​​​

Foto: Cheflæge Palle Bekker Jeppesen (t.v.) og overlæge Michael Staun fra Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme var oplægsholdere på Grand Round d. 25. maj.

Opdateret 25.05.2023

Det er nu muligt at se videooptagelser af den seneste Grand Round, der blev afholdt torsdag morgen d. 25-05-2023. ​Her fortalte læger fra fagfolk fra Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme om de behandling af patienter med tarmsvigt. Link til optagelser og programmer for alle Grand Rounds kan findes på rigshospitalet.dk/grandrounds​​​.​

Denne artikel blev lagt på som foromtale inden arrangementet:​

Siden 1970 har danske læger og sygeplejersker vist vejen til, hvordan man bedst kan tilbyde et liv til patienter med tarmsvigt. Indsatsen har givet danske patienter en ny chance i livet, hvilket ikke er en selvfølge i mange andre lande. Til næste Grand Round torsdag d. 25. maj kl. 08.00-08.50 kan alle interesserede høre fagfolk fra Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme på Rigshospitalet fortælle om den seneste udvikling i behandling af patienter med tarmsvigt. 

Arrangementet livestreames her

​​Man kan også møde op fysisk i Auditorium 1 og 2 på Rigshospitalet, Blegdamsvej, eller i Auditorium A på Rigshospitalet i Glostrup. BEMÆRK at dørene ind til Auditorie 1 lukkes kl. 07.58, da folk ellers forstyrrer videoproduktionen og oplægsholderne.

Tarmsvigt opstår typisk, hvis en patient med inflammatoriske tarmlidelser, blodpropper i tarmen eller komplikationer til anden kirurgi har behov for kirurgisk at få fjernet større eller mindre dele af tynd- og tyktarmen. Dette kan medføre, at tarmsystemet helt eller delvist mister evnen til at optage næringsstoffer, væske og salte – ved det såkaldte korttarmssyndrom.​ 

Oplægsholderne på dagen er cheflæge Palle Bekker Jeppesen og overlæge Michael Staun, som vil fortælle om den tværfaglige og multidisciplinære tilgang til de sjældne tarmsygdomme – og om udviklingen af banebrydende behandlinger med intestinale/hormonelle vækstfaktorer, som kan forbedre patienternes optagelse af næring, væske og elektrolytter i tarmen.  

​Mange danskere tilbydes parenteral ernæring

I mange år har en afgørende parameter været, at man kan tilbyde parenteral ernæring gennem et kateter i blodårerne til patienter, hvis resterende tarm er så kort eller dårligt fungerende, at de ikke kan optage tilstrækkeligt næring gennem normal mad. I Danmark har der været en tradition for et godt multi- og interdisciplinært samarbejde, som sikrer, at patienterne får støtte til den livsafgørende hjemmeparenterale ernæring, forklarer Palle Bekker Jeppesen. 

- Teoretisk set er det ikke svært at tilbyde hjemmeparenteral ernæring, men patienter med tarmsvigt kan man kun hjælpe, hvis man er dygtig til at samarbejde på tværs af faggrupper og kan få et team til at fungere. I nogle andre lande vil kirurger i højere grad fravælge at operere patienter med tarmsvigt, hvis der ikke er et ordentligt tilbud om parenteral ernæring – og så overlever de ikke, siger Palle Bekker Jeppesen.

Han fortæller, at antallet af danske korttarmspatienter med hjemme-parenteral ernæring er fordoblet hvert årti i de seneste fire årtier, så der i dag er over 500 patienter. Det svarer til ca. 80 patienter per en million indbyggere. Hvis andelen var den samme i USA og det resterende Europa, skulle ca. 55.000 patienter med korttarmssyndrom være i parenteral hjemmeernæring. Men det angivne tal ligger kun et sted mellem 10.000 og 20.000 patienter, påpeger Palle Bekker Jeppesen. 

Til Grand Round illustreres også sygeplejerskernes ukuelige, professionelle arbejde med at hjælpe patienterne med at få den parenterale ernæring til at fungere i en hverdag. De står for koordinering af alt fra evt. ændring af boligen, levering af medicin, til ernæringsposer, oplæring af hjemmesygeplejen, support 24/7 og levering af øvrigt udstyr til den intravenøse hjemmebehandling.

​Ny medicinsk behandling

Patienter med korttarmssyndrom mangler ofte de signalstoffer, som regulerer fordøjelsen og optageevnen i tarmene. Derfor døjer de med, at mad og drikke passerer alt for hurtigt gennem systemet, hvilke fører til næringstab, dehydrering og diaré – eller et stort output i en stomi. 

​I Danmark har Palle Bekker været med til at lede afprøvningen af nye medicinske behandlinger med intestinale vækstfaktorer (GLP-2-analoger), der kan være med til at optimere tarmfunktionen hos patienter med korttarmssyndrom. Lægemidlerne er godkendt på baggrund af resultater, som viser, at de kan nedbringe patienternes behov for parenteral ernæring betragteligt og reducere mængden i stomien med ca. 40 %. Også i Danmark er GLP-2-midlerne godkendt til korttarmssyndrom, men de er dyre og bliver kun godkendt til patienter, som med den medicinske behandling kan reducere behovet for parenteral ernæring væsentligt. Til arrangementet vil Palle Bekker Jeppesen gennemgå den seneste viden om effekten af de medicinske behandlinger. 

Følg med på rigshospitalet.dk/grandrounds​, hvor det præcise program, beskrivelser af emnet og powerpoint-præsentationer vil blive lagt op. 

Program for Grand Round:

​1. Tværfaglig behandling af tarmsvigt

Overlæge Michael Staun, Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme fortæller historien om, hvordan danske patienter har fået glæde af, at Rigshospitalet har været en tværfaglig, global pioner i behandlingen af tarmsvigt.

2. Nye lægemidler

Cheflæge Palle Bekker Jeppesen, Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme, fortæller om udviklingen og anvendelsen af intestinale vækst-faktorer i behandlingen af tarmsvigt.

3. Paneldiskussion

Med i panelet er:

• ​Professor Jens Kjeldsen, ledende overlæge på Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme S, Odense Universitetshospital. 
• ​​​Overlæge, dr.med. Lars Kjeldsen fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.