​​​​​​

Det helt smalle snit

​Ordet millimetertyndt rækker slet ikke til de skiver, som en mikrotom skærer til brug for at finde sygdomme 



Bonnie Svendsen sidder klar ved mikrotomen for at skære vævsprøver, der er 100 gange tyndere end et ark papir.​


Vi er der, hvor en synål er lidt af et spyd, ja, hvor selv et af dine hår er et tykt reb. Faktisk skal du forestille dig en skive ost så tynd, at du ikke ville kunne se den, hvis den stod på højkant.

Så fine snit laver det avancerede skæreapparat mikrotom ud af de vævsprøver, som hver dag sendes til bioanalytikerne i afsnittet, der meget passende hedder Mikrotomien på Afdeling på Patologi på Rigshospitalet Blegdamsvej.

- Vi er nærmest nede i cellernes egen bredde, omkring to my, altså to tusindedele af én millimeter per skive, fortæller Bonnie Svendsen, der er fagansvarlig bioanalytiker i Udskæringen.

Skiverne, der skæres, er vævsprøver fra patienter, og de skal give lægerne klarhed over, om og i givet fald, hvilken diagnose en patient skal have.

-Det kan eksempelvis være en bid af en tumor, en knogle eller en blindtarm. Vi støber vævet ind i paraffin, der har den samme fasthed som stearin. Det tager typisk et par dage, før vi kan skære vævet ud, bearbejde det og sende det tilbage til lægerne, fortæller Bonnie Svendsen.​

Millioner af snit

Hun sætter en blok på størrelse med en terning fast i mikrotomen.

- Så trækker man knivsbladet hen over terningen i en skrå vinkel, så den lige præcis skærer en skive af, fanger den med en pensel, overfører den til et vandbad, så den strækkes lidt ud og sætter den fast på et objektglas. Bagefter tørrer det, og så skal det farves, siger Bonnie Svendsen.

I den proces får de forskellige celler helt automatisk forskellige kulører, fordi de tager hver deres farve til sig. Dermed kan man helt ned på mikroniveau se om noget er, som det ikke bør være.

- Det giver et mønster, som lægerne kan diagnosticere ud fra. En vævsprøve fra betændt blindtarm er eksempelvis mørk, mens en rask er lys, fortæller Bonnie Svendsen.

I Mikrotomien laver bioanalytikerne hvert år i omegnen af en million snit, der hjælper patienter med at finde ud af, hvad de fejler og dermed, hvilken behandling de skal have.

- Det er nok et af de vigtigste redskaber, vi har. Vi kunne ikke hjælpe lægerne med at stille diagnoser uden mikrotomen, siger Bonnie Svendsen.


Redaktør