Størstedelen af Rigshospitalets patienter med kronisk bihulebetændelse har også astma, men halvdelen er dog ikke klar over det. Det er lungemediciner og overlæge Vibeke Backer ved at gøre noget ved. Hun er ny professor i globale luftveje (’Global Airways’) ved Københavns Universitet og Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet. 

Traditionelt har øre-næse-halsspecialet været meget fokuseret på de øvre luftveje – som fx næse, bihuler og næse- og mundsvælg. Men den inflammation, som rammer de øvre luftveje, finder for op til 70 pct. af patienterne også vej til de nedre luftveje og forårsager astma. Derfor giver det ifølge Vibeke Backer mest mening at organisere udredning og behandling i et samarbejde mellem lungemedicinere og øre-næse-halsspecialister. 

- Målet med mit professorat og mit arbejde her på Rigshospitalet er blandt andet at sikre, at patienter med kronisk bihulebetændelse får en veldokumenteret og ensartet behandling, der også tager hensyn til for eksempel deres astmasygdom. Patienter med store polypper i næsen og moderat astma er meget syge og har en voldsomt reduceret livskvalitet. Jeg vil gerne hjælpe disse mennesker til at kunne bevæge sig aktivt rundt og lugte igen, siger Vibeke Backer. 

Vibeke Backer har været tilknyttet Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet som affilieret lungeprofessor fra Syddansk Universitet siden 2019. På hendes initiativ holder hun som lungemediciner nu fælles konsultationer med øre-næse-halsspecialisterne. På den måde sikrer de, at patienterne går hjem med en behandlingsplan for både øvre og nedre luftveje, som kan være kirurgisk fjernelse af polypperne og/eller medicinsk behandling med standardbehandling eller fx biologisk medicin. Har patienten både svær sygdom med store næsepolypper og svær astma, skal patienten følges både på Rigshospitalet og i de klinikker for svær astma, der findes i lungemedicinsk regi.

Kombination af kirurgi og biologisk medicin

Gennem sin lange forskningskarriere har Vibeke Backer haft en interesse for de sygdomme relateret til allergi, luftvejshyperreaktivitet (AHR), inflammation og symptomer fra de globale luftveje, som er drevet af TH2-celle-induceret inflammation. I de seneste 10 år har hun fulgt den internationale udvikling, hvor en anden type inflammatoriske celler, ILC2-celler, har genereret stor forskningsinteresse. Disse celler er en del af Type 2-inflammation, som kan ses hos patienter med eosinofil luftvejssygdom, og som kan føre til tilstande som astma og kronisk bihulebetændelse med næsepolypper. Patienterne behandles typisk med monoklonale antistoffer, som udgør den moderne biologiske behandling.

I sit professorat skal hun som den første i verden til at undersøge, om en kombination af kirurgi og behandling med biologisk medicin kan forbedre prognosen for patienter med kronisk bihulebetændelse. 

Vi ved, at biologisk behandling har en god effekt, men for de hårdeste ramte patienter er der en grænse for, hvor meget behandlingen kan slå sygdommen ned. Med inspiration fra kræftområdet, hvor ’downsizing’ af tumorer før medicinsk onkologisk behandling giver bedre prognoser, så skal vi undersøge, om det kan gavne patienterne, hvis man kirurgisk fjerner polypperne, før man begynder den biologiske behandling, siger Vibeke Backer.

En del af det studie kommer også til at trække linjer til et af Vibeke Backers andre store forskningsinteresser: Lungefunktion, hyperreaktivitet og inflammation samt trænings betydning for patienter med astma og anstrengelsesudløst laryngeal obstruktion (EILO). Hun har tidligere vist, at højintensitets intervaltræning (HIIT) kan reducere behovet for antiinflammatorisk behandling mod astma for både elitesportsfolk og folk, der dyrker beskeden træning. I det nye studie med deltagelse af patienter med kronisk bihulebetændelse måler de på forsøgspersonernes motionsvaner før og efter biologisk behandling, og Vibeke Backer forventer, at hvis det viser sig, at patienter med kronisk bihulebetændelse har beskeden fysisk aktivitet, vil næste skridt kunne være at teste intervaltræningens betydning for patienter med kronisk bihulebetændelse. 

Et af de relativt nye forskningsfelter i Vibeke Backers professorat bliver patienternes duftsans, som under coronapandemien vækkede folks bevidsthed. Hun skal være med til at fremme forskningen i, hvorfor nogle patienter mister lugte- og smagssansen. 

Vibeke Backer har et meget stort engagement indenfor dansk og international lungemedicin og har spillet en afgørende rolle for at få etableret nationale kliniske databaser for astma i RKKP regi og senest for kronisk bihulebetændelse. Hun er også formand for den database, der skal udvikles i det europæisk fagforum for globale luftveje og allergi (EUFOREA), og hun er ved at søge fondsmidler til at etablere og drifte denne europæisk database for bihulebetændelse, der skal udvikles og drives fra Danmark.

Hun har samtidig fået forskningsmidler til at fortsætte sin mangeårige dopingforskning i astmamedicin. De internationale dopingmyndigheder rundt om i verden benytter grænseværdier for elitesportsfolks anvendelse af astmamedicin, som er baseret på Vibeke Backers forskning. Der er kommet nye typer astmamedicin til, og hun skal være med til at undersøge, om – og ved hvilken dosis – den nye biologiske medicin kan defineres som doping. 

Vibeke Backer har udført forskning siden 1979 og har publiceret mere end 400 artikler med omkring 20 publikationer om året. Hun har et H-indeks på 50 og mere end 11.000 citationer.