Ny chefbioanalytiker på Afdeling for Klinisk Biokemi

- Jeg er kommet helt hjem, siger Peter Böhm, der er ny chefbioanalytiker i Afdeling for Klinisk Biokemi

Vent...


​Peter Böhm kommer fra en stilling som chefbioanalytiker i Afdeling for Genetik, hvor han efter eget udsagn har haft nogle særdeles udviklende år. Hjertet banker dog for den klassiske biokemi, hvor Peter Böhm også startede sin karriere. 

Af nye tiltag, der ligger i den nærmeste fremtid indenfor faget, nævner Peter Böhm blandt andet anvendelsen af kunstig intelligens og arbejdet med brugerdreven data.

- Det biokemiske centrallaboratorium på Rigshospitalet er karakteriseret ved at være en velsmurt maskine, der kører, og eftersom jeg er drevet af en dyb interesse for teknologi, glæder jeg mig til igen at være en del af udviklingen af den maskine, siger Peter Böhm.

En rar arbejdskultur

Udover en dyb interesse for biokemien som fag, har også personaleledelsen i den store afdeling på Rigshospitalet Peter Böhms særlige fokus.

- Det er essentielt for afdelingen, at vi skaber gode arbejdsvilkår og en rar arbejdspladskultur. Vi skal arbejde fokuseret med at tilknytte vores personale og rekruttere nye dygtige kollegaer, for der findes mange store spillere på markedet, der gerne vil have vores arbejdskraft. Jeg vil bruge en stor del af min tid med at støtte og styrke vores personale, så vi forhåbentlig kan fortsætte med at motivere dem til at trives her hos os.

- I min tid som leder i Afdeling for Genetik har jeg oplevet et glimrende samarbejde på tværs af afdelingerne i Diagnostisk Center. Dette arbejde forventer jeg vil fortsætte, og så glæder jeg mig til at blive klogere på og styrke relationen til de øvrige klinisk biokemiske afdelinger i regionen, siger Peter Böhm.​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor