MFR- vaccinen virker effektivt mod de sygdomme, den er rettet mod, dvs. mæslinger, fåresyge og røde hunde. Derfor er vaccinen en vigtig del af det danske børnevaccinationsprogram.
Ny forskning viser nu, at MFR-vaccinen til gengæld ikke virker som beskyttelse mod andre sygdomme, hvilket man ellers hidtil har troet. Hypotesen om, at MFR-vaccinen derudover yder en form for uspecifik beskyttelse mod andre infektioner og sygdomme kan derfor nu for alvor tilbagevises.
Det nye studie der er udført af forskere fra Rigshospitalet og Herlev Hospital, er et lodtrækningsfor-søg med mere end 6500 spædbørn i alderen 5-7 måneder. I lodtrækningsforsøget fik den ene gruppe MFR-vaccinen og den anden gruppe sterilt vand (placebo). Forskerne målte herefter på antallet af hospitalsindlæggelser som følge af infektioner, der ikke skyldtes mæslinger, fåresyge eller røde hunde og fandt ingen forskelle imellem de to grupper
Resultaterne af studiet et netop publiceret i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal.
Professor Lone Graff Stensballe, der er overlæge og ekspert i infektionssygdomme hos børn på Rigshospitalet er en af forskerne bag studiet. Hun forklarer:
- Studiets resultater er meget klare og slår fast, at MFR-vaccinen ingen ikkespecifikke effekter har. Vi har længe vidst, at MFR-vaccinen beskytter specifikt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, og fremadrettet er det dér, fokus bør ligge, når vi taler om vacciner, nemlig den specifikke beskyttelse en vaccine giver mod en given sygdom. Der er desværre en del forvirring og misinformation om vacciners effekt. Vores studie bidrager til at rydde op i dette og fokusere på det vigtige, nemlig vacciners beskyttelse mod specifikke infektionssygdomme.
Vacciner stimulerer immunsystemet målrettet
Baggrunden for studiet er en gammel hypotese om, at levende svækkede vacciner såsom MFR-vaccinen mindsker risikoen for sygdom og død af andre årsager end de infektionssygdomme, vaccinerne egentlig er rettet imod.
- Der er rigtig god grund til at lade sit barn vaccinere, for vi ved, at børnevaccinationer redder børneliv i særdeleshed i tredjeverdenslande. Dette er indiskutabelt, og det rokker vores studie heller ikke ved. Men studiet understreger, at når man giver en vaccine, så er det for at opnå en målrettet – specifik – stimulation af immunsystemet. Det er dét, der er vacciners styrke og derfor vi skal lade vores børn vaccinere, og ikke fordi vi tror, vacciner har ikkespecifikke effekter, siger en anden af forskerne bag studiet, professor Jannet Svensson fra Børneafdelingen, Herlev Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen.
Forskerne oplyser videre, at de også har undersøgt den del af den gamle hypotese, der handler om ikkespecifikke effekter om, at sådanne effekter skulle være større for piger end drenge, være års-tidsafhængige, eller afhængig af morens udsættelse for infektion eller vaccine. Det nye danske studie har derfor også undersøgt disse forskelle.
- Vi finder ingen forskelle mellem piger og drenge, og årstiderne har ingen indflydelse på resultaterne, og det har mors mæslingevaccination heller ikke. Vores resultater afviser for praktiske formål hypotesen om ikkespecifikke effekter af MFR-vaccinen, siger Lone Graff Stensballe, der ser frem til at diskutere studiets resultater og dets implikationer for den globale vaccinationsindsats med WHO.
Det nye studie tilbageviser dermed hypotesen om, at MFR-vaccinen derudover yder en ikkespecifik beskyttelse mod andre sygdomme.
Om det danske MFR-vaccine-studie
- Studiet var et blændet lodtrækningsforsøg, hvor 6540 spædbørn fik enten en injektion med MFR-vaccine eller sterilt vand i alderen 5-7 måneder
- Da børnene var 12 måneder, blev antallet af indlæggelser opgjort i de to grupper
6536 børn havde samlet 1558 indlæggelser; 3264 børn i MFR-gruppen havde 786 indlæggelser sammenlignet med 762 indlæggelser for infektion i placebogruppen.
- Der var ingen forskel i risiko for indlæggelse (Hazard Ratio) imellem de to grupper: 1.03 (95% CI, 0.91 to 1.18)
- Artiklen kan læses på BMJ’s hjemmeside: https://www.bmj.com/content/381/bmj-2022-072724
- Se mere på MFR-projektets hjemmeside
- MFR-projektet er støttet af Innovationsfonden.
Antal indlæggelser pga. infektioner
Figuren viser på x-aksen tid efter vaccination, på y-aksen antallet af indlæggelser pga infektion per barn, MFR-gruppen fremgår af den blå kurve, placebo af den røde. Zimakoff AC et al. BMJ 2023 (
https://www.bmj.com/content/381/bmj-2022-072724)
Om Hazard Ratio
- 95 %-konfidensintervaller betyder, at man er 95 % sikker på, at estimatet ligger mellem de to værdier angivet i intervallet.
- Når konfidensintervallet indeholder værdien 1, så er der ikke fundet en statistisk signifikant forskel.
- Intervallerne skal være smalle, fordi det viser, at forsøget har høj præcision, hvilket er relevant, når man tester, om en hypotese er sand.
MFR-vaccine – ofte stillede spørgsmål
Hvordan virker MFR-vaccine?
- MFR-vaccinen virker ved at stimulere vores immunforsvar til at beskytte imod mæslinger, fåresyge og røde hunde
Hvor mange børn får MFR-vaccinen – (i DK og i verden)?
- 88 % danske spædbørn blev MFR-vaccineret i 2021. Målet er mindst 95 %. Globalt er 81 % af alle børn vaccineret mod mæslinger.
Hvorfor skal man tage den?
- Mæslinger er en ekstremt smitsom sygdom, med sjældne men potentielt meget alvorlige følger. Fåresyge kan i sjældne tilfælde medføre nedsat fertilitet. Røde hunde kan medføre alvorlig forsterskade hos gravide.
Hvordan får man den?
- MFR-vaccinen er en del af det danske børnevaccinationsprogram og fås hos egen læge ved 15-måneders alderen.
Kontakt og yderligere information
For yderligere information, kontakt venligst:
- Lone Graff Stensballe, Rigshospitalet, tlf. 3545 9727, e-mail lone.graff.stensballe@regionh.dk
- Eller pressekonsulent på Rigshospitalet, Linda Svenstrup Munk linda.svenstrup.munk@regionh.dk, mobil 22966898
1024x548.jpg)
Professor og overlæge Lone Graff Stensballe med en MFR-vaccine i hånden. (foto Rigshospitalet, Linda S. Munk)