.jpeg)
Foto: Læge og ph.d.-studerende Kathrine Kronberg Jakobsen er en del af det hold, der arbejder med stamceller til kræftpatienter.
Mundtørhed er den største gene af alle for kræftpatienter, der har modtaget strålebehandling i halsregionen. De har fået beskadiget deres spytkirtel, og uden det beskyttende spyt, er der stor risiko for, at tænder går til, og at patienterne må leve et liv, hvor munden er for tør til at spise et normalt måltid mad. Men perspektivrige forskningsresultater fra Rigshospitalet giver nu håb om, at en behandling med stamceller kan forbedre disse patienters spytmængde og livskvalitet. Det fortæller professor Christian von Buchwald fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet. Han har i mere end et årti stået i spidsen for forskningen i spytproduktion og stamceller.
- Der er forsket massivt i forbedring af spytproduktionen i 20 år uden de helt store gennembrud for patienter inden for vores område. Men vi kan nu for første gang vise, at stamcellerne kan forbedre patienternes spytfunktion. Samtidig har vi etableret ny viden om stamcellernes virkningsmekanisme. Vi ser det som lidt af et gennembrud, og perspektiverne er store, siger Christian von Buchwald.
Lever af blendet mad
Foto: Professor Christian von Buchwalds forskningsgrupper har i mere end to årtier ledt en behandling, der hjælpe f.eks. kræftpatienter mod den mundtørhed, der kommer som følge af, at strålebehandling har ødelagt spytkirtlerne.
Behandlingen har potentialet til at hjælpe den voksende gruppe af patienter, som får kræft i hovedhals-regionen. Forskning fra Christian von Buchwalds gruppe har vist, at især HPV-virus er årsag til, at flere ellers raske mennesker får kræft i for eksempel svælg og mandler. De får samtidig problemer med spytproduktionen, når de er strålebehandlet i og omkring spytkirtlerne.
- Sygdommene rammer mennesker, der gerne skulle have mange år tilbage på arbejdsmarkedet og skal leve med følgerne af en dårlig spytproduktion i rigtigt mange år. Der er meget forringet livskvalitet forbundet med, at nogen må leve af blendet mad, siger Christian von Buchwald.
På længere sigt er perspektivet stort, fordi også patienter i immun- og kemobehandling kan være i risiko for at få ødelagt deres spytkirtler.
Den seneste forskning er baseret på de såkaldte allogene stamceller, som er produceret under ledelse af professor Jens Kastrup i Kardiologisk Stamcellelaboratorium på Rigshospitalet. Her høster de stamceller fra raske mennesker og opformerer dem, så de kan bruges i behandling indenfor forskellige sygdomsområder.
Som led i afdelingslæge Christian Grønhøjs ph.d.-projekt har Christian von Buchwalds forskningsgruppe tidligere arbejdet med autologe stamceller, hvor de har høstet stamceller fra mavefedt hos patienter selv, som så fik deres egne stamceller sprøjtet ind i spytkirtlen. Forskningen viste en 50 procent forbedring i spytproduktionen, men processen med at høste stamcellerne var tidskrævende og besværlig for patienterne.
Med banken af stamceller fra Kardiologisk Stamcellelaboratorium er det mere realistisk, at stamceller kan bruges i stor skala i klinikken.
Mere spyt
Men først skal behandlingen testes overfor en kontrolgruppe. I øjeblikket er læge og ph.d.-studerende Kathrine Kronberg Jakobsen ved at gennemføre et randomiseret forsøg, hvor patienter med hovedhalskræft enten får sprøjtet allogene stamceller eller placebo-væske ind i spytkirtlerne. Forsøgspersonerne får testet, hvor meget spyt de kan danne både før og efter behandlingen.
- Vi sprøjter ca. 25 millioner stamceller ind i de store kæbespytkirtler. Vi håber på, at denne fremgangsmåde giver gode resultater, selvom det selvfølgelig er for tidligt at konkludere, siger Kathrine Kronberg Jakobsen.
Hun fortæller, at vi ud fra Christian Grønhøjs og Charlotte Lynggaards studier kan se, at virkningen af behandlingen typisk sker gradvist over flere måneder og endda år, hvilket tyder på, at det er en behandling der virker i lang tid.
- Vi håber selvfølgelig meget på, at vores forsøg kommer til at vise, at behandlingen virker for de fleste mennesker, siger Kathrine Kronberg Jakobsen.
Forskerne har indtil videre kun fundet minimale bivirkninger i form af mindre, forbigående smerter og hævelser. De første resultater af det kliniske forsøg forventes at være klar i løbet af 2023.
FAKTA:
Spytforskningens vej mod stamceller
- I 2005 var Professor Christian von Buchwald og forskere fra Københavns Universitet med til at tage patent på sure bolsjer, der kunne stimulere spytproduktionen, uden at syren ødelagde tænderne. Effekten hos patienterne var dog afhængig af, at der var en relativ stor spytproduktion i forvejen
- I stedet begyndte Christian von Buchwald og kollegerne at se på de lovende perspektiver i stamceller, som måske kunne være med til at regenerere spytkirtlers funktion.
- I 2014 begyndte læge Christian Grønhøj et ph.d.-projekt, hvor forskerne producerede stamceller fra patienternes eget fedt fra maven, opformerede dem og sprøjtede dem ind i patienternes spytkirtler (autologe stamceller). Gennemsnitligt gav det en 50 procent øget spytproduktion efter fire måneder hos en gruppe af personer, der havde mundtørhed efter behandling for hovedhalskræft. Men processen var besværlig for patienterne, og det kostede meget tid.
- Øre-Næse-Hals-forskerne så nu mod Kardiologisk Stamcellelaboratorium på Rigshospitalet, hvor professor Jens Kastrup havde held med at producere stamceller, der var høstet fra raske mennesker. Med disse allogene stamceller var det muligt at sprøjte 4-5 gange så mange stamceller ind i spytkirtlen hos patienterne, og processen var nemmere.
I et ph.d.-projekt, som begyndte i 2019, viste læge Charlotte Lynggaard, at behandlingen med donor stamceller (allogene stamceller) var mulig.
Der er også planer om at undersøge genbehandling med stamceller ved læge Amanda-Louise Fenger Carlander.
I et nyt og stort anlagt ph.d.-projekt med inklusion af 120 patienter er læge Kathrine Kronberg Jakobsen nu i gang med at gennemføre et blindet lodtrækningsforsøg, hvor patienter med hovedhalskræft og meget lille spytproduktion enten får sprøjtet allogene stamceller eller saltvand ind i spytkirtlerne.