​Patienter med sklerose har ikke samme bakterier i tarmene som raske. Der er samtidig forskel i sammensætningen og funktionen af bakterier i tarmen hos sklerosepatienter alt efter, om deres sygdom er aktiv eller ej – og om de er i behandling. Det viser en stor kortlægning af tarmbakterier hos sklerosepatienter og raske kontrolpersoner, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Genome Medicine. 

- Nogle grupper af bakterier er hyppigere forekommende, hvis man har sklerose, og andre hvis man ikke har sklerose. Vi kan også se, at det at være i behandling for sklerose tilsyneladende hænger sammen med en ændret bakteriesammensætning i forhold til de patienter, der ikke er i behandling, fortæller professor Finn Sellebjerg, Rigshospitalet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

I undersøgelsen indgår 148 danske sklerosepatienter og lige så mange raske kontrolpersoner, som har afgivet afførings- og blodprøver ved forsøgsstart og igen to år senere. Ved hjælp af genanalyser kunne forskerne både identificere, hvilke bakterier der var i tarmene – og hvad disse bakterier havde af effekt. 

- Vi kan se, at nogle at de ændringer, der er hos sklerosepatienter, også har en sammenhæng med forekomsten af inflammatoriske reaktioner i kroppen, siger Finn Sellebjerg.

Fundet af to typer af sundhedsfremmende bakterier hos patienter uden aktiv sygdom er særligt interessant. Det er nemlig to bakteriearter, der blandt andet dæmper et overreagerende immunsystem, og som fandtes i større omfang hos de patienter, hvor sygdommen ikke var i udbrud. 

- Det mest interessante er nok, at vi finder specifikke tarmbakterier, der producerer bestemte fedtsyrer, som vi ikke selv kan danne og et stof, der hedder urolithin. Hvis observationerne kan bekræftes i uafhængige undersøgelser, vil det næste skridt være at indlede behandlingsforsøg med for eksempel en antiinflammatorisk, grøn kost og en cocktail af de såkaldte næstegenerations probiotika, som også regulerer immunkompetencen, men som endnu ikke er på markedet. Så der er desværre et stykke vej endnu, før der kan gives specifikke råd om en helbredsfremmende livstil eller bakterietilskud, siger Professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet, der er seniorforfatter på den videnskabelige artikel. 

Sklerose rammer ofte yngre voksne – de fleste får diagnosen, når de er i 20’erne eller 30’erne. Man ved, at de tidlige stadier af sygdommen er drevet af betændelsesprocesser, hvor immunceller, som normalt holder sig udenfor hjernen og rygmarven, kommer ind og bliver aktiveret, så nervefibre bliver ødelagt. Men der er stadig meget, man ikke ved om, hvad der driver sygdommen. Den kan være arvelig, og man skal sandsynligvis have Epstein-Barr-virus i kroppen for at udvikle sygdommen. Man kender også forskellige livsstilsfaktorer som rygning, D-vitaminmangel og stress, der øger risikoen en smule. 

- Der er bare ikke så mange af de her ting, man kan gøre noget ved. Epstein-Barr-virus kan vi ikke fjerne. Genetik kan vi ikke ændre. Man kan stoppe med at ryge og tage D-vitamintilskud, men det er ikke stærke risikofaktorer. Men nu begynder man at kunne udpege nogle bakteriestammer, som har en gavnlig effekt. Måske vil patienterne på sigt kunne tage kosttilskud, som fremmer udviklingen af de rigtige tarmbakterier, eller indtage tarmbakterier, som fremmer et gunstigt stofskiftemiljø i tarmen, siger Finn Sellebjerg og fortsætter:

- Med vores resultater er der blevet lagt en håndfuld brikker mere i et 10.000-brikkers puslespil om sklerose, men der er stadig mange store huller. Den store forskel er, at de brikker vi har fundet her, begynder at vise nogle systemer, vi kan manipulere med uden de bivirkninger, som medicin jo kan have, siger han. 

Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og på INRAE universitetet i Paris.