Er du en af de mennesker, som lå mange dage i sygesengen, da coronapandemien ramte, har du sandsynligvis også oplevet en række symptomer i en lang periode efterfølgende. Forskere kan nemlig trække en lige linje mellem sværhedsgraden af COVID-19-infektionen og længevarende fysiske symptomer. Det viser det hidtil største studie af sin art, som en gruppe danske og udenlandske forskere står bag. Resultaterne af studiet er offentliggjort i The Lancet Regional Health - Europe.
I oktober 2023 modtog Verdenssundhedsorganisationen (WHO) rapporter om mere end 771 millioner tilfælde af COVID-19. Det viser sig, at mellem 10 og 20 procent af de berørte personer stadig oplever længerevarende symptomer.
Det nye studie er det første, hvor forskere har undersøgt langtidsfølger i op til to år efter coronasmitte blandt mennesker, der ikke har været i kontakt med et hospital i forbindelse med deres COVID-19-infektion. Det fortæller Ole B. Pedersen, overlæge og lektor ved Klinisk Immunologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, og en af studiets forfattere.
- De personer, der var hårdest ramt af COVID-19 og havde været sengeliggende i mindst syv dage, viste sig at have flest fysiske symptomer, som fortsatte i op til to år efter diagnosen. Dette understreger vigtigheden af at overvåge fysiske symptomer i længere tid efter diagnosen, især hos personer, der har haft et alvorligt COVID-19 sygdomsforløb, siger Ole B. Pedersen.
Mere end hver fjerde i sengen
Resultaterne viser, at 28 % af alle COVID-19-ramte har været sengeliggende, og knapt 10 % har ligget i sengen mere end en uge. Jo længere de har været sengeliggende, jo større risiko har de haft for at lide af længevarende symptomer, specielt vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, hjertebanken og hovedpine. Prævalensen af symptomer var bredt set 37 % højere i gruppen af COVID-19-smittede end for mennesker, der ikke havde været smittet. Det forklarer en af hovedforfatterne bag studiet, forsker Maria Didriksen fra Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet.
- Det er kun omkring en procent af alle, der har været så hårdt ramt, at de skal på hospitalet. Vi tegner her et billede af, hvordan det er gået de mange millioner smittede mennesker, som har ligget syge derhjemme. Vi kan se, at mange kæmper med symptomer i lang tid efter, men det er trods alt betryggende ny viden, at risikoen for at opleve længerevarende symptomer ikke er højere end for andre, hvis man ikke har været sengeliggende i mere end en uge under sin sygdom, siger Maria Didriksen.
Studiet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 64.880 voksne med længerevarende coronasymptomer fra Danmark, Sverige, Norge og Island. Deltagerne havde rapporteret om deres oplevelse af en række negative fysiske symptomer i perioden april 2020 til august 2022. Af dem havde over 22.000 en positiv COVID-19 test i perioden, og næsten 10 procent af den gruppe var sengeliggende i mindst syv dage. De personer, der havde fået en COVID-19-diagnose, oplevede i langt højere grad fysiske symptomer, når man sammenlignede dem med mennesker, der ikke havde fået diagnosen. Patienter, der havde været sengeliggende i mindst syv dage med COVID-19, havde den højeste udbredelse af alvorlige fysiske symptomer, som fortsatte i op til to år efter diagnosen.
Langsigtede sundhedseffekter stadig under lup
Studiet er en del af det internationale samarbejdsprojekt COVIDMENT, ledet af professor Thomas Werge fra Institut for Biologisk Psykiatri, Sct. Hans i Roskilde. Projektet omfatter studier, der skal vurdere COVID-19-pandemiens langsigtede sundhedseffekter, inklusive sygdommens indvirkning på kognitiv funktion, mental sundhed og social isolation.
Forskergruppen bemærker, at langvarige COVID-symptomer fortsat er genstand for forskning, og forståelsen af årsagerne og udbredelsen af sygdommen er stadig under lup.