En international undersøgelse af gendata fra mere end 22.000 mennesker med sklerose har vist den første genetiske variant, der er forbundet med forværring af sygdommen. 

Sklerose (MS) er en sygdom, hvor immunsystemet ved en fejl angriber hjernen og rygmarven. Det giver patienterne en række symptomer i sygdomsangreb, som kaldes attak og kan vare i dage eller uger. Desuden vil patienterne over tid opleve udvikling i sygdommen med forværring i symptomerne. Dette kaldes progression og kan betyde, at patienterne mister deres mobilitet og uafhængighed over tid. Der er udviklet effektive behandlinger mod attak, men ingen af dem kan forhindre progression og forringelse af funktionsniveauet.

Der er uvist, hvorfor der kan være års forskel på, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, til at patienterne for eksempel ikke kan gå længere. Men de nye forskningsresultater, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, peger på en genetisk variant, der øger sygdommens sværhedsgrad. Det er de første reelle fremskridt i forståelsen af dette aspekt af MS.

- Studiet viste, at der er en genetisk variant, som har en sammenhæng med sværhedsgraden af MS. Hvis man har en kopi af varianten fra begge forældre, så mindskes tiden, før man har brug for hjælpemidler til at gå med næsten fire år. Det er relativt meget, siger seniorforsker Helle Bach Søndergaard. Hun har sammen med overlæge Annette Oturai og professor Finn Sellebjerg stået for det danske bidrag til forskningen. 

Arbejdet var resultatet af et stort internationalt samarbejde mellem mere end 70 institutioner fra hele verden. Det er et såkaldt Genome Wide Association Study – eller GWAS-studie Her sammenlignes genomdata og sundhedsdata om eksempelvis sygdomsgrad fra meget store grupper af patienter for, at man kan finde frem til steder på genomet, hvor der er ændringer hos patienter, hvis sygdom udvikler sig på samme måde.  

- Hvis vi kan nå til at forstå, hvordan den variant, vi har identificeret, påvirker MS sværhedsgraden, vil det forhåbentlig kunne bane vejen for udvikling af nye behandlinger, der kan forhindre eller bremse forværring af sygdommen," siger professor Finn Sellebjerg.

To store internationale MS-forskningskonsortier har slået sig sammen for at udføre studiet: The International Multiple Sclerosis Genetics Consortium (IMSGC) og The MultipleMS Consortium. Det har gjort det muligt for MS-forskere fra hele verden at samle de nødvendige ressourcer – heriblandt genetiske data – for at lede efter de genetiske faktorer, der påvirker sygdommens udvikling.

Tidligere studier har identificeret en række genvarianter, der øger risikoen for at udvikle MS, og fundet at det primært er genvarianter, der medfører dysfunktioner i immunsystemet. Nogle af disse dysfunktioner kan man behandle. 

- Men disse genvarianter forklarer ikke, hvorfor nogle sklerosepatienter sidder I kørestol 10 år efter diagnosen, mens andre kan fortsætte med at løbe maraton, siger en af studiets sidsteforfattere, Sergio Baranzini, professor i neurology på University of California San Fransisco.

De to konsortier kombinerede data fra mere end 12.000 mennesker med MS for at udføre GWAS-studiet. I dette tilfælde var de interessante sundhedsdata blandt andet antallet af år, det tog før den enkelte patient udviklede et vist niveau af handicap efter diagnosen.

Efter at have gennemgået mere end syv millioner genetiske varianter fandt forskerne en variant, der var forbundet med hurtigere sygdomsprogression. Varianten sidder mellem to gener, der ikke tidligere har været forbundet med MS, kaldet DYSF og ZNF638. Det første er involveret i reparation af beskadigede celler, og det andet hjælper med at kontrollere virale infektioner. Det at varianten sidder tæt på disse gener antyder, at den kan være involveret i sygdommens forværring.

​- De her gener er primært aktive i neurologisk væv – altså rygmarven og hjernen. Det er forskelligt fra de genvarianter, der har en betydning for risikoen for overhovedet at få sklerose, for de er primært aktive i immunsystemets celler. Det er vigtigt, for det siger noget om, hvor man skal arbejde videre for at udvikle medicin, som kan påvirke sværhedsgraden af sklerose. Men det kræver selvfølgelig nye studier at finde nærmere ud af, hvordan den her genetiske variant påvirker de gener, den ligger i nærheden af, siger Helle Bach Søndergaard.

For at bekræfte deres resultater undersøgte forskerne genetikken hos næsten 10.000 yderligere MS-patienter, hvoraf 286 patienter var fra Danmark. Det viste sig, at de patienter, der havde to kopier af varianten – altså fra begge forældre - mistede funktion hurtigere.

Yderligere arbejde vil være nødvendigt for at bestemme præcis, hvordan denne genetiske variant påvirker DYSF, ZNF638 og nervesystemet mere generelt. Forskerne indsamler også et endnu større sæt DNA-prøver fra mennesker med MS og forventer at finde andre varianter, der bidrager til langvarigt handicap.

Dette arbejde blev delvist støttet af midler fra NIH/NINDS (R01NS099240), Den Europæiske Unions Horizon 2020 Research and Innovation Funding Programme, National Multiple Sclerosis Society og MS Canada.

Mere end 100 forskere fra 70 forskningsinstitutioner har arbejdet sammen om det nye studie, der netop er udgivet i Nature. Adil Harroud, MD PhD ved UCSF, som er førsteforfatter på studiet, har været primær forsker sammen med co-seniorforfatterne Sergio Baranzini professor ved UCSF og Stephen Sawcer professor ved University of Cambridge.