De fleste af de cirka 800 kvinder, der får livmoderkræft hvert år i Danmark, får opdaget kræften så tidligt, at sygdommen kan kureres med operation alene. Men for dem, hvor kræften har spredt sig, har behandlingen i årtier været den samme kombination af to typer kemoterapi. Mens andre kræftformer de seneste år har oplevet, at udviklingen af nye, målrettede behandlinger har forbedret overlevelsen betragteligt, er førstelinjebehandlingen for livmoderkræft med spredning stadig den samme som ved årtusindskiftet.

Men nu viser resultaterne af et stort, internationalt lodtrækningsforsøg, at der er meget at hente, hvis man føjer en ny immunbehandling til kemo-præparaterne. Halvdelen af 500 patienter i forsøget fik immunbehandlingen dostarlimab samtidig med og i en periode efter kemobehandlingerne. Den anden halvdel fik placebo ud over kemoterapien. I gruppen af patienter, der fik dostarlimab, var der dobbelt så mange, der ikke havde forværring i kræftsygdommen efter to år som blandt dem, der fik placebo. Overlevelsen i dostarlimabgruppen var næsten 25 procent højere. 

- Det er helt uhørt – det er en kæmpe forskel i både overlevelse og tid, uden sygdommen forværres. Det betyder, at de patienter, der har fået immunterapi, har meget højere chancer for i hvert fald at leve længere. Og jeg tror, en del af de her patienter bliver raske. Det er ikke noget, man har talt om før om patienter med livmoderkræft med spredning, siger overlæge Mansoor Raza Mirza.

Som leder af det internationale studie har han netop fremlagt resultaterne ved en virtuel konference for kræftlæger over hele verden, og det fremtrædende videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicin har publiceret studiet. 

Han betegner forskellen mellem placebo- og dostarlimabgruppen som uhørt stor. Men dykker man længere ned i resultaterne, findes endnu større forskelle. En fjerdedel af patienterne har nemlig det, forskerne kalder ”Hot tumor”, hvilket vil sige, at kræften er meget følsom overfor immunbehandlingen. Blandt dem var der fire gange så mange, der ikke fik forværring i sygdommen efter 24 måneder. Denne gruppe har særligt mange mutationer i kræftcellerne, fordi deres immunsystems reparationsfunktion er defekt. Det kaldes defekt mismatchrepair eller dMMR.

​- Dostarlimab virker ved, at medicinen løsner bremsen på immunsystemets evne til at reparere genmutationerne i kræftcellerne. Så det giver mening, at der er særlig stor effekt hos patienter med dMMR, siger Mansoor Raza Mirza. 

dMMR er ikke særligt for livmoderkræft. Det er en defekt, der ses hos en vis procentdel af patienter på tværs af alle kræftformer. Derfor er dostarlimab og andre immunbehandlinger allerede godkendt til behandling af flere andre kræftformer, hvor det også har vist stor effekt.  

- Det, at der er udviklet nyt, skyldes blandt andet, at det ikke kun handler om livmoderkræftpatienter. Den her type immunbehandlinger bliver testet på patienter med dMMR-tumorer på tværs af alle kræftformer i andre studier. Det er en del af en bølge indenfor udviklingen af nye kræftbehandlinger – som nu også kan være til gavn for patienter med livmoderkræft, siger Mansoor Raza Mirza.

Lidt flere bivirkninger, men bedre livskvalitet

I studiet var der lidt flere bivirkninger i dostarlimab-gruppen end i placebogruppen. Men for langt størstedelen var det mindre alvorlige bivirkninger som diarré og udslæt, som kan skyldes, at dostarlimab sætter gang i patientens eget immunsystem. Også patienternes vurdering af deres livskvalitet blev målt. Og også her var vurderingen bedre blandt patienter, der fik dostarlimab. 

Hverken læger eller patienter ved, hvem af de 500 forsøgspersoner, der fik dostarlimab eller placebo. Sådan er det normalt i blændede forsøg, hvor et af formålene er at undersøge, om en ny medicin forbedrer overlevelsen. 

- Disse resultater vil også påvirke på behandling af patienter som er i gang med forsøget. Hvis en patient får tilbagefald, er det muligt at afblænde forsøget. For hvis hun fik placebo, kan man jo give hende immunbehandlingen. Det vil jo påvirke overlevelsestallene i forsøget. Men det vil være uetisk ikke at give immunbehandling til de patienter, der fik placebo, når man har set så store forskelle, siger Mansoor Raza Mirza. 

Før dostarlimab eventuelt kan blive en del af standardbehandlingen mod livmoderkræft med spredning, skal midlet først godkendes af de europæiske lægemiddelmyndigheder. Derefter skal det danske Medicinråd vurdere midlet.