- Jeg er sygeplejerske på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme og har været her på hospitalet i 15 år. Før jeg blev sygeplejerske, prøvede jeg lidt af hvert af. Jeg ville læse historie, være gymnasielærer, datamatiker eller måske økonoma. Men jeg blev sygeplejerske, fordi jeg godt kan lide at hjælpe andre mennesker. Det er det, der driver mig.

- Oprindelig er jeg født i det østlige Ukraine, men jeg kom til Danmark i 1994. Jeg er uddannet her, og da jeg blev sygeplejerske, følte jeg med det samme, at jeg var havnet på den rette hylde. Jeg elsker det, jeg laver. Jeg har aldrig nogensinde tænkt: ”Åh nej, jeg skal på arbejde”. Der er ikke noget bedre end at være sygeplejerske for mig. 

- Jeg har lavet velgørende arbejde til fordel for Ukraine siden 2014, da Rusland overfaldt Krim og Donbas. Jeg tænkte straks: ”Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?”. Jeg hører til i Danmark og jeg elsker Danmark, men jeg elsker også Ukraine. For mig betyder det at elske, at man skal handle og gøre noget for dem, man elsker og deler deres skæbne, uanset hvor svær og trist den er.

- Jeg har været med til at lave støttekoncerter, indsamle penge, tøj og gammelt medicinsk udstyr, for der er mangel på næsten alt dernede. Læsset mere end 30 lastbiler og sendt dem til Ukraine. Det er lige fra uniformer, hospitalssenge, mikroskoper, men også legetøj og møbler til børnehaver. Det er meget givende at tænke på, at der er ukrainske sygeplejersker i danske uniformer.

- Siden Rusland så endnu en gang invaderede Ukraine sidste år, har vi forsøgt at gøre endnu mere. Alene kan Ukraine ikke klare det, de har brug for hjælp. En ukrainskfødt læge på Rigshospitalet i Glostrup fik den ide, at vi kan tage imod syge ukrainske flygtninge. Vi har en sekretær, en læge og to danske sygeplejersker og jeg hjælper så med at tolke.

- Sekretæren sender mig indkaldelsen på dansk, og så oversætter jeg til patienten. Jeg er så stolt over, at vi kan tilbyde det. Tænk, hvis danskere måtte flygte til Taiwan, men alligevel kunne få indkaldelser og behandling på dansk. Patienterne krammer os med tårer i øjnene, for de bliver rørt over at møde ukrainsktalende personale, der forstår dem både sprogligt og kulturelt.

- Jeg hjælper også de sårede soldater, der kommer til behandling her på Rigshospitalet. De bliver kørt til Polen fra Ukraine og så fløjet hertil. Jeg tolker for dem, besøger dem på sengeafsnittet og sørger for at hjælpe dem til rette.

- Jeg møder alle ukrainske patienter med blå og gule blomster, som er Ukraines farver, og chokolade og bolsjer med dannebrog på, som jeg selv har købt, første gang jeg ser dem. De skal ikke føle sig alene i Danmark. Jeg selv og netværket af frivillige besøger dem, går ture med soldater, der sidder i kørestol. Vi tager til stranden, i Tivoli eller ind og ser slottet, hvor Dronning Margrethe bor.

- I perioder går al min fritid med det. Det er hårdt, og jeg kan godt selv blive påvirket af at have med meget syge og svært traumatiserede mennesker at gøre. Jeg skaffer dem psykologhjælp, men jeg snakker også selv med en psykolog ind i mellem.

- Det fylder rigtigt meget, men jeg prøver at handle i stedet for at sidde stille. Man kan ikke basere sit liv og sin tilværelse på at være bange. Man må gøre noget. 

- Jeg er optimist og tror fuldt og helt på, at Ukraine vinder krigen sammen med dem, der støtter. Optimisterne er dem, der ændrer verden. Jeg er optimist og humanist: Man er nødt til at tro på det gode og på sin egen styrke. Når man står sammen, kan man modstå megen ondskab. Jeg er nødt til at tro på, at de gode kræfter kan overvinde de onde.

​