​​​​​​​​​​​

Traumepatienter trækker uventede sygdomme med sig videre i livet

​Traumer efter voldsomme ulykker kan give en række overraskende sygdomme senere i livet, viser opsigtsvækkende tvillingestudie.



Foto: Et tvillingestudie afslører uventede eftervirkninger af traumer. Læge og ph.d. Trine Oldenburg Eskesen og hendes kolleger står bag studiet.



Akut traumebehandling redder i stigende grad livet for mennesker, der har været ude for en trafikulykke eller er faldet ned fra en høj stige. Men ulykken stopper ikke nødvendigvis dér, for uheldet kan måske trække spor af mere langvarige mén med sig videre i livet for traumepatienter. 

I nyt studie finder forskere fra Rigshospitalet og Syddansk Universitet, at traumeulykker fører til en markant øget risiko for at udvikle en række immunologiske sygdomme, som man ikke tidligere har forbundet med at være udsat for en akut skade. Det gælder fx leddegigt, knogleskørhed og infektioner i tarmen. 

Studiet er baseret på de unikke danske registerdata for tvillingepar og patienter, og resultaterne er publiceret i tidsskriftet JAMA Surgery.

Førsteforfatter til studiet er læge og ph.d. Trine Oldenburg Eskesen fra Rigshospitalets Afdeling for Bedøvelse, Operation og Traumecenter.

- Vi finder, at den tvilling, som har været ude for en stor ulykke, har en betydelig ekstra risiko på 33 % for at dø tidligt eller få en immunsygdom. Det overraskende og spændende er, at alle vores underanalyser tegner samme billede, hvilket er en god indikation på, at traumeuheld har en længerevarende betydning for udviklingen af nogle lidt uventede sygdomme senere i livet, siger Trine Oldenburg Eskesen. 

I studiet har forskerne inkluderet 3.776 tvillingepar, hvor begge tvillinger var i live et halvt år efter, at den ene af tvillingerne var udsat for en stor ulykke.  Med data fra perioden 1994-2018 har forskergruppen sammenlignet den ene tvilling, som har været udsat for et stort traume, med den anden tvilling, der har været forskånet for et fysisk traume. I den 25-årige periode nåede 32 pct. af alle tvillingerne i traumegruppen at dø eller udvikle en immunsygdom, mens det tilsvarende tal for kontrolgruppen med tvillinger var 24 %. Forskellene er tilsvarende signifikante, hvis man kun ser på, om tvillingeparrene udviklede en immunrelateret sygdom. 

Fingerpeg om langtidsfølger

Det er velkendt for forskere, at traumepatienter gennemsnitligt dør tidligere, har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet og har en dårligere livskvalitet. Forskerne ved også, at immunsystemet reagerer kraftigt i dagene og ugerne efter en voldsom fysisk ulykke. Men det er det første studie, hvor man kan få fingerpeg om langtidseffekterne ved store traumeuheld. 

Normalt er det svært at forske i langtidseffekter efter traumer, fordi forskerne ikke kan finde en sammenlignelig kontrolgruppe, der ligner traumepatienterne. For mennesker, der er ude for en akut skade, er typisk mere risikovillige mennesker end gennemsnitsbefolkningen med samme alder og køn. Fra andre studier ved man dog, at tvillingepars adfærd, personlighed og opvækst er meget sammenlignelige. Derfor er tvillingestudier oplagte i denne sammenhæng.

Ifølge Trine Oldenburg Eskesen giver studiets registerdata ikke mulighed for at fastlægge en sikker årsagssammenhæng mellem et traumeuheld og en immunologisk sygdom.

- Vi vil gerne blive klogere på, hvordan et traume påvirker kroppen på lang sigt. Vi ved ikke, om den øgede risiko for immunsygdomme skyldes en biologisk kædereaktion i kroppen, eller om det er konsekvensen af, at traumepatienter ender med at føre et mere usundt liv med for eksempel mindre motion, mere alkohol og dårligere kost. Derfor forsker vi i øjeblikket videre i, om nogle særlige biologiske mekanismer efter traumer kan være direkte årsag til udviklingen af immunsygdomme, siger Trine Oldenburg Eskesen.

Hun påpeger, at der i mange år har været fokus på den akutte behandling af traumepatienter, og det har ført til, at mange overlever uheldene. 

- Mange patienter sidder tilbage med en række mén, som de bærer med sig videre i livet. De visuelle, fysiske skader er nemme at forholde sig, fordi man kan se dem. Men måske kan vi også blive bedre til at opdage – og sætte tidligt ind overfor – immunsygdommene, så disse menneskers prognose senere i livet bliver bedre, siger Trine Oldenburg Eskesen. 

Studiet bygger på data fra Det Danske Tvillingregister og Landspatientregistreret og er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra Rigshospitalet og forskere fra Dansk Center for Tvillingeforskning på Syddansk Universitet. ​

Læs mere:

Læs mere om tvillingestudier hos Dansk Center for Tvillingforskning på Syddansk Universitet, SDU. 



Redaktør