
I Danmark findes ikke et samlet overblik over uveitis, selv om øjensygdommen er årsag til 10 procent af alle nye tilfælde af blindhed i den vestlige verden og er dermed den tredje hyppigste årsag til blindhed, som kan forebygges.
Uveitis er en fællesbetegnelse for betændelsestilstande i øjets regnbuehinde og årehinde og ubehandlet kan øjensygdommen give svære komplikationer og føre til et varigt synstab eller blindhed.
- Faktisk findes der omkring 40 forskellige undertyper af uveitis, og der kommer flere til, jo dygtigere vi bliver til at undersøge og stille forskellige diagnoser, fortæller Oliver Niels Klefter, afdelingslæge på Øjenafdelingen Rigshospitalet Glostrup og klinisk lektor på Københavns Universitet.
Indsamling af data skal sikre viden
Regnbuehinde- og årehindebetændelse kan ses i alle aldre, da det afhænger af den specifikke undertype. Der er for eksempel nogle typer af uveitis, der kan ses hos børn, typisk i forbindelse med børneleddegigt. Andre typer af uveitis forekommer oftest hos yngre voksne, mens personer i 50-årsalderen også kan udvikle uveitis.
Der findes ingen præcise tal på forekomsten af uveitis, men baseret på amerikanske tal menes der at forekomme cirka 2.800 nye tilfælde af uveitis om året i Danmark.
Med etableringen af national database er målet, at man kan kortlægge forekomsten af uveitis i Danmark og at de danske øjenlæger i hele landet får et bedre overblik og mere præcise tal at arbejde med. Over tid får øjenlægerne dermed en mere sikker dokumentation på, om forekomsten af uveitis er stigende eller faldende.
Til det formål har læge og ph.d.-studerende Sine Munch Trangbæk Sjölander fra Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet modtaget en bevilling fra Dansk Blindesamfunds Øjenfond på næsten 1 million kroner til hendes ph.d.-projekt, der skal bane vejen for en systematisk indsamling af data på uveitis-patienter.
- Motivationen for vores forskningsindsats er, at vi med databasen kan bidrage til forskningen og påvise hvilke behandlinger, der virker bedst på de forskellige undertyper af uveitis. Det vil være en stor gevinst for vores patienter, som kan få en mere målrettet behandling, og forhåbentligt undgå at miste synet, siger Sine Munch Trangbæk Sjölander.
På nuværende tidspunkt er forskningsprojektet godkendt af den videnskabsetiske komité, så næste skridt er den datajuridiske del af projektet.
Den lumske øjensygdom
Betændelse i øjet er udtryk for, at kroppens immunforsvar er blevet aktivt i øjets indre. Det kan der være mange forskelligartede årsager til. Det kan for eksempel skyldes inflammation et andet sted i kroppen eller infektion. Gigtsygdomme og bindevævssygdomme øger også risikoen for regnbuehindebetændelse. I mange tilfælde kan man dog ikke påvise en tilgrundliggende årsag trods grundige undersøgelser.
- Det lumske ved uveitis er, at øjensygdommene klinisk kan se fuldstændig ens ud, men kan have vidt forskellige årsager. Det vil sige, at nogen kan have en tilgrundliggende gigtsygdom, mens andre har en fuldstændig lignende tilstand uden at resten af kroppen er ramt af sygdommen. Det gør det udfordrende at finde og behandle årsagen til betændelsen, siger Oliver Niels Klefter, der er vejleder på Sines ph.d.-projekt sammen med professor Steffen Heegaard og overlæge Josefine Fuchs.
Behandlingen af uveitis afhænger nemlig af årsagen til sygdommen. Hvis betændelsestilstanden skyldes en infektion, vil behandlingen typisk bestå af antibiotika, som bekæmper årsagen til betændelsen. Hvis betændelsen derimod skyldes at kroppens immunforsvar angriber kroppens eget væv, kan det behandles med forskellige former for immundæmpende medicin.
Sikker og effektiv behandling
Det igangværende forskningsprojekt er inspireret af øjenlægernes daglige kontakt med uveitis-patienter og kan være med til at give større indsigt i de danske uveitis-patienter og udbrede viden om hvilke behandlinger, der virker bedst på de enkelte undertyper af uveitis. Såvel i Danmark som internationalt findes der nemlig ikke mange evidensbaseret guidelines for håndtering af uveitis, hvilket forskningsgruppen håber, at den landsdækkende uveitis-database kan bidrage til.
- Planen er, at vi med patienternes tilladelse registrerer deres data, når de kommer til ambulante kontroller på hospitalerne. Til kontrollerne registrerer vi, hvad vores undersøgelse viser, hvilke blodprøver der er taget og resultaterne af dem, patienternes behandling og behandlingens effekt. På den måde får vi en systematisk indsamling af data, og vi kan holde øje med deres sygdomsudvikling og på den baggrund tilbyde dem den mest optimale behandling”, forklarer Sine Munch Trangbæk Sjölander, som glæder sig over at bidrage til en forskning, der fremover kan få afgørende betydning for patienter med uveitis.
Forbedre patienternes syn og livskvalitet
Forskerne vil som en del af projektet også belyse synsrelateret livskvalitet baseret på kvalitative spørgeskemaer, eftersom det er et emne, der er sparsomt belyst ved uveitis. Det dækker såvel synsfunktion, som patienternes oplevelse af øjensygdommen og indvirkning på hverdagen.
- Forskningsprojektet skal bane vejen for den bedste behandling til uveitis-patienter og dermed bedre syn og livskvalitet, påpeger Sine Munch Trangbæk Sjölander, der er meget taknemmelig for, at forskningsprojektet har modtaget støtte fra Øjenfonden