​​Helene Mens, Anne-Mette Lebech og Rosa Gynthersen fra Afdeling for Infektionssygdomme. 

Fra marts til oktober er der særlig grund til at holde øje med, om man har fået en ubuden gæst med hjem efter et besøg i naturen. I den periode er det nemlig sæson for flåtbid, der risikerer at give borrelia eller TBE, som i sjældne tilfælde kan brede sig til hjernen og kræve lægehjælp.

Men læger har fundet endnu en sygdom, som flåter her i landet kan bære med sig. Indtil videre har seks mennesker i Danmark fået konstateret Neoehrlichia mikurensis (neoehrlichiose). 

- Sygdommen har vist sig som ekstrem træthed, udmattelse og feber, og personerne har i flere tilfælde gået lang tid med symptomerne, uden at man kunne finde ud af, hvad de fejlede. En havde været set af syv speciallæger uden at få stillet en diagnose og havde opgivet håbet om at få det bedre, da han kom i behandling for neoehrlichiose. To døgn senere sagde han, at han følte, han havde fået sit liv tilbage, fortæller Helene Mens, der er overlæge i Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet. 

I et andet tilfælde var en kvinde blevet rask efter et lymfekræftforløb, da hun fik feber, kulderystelser, tabte sig og blev meget træt, og man troede derfor, at kræften var vendt tilbage. Det viste sig dog, at der var tale om neoehrlichiose, og kvindens symptomer forsvandt, da hun havde fået behandling. 

Ph.d.-studerende og læge Rosa Gynthersen på Rigshospitalets Afdeling for Infektionssygdomme har været drivkraften bag metoden til at diagnosticere og sætte fokus på neoehrlichiose blandt danske patienter.

Det første tilfælde i Danmark blev konstateret tilbage i 2014. 

- Siden da har vi fundet seks tilfælde mere, og det er bare blandt patienter på Rigshospitalet.  Fælles for personerne, der har eller har haft neoehrlichiose er, at de er i behandling med biologisk medicin, som gives til nogle patienter mod sygdomme som leddegigt, blodsygdomme og sklerose, fortæller Rosa Gynthersen. 

Ifølge Anne-Mette Lebech, der er overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme og leder af Rigshospitalets enhed for flåtoverførte infektioner, kan der meget vel være et mørketal, når det gælder neoehrlichiose. 

- Alle patienterne har haft tydelige symptomer. Derfor kan man mistænke, at der kan være flere, der går rundt med de her symptomer og har neoehrlichiose, men bare ikke har fået diagnosen endnu. Og dem vil vi selvfølgelig gerne diagnosticere, så de kan komme i behandling, siger Anne-Mette Lebech. 

Af samme grund søsætter afdelingen nu et forskningsprojekt. 

Hvis patienter, der får en bestemt type biologisk medicin i et hæmatologisk, reumatologisk, neurologisk eller infektionsmedicinsk ambulatorium i Region Hovedstaden, ønsker det, kan deres blodprøve blive screenet for, om de har neoehrlichiose. I Region Hovedstaden er der tale om lidt færre end 1.000 personer, der får CD20-antistofbehandling, som slår de celler ud, der producerer antistoffer. ​

- Vi har undersøgt blod fra raske mennesker for at se, om de også lider af neoehrlichiose, og det har vi ikke fundet. Studier af polske skovarbejdere, der får mange flåtbid, viser, at kun ganske få af dem har neoehrlichiose, men uden at blive syge. Vi kan konstatere, at bakterien kun ekstremt sjældent giver symptomer hos raske personer, hvis krop selv har evnen til at slå bakterien ned. Der er derfor ingen grund til panik over opdagelsen af denne relativt nyopdagede flåtoverførte sygdom, Helene Mens.

I studiet vil lægerne se efter, om neoehrlichiose findes hos personer, der kun har få symptomer, eller som har nogle helt andre symptomer end dem, man kender til på nuværende tidspunkt. På den måde håber de i fremtiden at kunne hjælpe flere til at opdage og få behandlet neoehrlichiose.