Hver patient får fem til atten elektroder ind i hjernen. Hver elektrode har 12 kontaktpunkter med 3,5 millimeter imellem. Apparatet brænder mellem to kontaktpunkter, alt efter hvor vævet ønskes ødelagt.
Der er helt stille på stuen, mens neurologer, neurofysiologer og neurokirurger spændt venter. Der går små 30 sekunder.
– Der var det, siger patienten i sengen.
Inde bag den hvide forbinding på toppen af hovedet har hun netop mærket, hvad hun beskriver som et lille knasende ’pop’ dybt i hjernen.
Bo Jespersen er neurokirurgen, der har udløst poppet ved at trykke på en knap og sende strøm ind i hjernen på sin patient i håb om at ødelægge vævet i et areal på fem gange syv millimeter.
Dagens patient er den kun anden person i Danmark til at modtage netop denne behandling. En uge tidligere har hun fået ni tynde elektroder på 10 centimeters længde boret ind i hjernen. Siden da har neurologer prøvet at fremkalde hendes epilepsianfald for at måle med elektroderne, hvor i hjernen ’epicentret’ sidder. Altså hvor anfaldene bliver udløst. For det kan være svært at finde.
Samme elektroder udreder og behandler
Den grundige udredning med MR-skanning, måling af hjerneaktivitet, PET-skanning og samtaler med en neuropsykolog giver ikke altid et præcist svar.
- Elektroderne kan ofte vise os, hvor i hjernen aktiviteten sker. Det smarte er, at i stedet for at fjerne elektroderne og bagefter indkalde patienten til en operation, kan vi nu behandle ved at sætte strøm mellem små punkter i elektroderne og få vævet til at gå i stykker. Lige rundt om elektroden bliver væsken varmet op, og det ender i det lille pop, der efterlader et hul eller noget arvæv, så de epileptiske anfald forhåbentlig udebliver i et stykke tid. Hvis vi er heldige, for altid, forklarer Bo Jespersen.
Bo Jespersen betjener apparatet, mens han løbende taler med patienten.
Bo købte en bakke æg for at prøve udstyret
For at afprøve apparatet, inden han tog det i brug til patienter, har han haft indkøbt æg i supermarkedet.
- Hvis du tænker på et spejlæg på panden, så bliver hviden tæt og stiv ved omkring 60 grader – den koagulerer. Det samme sker, når man sætter elektroderne i æggehviden og tænder for apparatet. Så koagulerer området omkring. Det er rart at se effekten med det blotte øje, og det er den bedste måde at forstå og vise på, hvad der sker inde i hjernen med den her behandling. Apparatet registrerer selv modstanden i vævet, og når den er opnået, slår det automatisk fra.
De fleste mennesker med epilepsi behandles med medicin, men for nogle er det nødvendigt at få en operation. I Danmark er al epilepsikirurgi samlet på Rigshospitalet, der har et af Europas største centre for laserkirurgi i hjernen.
Helbredt eller ny omgang med laser
Traditionelt er operationen foregået i fuld bedøvelse, hvor kirurgen må fjerne en del af kraniet for at komme ind og skære det område af hjernen ud, hvor anfaldene udløses. De senere år er laserkirurgi, der er mere skånsomt, vundet frem. Her er patienten vågen ligesom ved varmebehandlingen med elektroder, der kaldes radiofrekvens termokoagulation eller ablation.
Håbet med den nye metode er, at man ’med lidt held’ kan kurere patienten for epilepsi. Alternativt at anfaldene vil være væk et stykke tid. Det vil nemlig give en indikation af, at behandlingen er sket i det rigtige område. Og så kan man senere sætte ind med en behandling, der gør endnu mere skade på det hjernevæv, der giver epilepsi, nemlig laserkirurgi.
Hvert punkt på hver elektrode i patientens hjerne er forbundet med en ledning.