Den kirurgiske behandling af epilepsi i Danmark er de seneste år blevet mere præcis og mere skånsom. På næste Grand Round torsdag d. 23. november kl. 08.00-08.50 fortæller læger historien om, hvordan hospitalerne i samarbejde er blevet stadigt bedre til at identificere og behandle epilepsi kirurgisk, så flere patienter kan leve et liv uden de invaliderende anfald.

Oplægsholderne på dagen er professor Lars Hageman Pinborg fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme og overlæge Annette Sidaros fra Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, samt afdelingslæge Rune Rasmussen fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet. De får følgeskab af professor Sándor Beniczky fra Epilepsihospitalet Filadelfia og Aarhus Universitet.​

Link til livestreaming​​.

Grand Round-arrangementet kan følges live online. Alternativt kan man møde op fysisk i Auditorium 1 og 2 på Rigshospitalet, Blegdamsvej, eller i Auditorium A på Rigshospitalet i Glostrup. BEMÆRK at dørene ind til Auditorie 1 lukkes kl. 07.58, da folk ellers forstyrrer videoproduktionen og oplægsholderne.  

Ca. 40.000 mennesker lider af epilepsi i Danmark. Hos hovedparten af patienterne begynder epilepsien et bestemt sted i hjernen, og herfra spreder unormal elektrisk aktivitet sig ud i den øvrige hjerne, hvilket medfører epileptiske anfald, herunder krampeanfald hos mange. Knapt en tredjedel af patienterne vedbliver at få epileptiske anfald på trods af den bedst mulige medicinske behandling. 

Hos den gruppe af patienter, hvor epilepsien starter et bestemt sted i hjernen, kan kirurgisk behandling af epilepsien være en mulighed. Henvises en patient til udredning med henblik på epilepsikirurgi, begynder et kompliceret detektivarbejde med henblik på præcist at identificere, hvor i hjernen epilepsien begynder. Samtidig begynder en samtale med patienten, om den mulige forbedring i livskvalitet, som færre anfald og eventuelt anfaldsfrihed kan give, står mål med den risiko, som en hjerneoperation indebærer.

​Oplægsholderne demonstrerer til denne Grand Round en patients typiske vej igennem systemet fra henvisning på det lokale hospital til operation på Rigshospitalet, men også hvordan et tæt klinisk- og forskningsmæssigt samarbejde på tværs af landet har bidraget til at skabe en højt specialiseret funktion af høj international standard. Her benyttes forskellige teknikker til at identificere de tidligste magnetiske og elektriske forandringer, et epileptisk anfald medfører. Med placering af elektroder dybt i hjernen kan lægerne teste hypoteser for, hvor og hvordan den enkelte patients epileptiske anfald begynder og udbreder sig i hjernen. Senest har stereotaktisk laserkirurgi (LiTT) gjort det muligt at ramme dybtliggende knudepunkter i det netværk i hjernen, hvori de epileptiske anfald genereres.  I kølvandet på indførelsen af LiTT ønsker flere patienter nu at lade sig udrede med henblik på kirurgisk behandling af epilepsi. 

Professor Lars Hageman Pinborg fra Afdeling for Hjerne- og Nervesydomme og overlæge Annette Sidaros fra Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser giver et historisk tilbageblik på indførelsen af epilepsikirurgi og – gennem en konkret patientcase – forklarer lægerne de seneste principper for at lokalisere og behandle epilepsi kirurgisk.

Professor Sandor Beniczky fra Epilepsihospitalet Filadelfia og Aarhus Universitet fortæller om den fælles danske forskning i identificering af de tidligste magnetiske og elektriske forandringer i hjernen, som opstår ved et epileptisk anfald – og kommer med eksempler på, hvordan teknikkerne benyttes i det nationale udredningsprogram for epilepsikirurgi. 

Afdelingslæge Rune Rasmussen fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet fortæller om Rigshospitalets indførelse af stereotaktisk laserkirurgi (LiTT), som er en mere skånsom, minimalt invasiv operationsmetode.  ​

Paneldeltagere:

- Jannick Brennum, Centerdirektør i Neurocentret på Rigshospitalet 

- Christina Høi-Hansen, professor, ovelæge, dr. med., Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet.