Foto: Læge og postdoc Håkan Ashina.
En alvorlig hjernerystelse kan give en række forskellige symptomer, og et af de mindre velbeskrevne symptomer er en kraftig, migræne-lignende hovedpine. Med en bevilling på 1,7 mio. kr. fra Lundbeckfonden får Håkan Ashina, læge og postdoc ved Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, nu muligheden for at forske yderligere i posttraumatisk hovedpine.
- Når du har ondt i hovedet, skyldes det, at smertebanerne i hjernen bliver aktiveret, fx ved at hjernehindens blodkar udvider sig og sender smertesignaler til hjernen. Mit mål er at undersøge, hvor smerten sidder, når en hjernerystelse giver kronisk hovedpine, altså når man udvikler posttraumatisk hovedpine, siger Håkan Ashina.
Migræne-medicin virker ikke ligeså godt
Det er ikke unormalt at få akut hovedpine ovenpå en hjernerystelse, men for de fleste forsvinder den igen indenfor dage eller uger. Op til en fjerdedel af patienter med hjernerystelse udvikler imidlertid kronisk hovedpine. Ifølge Håkan Ashina er der meget, vi ikke ved om hovedpinesygdommen:
- Posttraumatisk hovedpine minder meget om migræne, men de midler vi har til at behandle migræne, virker ikke lige så godt på posttraumatisk hovedpine. Min forskning kan forhåbentlig hjælpe os med at blive klogere på lige præcis den her hovedpinesygdom, så vi kan behandle den mere effektivt i fremtiden.
Bloker smertesignalet
Forskningsprojektet bygger videre på et tidligere projekt, hvor Håkan Ashina fandt, at både signalstoffet PACAP-38 og en KATP-kanalåbner udløser migrænelignende hovedpine hos patienter med posttraumatisk hovedpine.
- Når vi forsker i hovedpinesygdomme, så udløser vi kortvarigt hovedpine, for at vi kan undersøge, hvad der udløser den, og for senere hen at teste potentielle behandlinger. Det gør vi også her. Tanken er, at hvis vi kan kortlægge smertebanerne, der aktiveres, når en patient oplever posttraumatisk hovedpine, så kan vi måske også blokere smertesignalet og derved mindske eller fjerne smerten. I første omgang fokuserer mine kolleger og jeg dog på at kortlægge smertebanerne ved at anvende en kombination af eksperimentelle forsøg på både mennesker og dyr, siger Håkan Ashina.
Faktaboks
- Man kender ikke det præcise tal for, hvor mange mennesker der døjer med posttraumatisk hovedpine.
- Forskningsprojektet forventes at starte op i september 2023.
- Forskningsprojektet foregår i samarbejde med Harvard Medical School i Boston.
- Lundbeckfondens bevilling er en del af deres Early-Career Clinician Scientist program og går til unge forskere, så de kan fortsætte med at forske under deres uddannelse til speciallæge.