Patienter med kræft i leveren har ofte begrænsede kirurgiske behandlingstilbud på grund af tumorbyrden i leveren, nedsat leverfunktion eller en generelt svækket almen tilstand. Ablation er et skånsomt og effektivt behandlingstilbud for disse patienter. Her opvarmes kræftknuden med radiofrekvens- eller mikrobølger. I et lodtrækningsstudie vil forskerne sammenligne ablation ved en kikkert ind i bughulen med åben ablation, hvor der kirurgisk åbnes til bughulen med henblik på at nedsætte risiko for komplikationer med samtidig uændret succesrate.
Christina Christoffersen (Afdeling for Klinisk Biokemi)
Patienter med kronisk nyresygdom har stor risiko for at udvikle hjertesvigt, men der mangler gode behandlingsmuligheder. Der er derfor behov for at forstå de underliggende sygdomsmekanismer bedre og undersøge om nye behandlingsformer kan forbedre patienternes overlevelse. I studiet vil forskerne undersøge om et protein i blodet, der kan beskytte mod hjertesvigt hos personer uden nyresygdom, også beskytter ved hjertesvigt, der skyldes nyresygdom. I første del af studiet vil de se på, om apoM direkte påvirker hjertets funktion i musemodeller med nyresygdom. Med projektet håber forskerne at kunne bidrage med nødvendig ny viden om, hvorfor patienter med nyresygdom udvikler hjertesvigt og at kunne identificere et nyt behandlingstarget.
Bevilling på 2.060.197 kroner
Niels Grove Vejlstrup (Afdeling for Hjertesygdomme)
Kardiovaskulær sygdom er skyld i en tredjedel af alle dødsfald, og næsten 45 procent af den voksne befolkning vil leve med hjertekarsygdomme i 2030. Vi ved, at forebyggelse og sund livsstil er mest effektiv, når den indledes i barndommen. Men vi har i dag ikke redskaber til at identificere dem, der har den højeste fremtidige risiko. Dette projekt vil beregne den fremtidige kardiovaskulære risiko i en stor gruppe af børn med normal vægt eller overvægt og undersøge, hvordan en persons genetiske disposition for sygdom påvirker struktur og funktion af hjerte og blodkar.
Bevilling på 2.207.997 kroner
Kirsten Grønbæk (Afdeling for Blodsygdomme)
Efter 60-årsalderen har mere end 20% af os genfejl (mutationer) i vores blodceller, såkaldt klonal hæmatopoiese (KH), som er forbundet med en lang række sygdomme hos ældre, især præleukæmi, leukæmi og hjertekarsygdomme.
Forskerne vil undersøge i mus, om man med særlig målrettet immunterapi (vacciner, som stimulerer kroppens eget immunforsvar), kan bremse væksten af de celler, der har mutationer, og dermed bremse udviklingen mod leukæmi og aldersrelaterede sygdomme i andre organer f.eks. hjerte, kar og hjerne. Der planlægges også et klinisk forsøg med vaccination af patienter med KH, der også har udviklet svær blodmangel, og som er i stor risiko for at udvikle leukæmi. Håbet er på sigt at kunne forhindre eller udskyde udviklingen af leukæmi og andre aldersrelaterede sygdomme.
Bevilling på 2.868.702 kroner
* Artiklen er redigeret den 2. juni 2023 med tilføjelse af et projekt