Rigshospitalet, Blegdamsvej
Skal Rigshospitalet have et helt nyopført hus til billeddiagnostik, eller skal det indgå i et renoveret Centralkompleks på Blegdamsvej? Kan man overhovedet drive fremtidens hospital i Sydkomplekset? Og hvad skal der ske med utidssvarende rammer i eksempelvis det tidligere børnehospital i Glostrup?
Idéerne er mange, ønskelisten er lang, og pengene er små. Men det gør det bare endnu vigtigere, at Rigshospitalet er forberedt på at kunne prioritere i de forskellige scenarier. Og arbejdet med at vurdere hvad der er brug for af nybyggeri, og hvad der kan lade sig gøre i renoverede rammer, er derfor en central del af visionsprojektet for Fremtidens Rigshospital, siger hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang.
Med Dansk Hovedpinecenter og Bodil Eskesen Centret i Glostrup samt Nordfløjen og Mary Elizabeths Hospital på Blegdamsvej har der ikke manglet byggepladser på Rigshospitalets matrikler, men størstedelen af hospitalets fysiske rammer er fortsat ikke tidssvarende, fortæller Rasmus Møgelvang.
Rigshospitalet, Glostrup
- Regionsrådet skal i september godkende en ny vision for Fremtidens Rigshospital med fokus på, at vi skal være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Normalt sidder politikerne ikke for bordenden af en visionsproces på et hospital, men det gør de her, netop fordi vores nye vision er koblet til Rigshospitalets meget store behov for at få moderniseret vores fysiske rammer, siger direktøren.
Hvad kan lade sig gøre?
Center for Ejendomme har i tæt samarbejde med Rigshospitalet netop færdiggjort et såkaldt mulighedsstudie af kompleksernes fremtid på Blegdamsvej eller kort og godt: Hvad kan og hvad kan ikke lade sig gøre i de eksisterende bygninger, hvis man satser på renovering frem for nedrivning.
- Både Central- og Sydkomplekset kan renoveres og bruges fornuftigt. Men der er begrænsninger. Sydkomplekset kan ikke rumme eksempelvis billeddiagnostik. Maskinerne er ganske enkelt for tunge til bygningen. Bygningen vil derimod efter totalrenovering være god til enestuer, ambulatorier og kontorer. Centralkomplekset er også velegnet til disse funktioner og derudover til visse operationsstuer og laboratorier, siger Rasmus Møgelvang.
Den helt tunge billeddiagnostik, samt de operationsstuer og laboratorier der kræver meget ventilation, kan næppe placeres i Centralkomplekset.
Og så alligevel: For hvis man eksempelvis sløjfer nogle etager til fordel for teknik i Centralkomplekset, kan der formentlig laves udluftninger, der kan sikre de krav, der er til moderne laboratorier, og dermed sikre, at de forslag, som en arbejdsgruppe er kommet med i forhold til fremtidens laboratorier, vil kunne realiseres inden for rammerne af Centralkomplekset, siger direktøren.
- Det er en kompliceret kabale, vi skal lægge, når vi skal beslutte, hvordan vi bedst bruger det begrænsede antal kvadratmeter. Kliniske sammenhænge, økonomi, bæredygtighed, tidshorisonter og finansieringsmuligheder er bare nogle af de mange faktorer, som indgår i vurderingen af den fysiske modernisering af Rigshospitalet, siger Rasmus Møgelvang.
Samme udfordringer venter i Glostrup, hvor et tilsvarende mulighedsstudie af hovedkomplekset snart sættes i gang.
Tidshorisont er usikker
Rigshospitalet er og skal være en foranderlig størrelse, der hele tiden bedst muligt skal passe sig fysisk til opgaverne. Og selv om der måtte blive råd til renoveringer og/eller nybyggerier, er der også en logistisk opgave i at genhuse funktioner, der skal flytte i enten helt nye eller istandsatte rammer i længere eller kortere perioder.
- Sætter vi gang i en renovering af eksempelvis komplekserne på Blegdamsvej, taler vi ikke om en gang maling og et par nye gulvtæpper. Det bliver noget med at fjerne alt lige fra facader og indefter og så starte forfra på selve skelettet, siger Rasmus Møgelvang.
I sidste ende afhænger alt af de penge, som bliver sat af til formålet – og lige nu er det sparetider. Men selv om tidshorisonten er usikker, er det vigtigt at være klar, så der kan rykkes, når der opstår muligheder. Også fordi, at både nybyggeri og renoveringer kan tage mange år, og hospitalets drift skal være så uforstyrret som muligt af projekterne.
- Lige nu er et solidt vidensgrundlag omkring mulighederne i de enkelte bygninger afgørende, så vi ender med at træffe de bedst mulige beslutninger med det vigtigste for øje: At sikre de bedst mulige rammer for, at Rigshospitalet både er til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen, siger Rasmus Møgelvang.
Et tegnet bud på, hvordan komplekserne på Blegdamsvej kan se ud.
Ønskeseddel:
Der kunne stå mange ting på en ønskeseddel til en bygge- og renoveringsbevilling. Her nogle af de muligheder, som er i spil:
Nye rammer til billeddiagnostik, operationer og intensiv til patienter med kræft- hjerte- og organsygdomme.
Behandlingshus med senge og ambulatorier til patienter med kræft- hjerte- og organsygdomme og støttefunktioner.
Laboratoriehus, der kan samle aktiviteter, som i dag er spredt og i ældre, utidssvarende bygninger.Bygningerne i Glostrup vurderes til at være i bedre stand end på Blegdamsvej, men en modernisering ligger højt på ønskesedlen.
Et life science-hus med forskning, uddannelse, partnerskaber og teknologi.
FAKTA:
Vision for Fremtidens RigshospitalI 2020 søsatte Forretningsudvalget i Region Hovedstaden arbejdet med en ny vision for Rigshospitalet. Der er nedsat en visionsgruppe med regionsrådsformand Lars Gaardhøj i spidsen.
Projektet har to hovedopgaver:
Vision for Fremtidens Rigshospital forventes politisk godkendt af Regionrådet i september 2023. Det nye mulighedsstudie kan sammen med andre bygningsanalyser findes på intranettet