Små børn under fem år er i særlig risiko for at blive underernærede. Selvom en tidlig indsats med blandt andet nøddemos i de fleste tilfælde redder deres liv, så sætter underernæring i barndommen ofte spor resten af livet.
En dansk indsats støttet af Danida med 10 millioner kroner skal nu hjælpe underernærede børn i Tanzania til en lysere fremtid fortæller den ansvarlige for projektet, seniorforsker ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet Mette Frahm Olsen, der samtidig er lektor i ernæring og global sundhed ved Københavns Universitet.
- Vi ved, at de børn, der har været underernærede som små, klarer sig dårligere i skolen, opnår lavere uddannelse og er i større risiko for at ende i fattigdom end dem, der ikke har oplevet underernæring. Det skyldes blandt andet, at underernærede børn bliver mere passive og apatiske og derfor ikke lærer og udvikler sig på samme måde som deres jævnaldrende, fortæller Mette Frahm Olsen.
Leg og samtaler skal stimulere børnene
De underernærede børn opspores, når forældrene kommer til de klinikker for børn under fem år, hvor børnene bliver målt, vejet og vaccineret. Børnene behandles med nøddemos, som familierne får med hjem, og det er umiddelbart en rigtig god behandling af underernæring, siger Mette Frahm Olsen.
- Men det at børnene tager på og bliver normalvægtige løser ikke hele problemet, for de vil stadig være bagud. Der står i WHO’s vejledninger, at behandling af underernæring skal indeholde stimulering af udviklingen hos børnene, men på grund af mangel på ressourcer sker det ikke i praksis. Vi skal lave et program for, hvordan forældrene kan stimulere børnene både følelsesmæssigt, kognitivt og sprogligt og sørge for, at de får trænet både finmotorik og grovmotorik. Der skal simpelthen fokus på det, vi kalder psykosocial stimulering – forældrene skal uddannes i vigtigheden af at lege og tale med deres børn, siger hun.
Små børn er mere udsatte end større børn og voksne
Når børn under fem år rammes af underernæring, er det ikke nødvendigvis hele familien, der rammes. Ifølge Mette Frahm Olsen lever mange tanzaniere på kanten af fødevaresikkerhed. Der skal med andre ord ikke meget til, før børnene rammes af underernæring.
- Små børn er mere sårbare. Hvis der er for lidt mad eller ikke er råd til animalske fødevarer, kan voksne og større børn bedre klare sig uden i en periode. En maveinfektion, hiv eller tuberkulose påvirker også lettere de små børn, siger Mette Frahm Olsen, der samarbejder med Rigshospitalets infektionsmedicinere og børnelæger om indsatsen i Tanzania.
Forskerne skal samtidig undersøge, om de kan forbedre den nøddemos, som børnene får. Det sker blandt andet ved at se på sammensætningen af mikronæringsstoffer og fedtsyrer i mosen.
Det nationale institut for medicinsk forskning i Tanzania og Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring er med i projektet sammen med Rigshospitalet. Projektet bygger på over 20 års samarbejde mellem de tre institutioner, hvor et tværfagligt forskningsmiljø er opbygget ved blandt andet at uddanne master- og ph.d.-studerende fra både Danmark og Tanzania.