- Jeg har været med til at lave nogle Pixi-bøger, som hedder Vild med Viden, til små børn om videnskabelige emner. De forskere, der havde lavet teksten, skulle holde foredrag på Rigshospitalet for børn og pårørende, og jeg ville gerne med og møde børnene.
- Jeg er gået forbi Rigshospitalet hver dag i mange år, fordi jeg bor på Østerbro og har kontor på Nørrebro. Mine børn er født her, min mor er repareret her, men jeg har altid syntes, at det også var et lidt uhyggeligt sted, fordi det er et sted med meget syge mennesker, der ind i mellem dør.
- Men da jeg så mødte de syge børn, kunne jeg se, at mange af dem er fuldstændig ligeglade med at være syge. Jeg kunne se børnene i dem og ikke sygdommen. Så da foredraget var slut, spurgte jeg bibliotekaren, der havde arrangeret det, om jeg ikke måtte komme og tegne med børnene. Det måtte jeg gerne.
- Børnene synes, at det er fedt, fordi det er en leg. Med de små tegner jeg med på deres tegninger. En krusedulle kan hurtigt blive til en ko, der brøler ”muuuh”. De lidt større børn vil ofte gerne lære at tegne figurer, der ligner. Man får hurtigt en god kontakt, når man tegner sammen.
- Vi starter næsten altid med, at de tegner, og så tegner jeg med. Nogle gange vil de gerne have, at jeg tegner noget bestemt, og det kan være noget ganske harmløst, men også noget virkelig vildt og væmmeligt: Blod, monstre og sygdom. Jeg skal passe lidt på, for børn og forældre har forskellige grænser. Forældrene har det ofte meget sværere med sygdom end børnene.
- Jeg er tilknyttet BørneUngeProgrammet og tegner derfor både i Smilet i forhallen, men også i frokoststuen på børneonkologi eller med én patient ad gangen på enkeltstuer. Pædagogen går ind og spørger, om de vil have besøg af en tegner. Nogle gange er det på med isolationsdragt og værnemidler. Det kan både være for at passe på patienten, men også for at passe på mig.
- Jeg tror, at det at tegne er lidt af en ventil for dem, og vi kan både tage et afbræk ved at tegne en abe, der kører bil, men også aftabuisere sygdom lidt ved at tegne en bamse med drop. Humor er altid godt. Jeg har tegnet mange syge bamser, der gør mærkelige ting.
- Der er ind i mellem børn, jeg kender og har tegnet med, som dør. Det vænner man sig aldrig til. Det er hårdt for alle, der er omkring børnene. Men pædagogerne har været en stor hjælp, og de er gode at snakke tingene igennem med.
- En god dag er, når både børnene og jeg er helt opslugte, og det hele er fuld af skæg og sjov. Jeg tegner hurtigt fra hoften, og børnene forlanger en hund, der spiser is, eller en hest med vinger eller en … kattesprutte. Så går jeg helt høj herfra.
- Jeg er meget glad for at være her. Det er et mærkeligt, men et dejligt og meningsfuldt brud på mit andet arbejdsliv og noget helt andet end at tegne en centrifuge til et patent eller en blåhval til en bog om Arktis. Så jeg bliver ved lige så længe, de vil have mig.
Claus Rye er tilknyttet Rigshospitalets BørneUngeProgram og finansieres som andre af programmets tilbud gennem eksterne donationer.