​​

Kvinder, der fik depression i forbindelse med p-piller, har højere risiko for fødselsdepression

En ny undersøgelse af de danske registre indikerer, at flere kvinder, der har haft depression i forbindelse med p-piller, også får en fødselsdepression senere i livet. 

​Vibe Frøkjær, overlæge ved Region Hovedstadens Psykiatri og Rigshospitalet, og Søren Vinther Larsen, læge og ph.d. studerende ved Rigshospitalet, står sammen med flere kollegaer ved Rigshospitalet og Københavns Universitet bag ny undersøgelse af risiko og fødselsdepression​. Foto tv.: Cornelius Donat. ​


I en nye undersøgelsen har forskerne sammenlignet med kvinder, der har haft andre depressioner forud for deres graviditet. Fundet kan være et tegn på, at nogle kvinder har en højere grad af følsomhed overfor hormonelle forandringer, siger Vibe Frøkjær, der er klinisk forskningslektor i Region Hovedstadens Psykiatri, Rigshospitalet og Københavns Universitet.

​Hvordan finder sundhedsvæsenet frem til de kvinder, der har brug for ekstra støtte efter fødslen for at undgå en depression? Vibe Frøkjærs forskning handler om at identificere risikofaktorer, så forebyggende indsatser retter sig til dem, der har mest brug for det. ​

- I vores nye undersøgelse fandt vi ud af, at flere kvinder som har haft depression i forbindelse med brug af hormonel prævention, også får en fødselsdepression senere. Vi har sammenlignet med kvinder, der har haft andre depressioner forud for deres graviditet. Potentialet ved den ny undersøgelse er et grundlag for en bedre og mere målrettet forebyggelse, siger Vibe Frøkjær, der er en af forskerne bag den ny undersøgelse, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift JAMA Psychiatry.​

Målrettet forebyggelse

40-60 procent af fødselsdepressioner er førstegangstilfælde af depression, og derfor leder forskerne efter mulige markører for risiko.  

- Depression rammer kvinder langt hyppigere end mænd specifikt i den reproduktive alder. Vi ved meget lidt om hvorfor, og vi ved også meget lidt om, hvordan man meningsfuld kan gruppere patienter med depressive episoder i det hele taget. Dette er vigtigt for at kunne udvikle bedre og mere målrettet forebyggelse og behandling, siger Vibe Frøkjær.

Undersøgelsen er et skridt på vejen mod at finde de spørgsmål, der kan bruges til at identificere en risikoprofil.

- Vores forskning tyder på, at egen læge og jordemødre måske med fordel kunne indhente oplysninger om tidligere bivirkninger i forhold til hormonel prævention og således målrette monitorering af disse og eventuelt forebyggelse, siger Vibe Frøkjær.

Tidligere forskning peger på, at tidspunktet omkring graviditet og fødsel er den periode, hvor der er størst risiko for at få en depression som kvinde.

- Derfor mener jeg, at det er hårdt tiltrængt at skabe mere målrettet forebyggelse på baggrund af mere viden om, hvor risikoen er størst, siger Vibe Frøkjær. 

Arbejdet er resultat af et tværfagligt samarbejde mellem gynækologi, neurologi og psykiatri ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Forskningen er udført af Søren Vinther Larsen, læge og ph.d. studerende, Anders Pretzmann Mikkelsen, læge og ph.d, Øjvind Lidegaard, professor, og Vibe Frøkjær, klinisk forskningslektor.​

Se den videnskabelige artikel her ​



Redaktør