.

- Men når vi har borgerne hjemme, går det rigtig godt. De synes, det er dejligt at være hjemme og lige så trygt som at være på et hospital, fortæller hun.

- Vi har et fint samarbejde med Rigshospitalet om patienterne og er gode til at løse udfordringer sammen, når en borger for eksempel bliver dårlig. 

Så snart mindsettet begynder at indfinde sig, kaster det også ofte en sneboldeffekt af sig.

- I de afdelinger, som benytter IV-aftalen, efterspørger patienterne også at kunne give sig selv behandlingen. Mange afsnit starter med én hjemmebehandlingsmodel, men tager så stille og roligt fat i andre, siger Anne Abela. 

Videncentret anslår, at udskrivning til alle tre typer af IV-hjemmebehandling er i vækst på Rigshospitalet.  Lige nu findes der dog kun samlede tal for IV-aftalerne.

Ø​konomi og ansvarsfordeling er de største barrierer 

Selvom Region Hovedstadens IV-aftale bliver benyttet mere og mere, er det langt fra så ofte som forventet. Ifølge Anne Abela er det helt store problem, at patientens stamafdeling skal betale for den kommunale behandling, men samtidig beholder behandlingsansvaret for patienten, der ikke længere er indlagt hos dem.

Den frustration genkender klinisk sygeplejespecialist Louise Bangsgaard Antonsen fra Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme, som er en af de afdelinger, der har omfattende erfaring med intravenøs hjemmebehandling. 

- Afdelingerne bør belønnes for at producere hjemmebehandling af høj kvalitet og med høj patientsikkerhed, siger hun og uddyber:

- De har brug for sikkerhed for, at omkostningerne ikke giver bagslag på budgettet. Jeg hører fra afdelinger, som føler sig straffet, når de skal sende patienter hjem med IV-behandling. Både økonomisk og med mere ansvar til sygeplejersken i sengeafdelingen, som på samme tid skal supportere hjemmebehandling og varetage plejen af de indlagte patienter.

Ifølge hende er det oplagt at finde sparring og løsninger hos de afdelinger, som har mange års erfaring med intravenøs hjemmebehandling udenfor IV-aftalerne. Det gælder økonomiske modeller og ansvarsfordeling samt logistisk for levering af medicin og udstyr, der er vigtigt for, at samarbejdet fungerer. 

Netop logistikken er noget af det mest udfordrende fra et kommunalt perspektiv, hvis man spørger Julia Tonning fra SHS Akutteam. 

- Kompetencerne og ressourcerne er til stede i kommunerne. Men det er en udfordring, at hospitalerne ikke leverer ensartet udstyr. Det kan udfordre hjemmesygeplejersken at stå hos en patient med et IV-system, man ikke har arbejdet med før, eller hvis der mangler noget. Vi har kun det tilgængeligt, som hospitalet leverer, forklarer hun.

Ifølge dem alle tre kræver det et fortsat fokus og nye løsninger på logistik og fordeling af økonomi og ansvar mellem kommuner og hospitaler, hvis IV-aftalerne for alvor skal være attraktive for afdelingerne. 


Læs om Videncenter for Specialiseret Hjemmebehandling


Ny fagbog om intravenøs hjemmebehandling

Klinisk sygeplejespecialist Louise Bangsgaard Antonsen og chefsygeplejerske Joy Christina Hult Mikkelsen fra Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme er fagredaktører på Håndbog i sygepleje: Intravenøs hjemmebehandling med bidrag fra flere klinikere på Rigshospitalet. Bogen giver sygeplejersker på tværs af specialer vejledninger og anbefalinger til den gode intravenøse hjemmebehandling, som sikrer både kvalitet og patientsikkerhed. 




Redaktør