Foto: Professor Gitte Moos Knudsen har sammen med sine forskerkolleger skannet hjerner for at undersøge udviklingen i nervecelleforbindelser hos mennesker, der begynder at tage antidepressiv medicin.
Antidepressiv medicin tager ofte nogle uger, før patienterne kan mærke en positiv effekt, men hvorfor tager det så lang tid? En gruppe forskere fra Rigshospitalet har nu en mulig forklaring.
Som de første har forskerne fundet tegn på, at den forsinkede effekt kan skyldes, at øget hjerneplasticitet udvikles over de første par uger, efter at man starter på at tage antidepressiv medicin. Neuroplasticitet er et udtryk for hjernens evne til at tilpasse sig omgivelserne og vurderes til at være vigtig for, at hjernen kan fungere bedst muligt – også ved en depression. Dette kan samtidig begynde at forklare en af mekanismerne bag, hvordan den antidepressive medicin virker.
Forskningen er blevet præsenteret på den store europæiske konference for forskning i neuropsykofarmakologi, ECNP, i Barcelona i 2023. Resultaterne er efterfølgende publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Psychiatry.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i de såkaldte SSRI-præparater (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor), som virker på signalstoffet serotonin i hjernen. Læger har længe undret sig over, hvorfor det tager længere tid, før SSRI-præparater har en effekt på de depressive symptomer. Forskergruppen fra Rigshospitalet, Innsbruck i Østrig og University of Cambridge i England gennemførte et blindet lodtrækningsforsøg med et SRRI-præparat og en placebo-gruppe af raske frivillige. Sammenlignet med kontrolgruppen viste forskningen en gradvis forøgelse i antallet af nervecelleforbindelser (synapser) hos forsøgspersoner, der fik SSRI-præparatet, og denne gradvist stigende effekt var tydelig i løbet af behandlingen fra uge 3-5.
Hjerner skannet
17 frivillige fik en daglig dosis på 20 mg af SSRI-escitalopram, mens en kontrolgruppe på 15 frivillige fik placebomedicin. Mellem tre og fem uger efter at have startet forsøget blev deres hjerner skannet med en PET-skanner (Positron Emission Tomography), som viste mængden af synaptisk vesikel glycoprotein 2A i hjernen: dette er en indikator for tilstedeværelsen af synapser, så jo mere af proteinet der findes i et område, jo flere synapser er der i det område (dvs. større synaptisk tæthed). Disse skanninger viste betydelige forskelle mellem grupperne i, hvordan synapsetætheden udviklede sig over tid.
En af forskerne bag er professor Gitte Moos Knudsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og Københavns Universitet:
- Vi fandt ud af, at hos dem, der fik SSRI, var der flere synapser i neocortex og hippocampus, jo længere tid deltagerne havde taget SSRI-præparatet. Vi så ingen effekt hos dem, der fik placebo, siger Gitte Moos Knudsen.
Neocortex udgør omkring halvdelen af hjernens volumen; det er en kompleks hjernestruktur, der beskæftiger sig med højere funktioner, såsom sensorisk opfattelse, følelse og kognition. Hippocampus, som findes dybt i hjernen, har betydning for hukommelse og indlæring.
Nyt mål for udvikling af medicin
Denne forskning peger i retning af to hovedkonklusioner, forklarer Gitte Moos Knudsen.
- For det første indikerer resultaterne, at SSRI-præparater øger den synaptiske tæthed i de hjerneregioner, der er kritisk involveret i depression. Dette tyder på, at den synaptiske tæthed i hjernen har betydning for, hvordan disse antidepressiva fungerer, hvilket ville give os et mål for udvikling af nye lægemidler mod depression. Den anden pointe er, at vores data viser, at synapser bygges op over en periode af uger, hvilket kan forklare, hvorfor effekten af disse stoffer tager tid om at virke, siger Gitte Moos Knudsen.
På konferencen kommenterede professor David Nutt fra Imperial College i London studiet:
- Forsinkelsen i den terapeutiske virkning af antidepressiva har været en gåde for psykiatere, siden de først blev opdaget for over 50 år siden. Så disse nye data hos mennesker, der bruger banebrydende hjerneskanning til at demonstrere en stigning i hjerneforbindelser udviklet over den periode, hvor depressionen lettes, er meget spændende. Desuden fører de mere bevis for, at en forbedring af serotonin-funktionen i hjernen kan have vedvarende sundhedsmæssige fordele, siger David Nutt.