Hvert år sker det for 10-15 familier, at de mister et barn under ét år, og dødsårsagen angives som vuggedød i Danmark. Vuggedød betyder, at man ved obduktionen ikke kan finde nogen årsag til dødsfaldet.
Ved at gennemgå data for alle fødsler mellem 1978 og 2016 i Danmark, har forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet set på, om vuggedødsdiagnosen blev stillet oftere hos søskende til vuggedøde børn. Og det er tilfældet, viser resultaterne, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Open.
Selv om vuggedød er den hyppigste dødsårsag blandt børn under et år, er det ekstremt sjældent og sker kun for omkring to ud af 10.000 børn.
-
Alle tilfældene er tragiske hændelser og forældrene vil frygte at det sker igen. Vores resultater tyder på, at familier med tilfælde af vuggedød skal undersøges omhyggeligt for at udelukke genetiske og miljømæssige faktorer som årsag, siger Charlotte Glinge.
Stort fald i vuggedødsfald efter råd om at sove på ryggen
Frem til starten af 1990’erne var der langt flere tilfælde af vuggedød i Danmark end i dag. Da døde omkring 150 børn hvert år pludseligt og uventet i løbet af deres første leveår, mens de sov. Og da obduktionen ikke kunne vise en dødsårsag, blev den altså angivet som vuggedød. Dengang blev mange børn lagt til at sove på maven, og det viste sig, at en stor del af de døde netop sov på maven. Derfor blev der sat oplysningskampagner i gang verden over med fire råd til forældre:
- Barnet skal sove på ryggen
- Man bør ikke sove i samme seng som barnet
- Undgå rygning i hjemmet
- Undgå at tildække barnet for meget, så det bliver for varmt.
Derefter faldt antallet af vuggedødsfald kraftigt og hurtigt til de nuværende omkring 10-15 tilfælde årligt ud af omkring 60.000 fødte børn.
- Hvis man kun ser på perioden efter 1992, er risikoen 9 gange så stor for søskende til vuggedøde. Det var dengang, man fjernede den væsentlige risikofaktor, det var at sove på maven. Så det tyder på, at der er en væsentlig arvelighed, fortæller professor og overlæge Jacob Tfelt, Afdeling for Hjertesygdomme.
Blodprøve kan vise fire vigtige genfejl
I et tidligere studie har forskere undersøgt blodprøver fra børn, der er konstateret vuggedøde efter 1992. Her fandt de, at cirka 15 % af børnene havde en af fire genfejl, der har betydning for deres hjerterytme. Genfejlene giver såkaldt Lang QT-syndrom – et syndrom, der øger risikoen for farlig hjerterytme eller hjertestop. Jacob Tfelt har for nylig været med til at udforme de nyeste guidelines indenfor forebyggelse af pludselig død og behandling af hjerteflimmer i Europa.
Ifølge ham underbygger resultaterne af det nye studie, der viser, at også søskende har øget risiko, væsentligheden af også at undersøge blodprøver for disse genfejl, når vuggedøde obduceres.
- En ud af ni vuggedøde har en af genfejlene. Så for familien giver det jo rigtig god mening, fordi vi kan gøre noget. Vi kan teste dem for genfejl og tage EKG. Og hvis vi finder noget, kan vi indlede behandling med forebyggende medicin og give dem livsstilsråd, så risikoen mindskes for farlig hjerterytmeforstyrrelse eller hjertestop for både kommende søskende og andre familiemedlemmer. For selv om studiet her kun viser risikoen for vuggedød, så er der jo nogle mennesker, hvor syndromet først viser sig senere i livet, siger Jacob Tfelt.
Forældre har stort behov for viden
Det er retsmedicinere, der laver obduktioner af vuggedøde. Statsobducent, professor Jytte Banner, Københavns Universitet, der også har bidraget til det nye studie, vurderer, at den nye viden om øget risiko på grund af en mulig arvelig genfejl kan være med til at give mere viden om årsagen til dødsfaldene:
- Vi undersøger for alt, hvad vi kan. Vi tager bl.a. prøver for virus og bakterier. Nu viser det her studie, at det nok også er en god mulighed at undersøge for konkrete genændringer, selv om det ikke vil forklare alle tilfældene af vuggedød. Jo klogere vi bliver på, hvad dødsårsagen kan være, jo bedre, for der er jo en bekymret familie i den anden ende, som har et stort behov for at vide, hvad vi har fundet, siger Jytte Banner.