Genetisk kamp mellem X- og Y-kromosomer kan være nøgle til at forstå faldende sædkvalitet

​Ny forskning udgivet i Nature viser, at kromosomernes interne genetiske kamp muligvis er en nøgle til at forstå, hvorfor mænds sædkvalitet forsat daler

​Seniorforskere Kristian Almstrup og Sofia Boeg Winge fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet har i samarbejde med forskere fra Tyskland og Aarhus Universitet kortlagt, hvilke gener der er aktive i hver enkelt celle i testikler fra mænd og vores nærmeste slægtninge – de store menneskeaber. 

Ved at sammenligne hvilke gener der bruges på forskellige cellestadier under dannelsen af sædceller, kan forskerne sige noget om, hvilke gener der er vigtige for at sædceller dannes rigtigt.

- Ved at sammenligne sædproduktionen hos mænd og hanaber kan vi se, at aberne har tre gange højere succesrate, når sædcellerne skal skabes. Vores nye studie tyder på, at en del af grunden muligvis skal findes i en intern genetisk kamp, kaldet meiotisk drift, mellem kønskromosomerne X og Y, som måske er gået for vidt hos mennesker og gør, at dannelsen af sædceller ofte går galt, forklarer seniorforsker Kristian Almstrup. 

Seniorforsker Sofia Boeg Winge fortæller endvidere:
- Vi fandt ud af, at der er stor forskel på, hvilke gener der bliver brugt af stamcellerne i forhold til de færdige sædceller, og det gør sig gældende for alle arter. Variationen på tværs af arter er mindst i stamcellerne, hvilket kunne tyde på, at stamcellerne er mere sårbare over for ændringer, mens sædcellerne er mere tolerante. Og netop de gener, der specifikt bruges anderledes i sædceller fra mænd, kan være med til at forklare, hvorfor mænd er dårlige til at danne sædceller sammenlignet med de andre store menneskeaber.

Det er de seneste års teknologiske udvikling, der har gjort det nye studie muligt. Ved hjælp af såkaldt single-celle RNA sekventering er det lykkedes forskerne i studiet at undersøge enkelte celler taget fra testikler fra elleve arter, der dækker de tre store pattedyrslinier: Eutheria - herunder mennesker, pungdyr samt monotremer som fx næbdyret. Derudover blev en fugleart også undersøgt i studiet.

Studiet bygger desuden på et internationalt og interdisciplinært samarbejde mellem zoologer, androloger, bioinformatikere og evolutionsgenetikere og inkluderer bl.a. dette års Nobelprismodtager i medicin, Svante Pääbo. 

- Det er netop denne interdisciplinære tilgang, som har gjort studiet muligt og giver baggrund til viden, vi kan bruge i den genetiske rådgivning af mænd, der har svært ved at få børn, fortæller Kristian Almstrup.

Resultaterne vil danne grundlag for fremtidige studier, hvor de fundne gener vil blive analyseret i mænd med og uden fertilitetsproblemer.

Forskningsprojektet udgår fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet under ledelse af seniorforsker Kristian Almstrup.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Artiklen udgivet i Nature kan findes her: https://www.nature.com/articles/s41586-022-05547-7 

Kontakt


For yderligere information eller interview, kontakt:

  • Kristian Almstrup, seniorforsker ved Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet, og Associate Professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet
  • E-mail: kristian.almstrup@regionh.dk, telefon: 35 45 66 39
  • web: rigshospitalet.dk/almstrup
Alternativt
  • Pressekonsulent Linda Svenstrup Munk, Rigshospitalet. 
  • E-mail: linda.svenstrup.munk@regionh.dk, mobil 22966898 ​​





Redaktør