​

- Hvor længe kan jeg leve med et nyt hjerte, og hvordan er livet som transplanteret? 

Det er spørgsmål, professor og overlæge Finn Gustafsson fra Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme ofte får, når han møder mennesker med så svær hjertesygdom, at en transplantation kommer på tale.

 

- Heldigvis kan jeg give dem andre svar, end lægerne kunne for godt 30 år siden, da vi begyndte at transplantere hjerter i Danmark. Dengang var den forventede levetid efter transplantation under 10 år, og patienterne lå i isolation i seks uger efter operationen. Man regnede ikke med, at de kom tilbage på arbejde. Men meget har ændret sig, fortæller Finn Gustafsson. 

- I dag kommer mange hjem fra hospitalet efter en uge eller to, og målet er, at alle skal have mulighed for at komme tilbage i arbejde eller på uddannelse bagefter. Den forventede levetid er 15-16 år, og de transplanterede er gået fra at være syge og sårbare til at leve et stort set normalt liv, hvor de får børn og rejser verden rundt. Det er her, vi kan se den store udvikling, tilføjer han. 

Dengang stod der i brochurerne om hjertetransplantation, at den forventede levetid med et donorhjerte var 10 år. 

- Det tog folk meget bogstaveligt, så når de kom til 10-årskontrol, sagde mange, at nu var deres dage talte. Men sådan er det ikke. Man kan sagtens leve længere – der kommer faktisk flere til 30-årskontrol hos mig den kommende tid, siger Finn Gustafsson.

- Behandlingsmæssigt kan vi mere i dag. Hvis patienterne bliver dårlige i dagene efter transplantationen, kan de komme på en hjerte-lungemaskine, der hjælper kroppen med at ilte blodet og pumpe det rundt, indtil donorhjertet kommer sig. Anæstesi- og intensivpersonalet er blevet virkeligt dygtige til at give de rette mængder af forskellig medicin, og den medicin, som transplanterede skal tage resten af livet for ikke at afstøde det nye organ, er også bedre i dag. 

Hvert år finder omkring 15 hjertetransplantationer sted på Rigshospitalet. 

Som transplantationsansvarlig overlæge på Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi er hjertekirurg Christian H. Møller en af de læger, der foretager hjertetransplantationer.

- I de første år med hjertetransplantationer i Danmark blev der kun brugt hjerter, hvor donor var 40 år eller yngre. I dag ser vi på, hvilken stand hjertet er i og bruger også hjerter fra donorer over 60 år. Der er også ændret på, hvem der kan få et donorhjerte. I dag transplanterer vi både helt små børn og mennesker over 70 år, siger Christian H. Møller. 

Han påpeger, at anskaffelsen af hjertetransportkassen OCS også har gavnet kvaliteten af de donorhjerter, der hentes på andre hospitaler i Danmark eller udlandet, fordi de får ilt og næring under transporten. 

Ser man 500 hjertetransplantationer frem i tiden, tør Finn Gustafsson ikke spå om, hvad der kommer til at ske. 

- Jeg ved ikke, om vi får knækket koden til at transplantere svinehjerter eller får skabt hele kunstige hjerter, der kan være et alternativ til menneskelige donorhjerter. Men der sker lige nu en kæmpe udvikling i de pumper, vi kan operere ind i hjertet, og som kan støtte hjertets pumpefunktion. Det kan gøre, at færre vil få behov for en hjertetransplantation, siger han. 

​