Unge med en svulst i hjernen har en trofast støtte gennem deres forløb på Rigshospitalet. Hun hedder Mette Bruun-Pedersen og er netop blevet anerkendt for sin indsats for at øge den sårbare patientgruppes livskvalitet med årets Nightingale-pris.
- Du har i hele dit virke være optaget af det medmenneskelige aspekt i sygeplejen. At hjælpe dine patienter igennem hele behandlingsforløbet og støtte både med praktiske opgaver og ikke mindst med samtaler om livet med en svær sygdom, frygten for fremtiden og sorgen over, at de måske ikke kan leve så længe, siger konstitueret vicedirektør Helen Bernt Andersen, der uddelte prisen.
Den særlige indsats for unge med hjernetumor er blevet bemærket vidt omkring:
- Dine kompetencer og din udvikling af denne stilling har skabt stor interesse både nationalt og internationalt. Du er efterspurgt på kongresser, i netværksgrupper og er i det hele taget en inspirationskilde for andre sundhedsfaglige, sagde Helen Bernt Andersen ved prisuddelingen.
En af Mette Bruun-Pedersens patienter udtrykte det kort og præcist:
” Mette har tænkt på mig i en situation, hvor jeg ikke selv kunne”.
Trivsel haltede
Rollen som forløbssygeplejerske tog Mette Bruun-Pedersen på sig, da afdelingen oplevede, at mange af deres unge patienter ikke trivedes, når de så dem til kontrol efter operation.
- De var ikke tilbage i skole eller på arbejde, og de havde det psykisk svært. Godt nok havde vi forlænget deres liv med operationen, men det var en svær tilværelse, vi havde sendt dem hjem til, siger Mette Bruun-Pedersen, der derfor startede den unikke funktion op i Klinik for Hjerne- og Nervekirurgi for fem år siden.
Det startede som en projektstilling, men Mette Bruun-Pedersen beviste hurtigt behovet for, at ordningen blev permanent.
Praktisk hjælp og svære samtaler
Som forløbssygeplejerske følger Mette Bruun-Pedersen patienterne i tiden før, under og efter operationen og hjælper dem både med rent praktiske ting såsom at søge om tidsforlængelse til eksamen eller førtidspension og med samtaler om livet med en svær diagnose, frygten for fremtiden og sorgen over, at de måske skal herfra tidligere end forventet.
For selvom der er stor individuel forskel på patienternes forløb og prognoser, har mange det tilfælles, at der ikke findes helbredelse. Nogle får en diagnose med kort tid tilbage at leve i, og andre får en diagnose, der indebærer, at de skal i et livslangt kontrolforløb med skanninger og nye operationer, når tumoren vokser.
- Vi opererer dem, så de kan få det så godt, at de kan få sygdommen på afstand – men det er ikke så nemt. Mange af mine patienter kommer også i Kræftværket, hvor andre unge fejrer, når de er blevet kræftfri. Det kommer mine patienter jo ikke til, siger Mette Bruun-Pedersen.
Skaffede patient en lejlighed
Samtidig har mange patienter problemer med at huske og koncentrere sig efter en operation i hjernen, og det kan gøre det yderligere svært at vende tilbage til hverdagslivet og at finde energien til at undersøge eller kontakte instanser, der kan hjælpe dem med de følger, de har efter operationen. Men alt det hjælper Mette Bruun-Pedersen dem med.
For eksempel lykkedes det hende engang at skaffe en lejlighed til en ung kvinde, der under sit sygdomsforløb blev skilt fra sin kæreste og derfor pludselig manglede et sted at bo, tæt på kæresten og deres fælles barn.
- Det gjorde mig virkelig glad og stolt, at jeg kunne hive i nogle tråde, der kunne gøre hendes livssituation lettere. Og det gav mig blod på tanden, fordi det viste mig meget konkret, at det, jeg gør, rent faktisk rykker noget, fortæller Mette Bruun-Pedersen, der er både meget glad og overrasket over at være udvalgt som modtager af årets pris.