​​

Flere og flere overlever et hjertestop i Danmark, og selvom det er glædeligt, er det ikke altid nemt at komme tilbage til hverdagen efter genoplivning og hospitalsindlæggelse. Det kan både være svært at genoptage det job, man kom fra, og fortsætte familielivet som før hjertestoppet, fortæller overlæge Bo Gregers Winkel, der med en bevilling på 9.995.000 kroner fra Novo Nordisk Fonden kan fortsætte sin forskning i, hvordan man bedst hjælper mennesker efter et hjertestop. 

- Mange vil opleve, at deres hukommelse er svækket, at de har svært ved at multitaske og koncentrere sig, og at de bliver hurtigt trætte. Samtidig døjer mange med angst og har udfordringer med at være sammen med mange mennesker på en gang. Hjertestop rammer også en del unge mennesker, ofte helt uden varsel, og det kan være svært at vende tilbage til det liv, man levede før, med fart på karrieren og små børn derhjemme. Bevillingen gør, at vi kan forske i forskellige områder og forhåbentlig blive bedre til at hjælpe mennesker tilbage til hverdagslivet, siger Bo Gregers Winkel.

En af de hyppigste grunde til, at mennesker i Danmark får hjertestop, er rytmeforstyrrelse i hjertet. Derfor får mange indopereret en ICD, som er en avanceret pacemaker, efter et hjertestop. Den kan registrere, hvis hjerterytmen bliver faretruende og forsøge at regulere den. Skulle der være optræk til endnu et hjertestop, vil ICD’en give et stød, som man kender det fra en hjertestarter. 

- ICD’en hjælper, hvis en person skulle få hjertestop igen, og alligevel kan det være super angstprovokerende for patienterne at få et stød, hvis de er ved bevidsthed. Nogle får posttraumatisk stress, andre får angst og ubehag, og derfor prøver vi at indstille ICD’en til at stoppe rytmeforstyrrelsen skånsomt, så patienten ikke mærker det. Det lykkes ret tit, og nu afprøver vi to forskellige indstillinger for at se, hvad der virker bedst, siger Bo Gregers Winkel.

Han anslår, at 450-500 personer i Danmark hvert år udskrives fra hospitalet med en ICD efter hjertestop eller en livstruende rytmeforstyrrelse, der kunne have ført til hjertestop. Af dem får omkring 30-50 procent brug for den på et tidspunkt. Det ved man, fordi ICD’en sender data til hospitalet, når den har været i brug. Helst ville Bo Gregers Winkel og hans kollegaer forebygge nye rytmeforstyrrelser og hjertestop, og en del af forskningen koncentrerer sig derfor om at undersøge årsager til nye hjertestop, og hvordan de kan undgås hos hver enkelt – med medicin, behandling i hjertet eller andet. 

De 10 millioner kroner skal også bruges til at undersøge, hvilken rehabilitering der virker bedst. I et lodtrækningsstudie fordeles patienterne, så halvdelen får samme hjælp som nu efter udskrivelsen fra hospitalet, hvilket tilrettelægges i den enkeltes bopælskommune, og den anden halvdel kommer i et forløb skræddersyet til den enkelte på Afdeling for Socialmedicin på Frederiksberg Hospital. 

- Her får de adgang til ergo- og fysioterapeuter, socialmedicinere, neuropsykologer og andre, der kan agere deres advokat efter behov og sikre, at der kommer en plan for at vende tilbage til job og familieliv. I dag er næsten halvdelen sygemeldt eller arbejder meget mindre end før hjertestoppet, når der er gået et år. Forhåbentlig kan vores forskning finde frem til, hvordan flere kan vende tilbage til samme job, familieliv og ikke mindst livskvalitet som før hjertestoppet, siger Bo Gregers Winkel.