Det særlige ved vores afdeling er, at vi har en bred vifte af forskellige specialer, hvor børn har brug for en operation. 

Afdelingen har desuden et Dennis Brown-ambulatorium, hvor vi ser spædbørn med enten hoftedysplasi (ledskålen har ikke normal form) eller hofteluksation (lårbenshovedet ligger ikke i hofteskålen). Børnene får en Dennis Brown skinne anlagt af sygeplejersken, som gør at benene kommer i frøstilling. Den har de på i 6-12 uger, hvor de løbende kommer i vores ambula-torium til tjek og sygeplejefaglig vurdering af barnets og familiens trivsel. Barn og familie støttes og vejledes i, hvordan bar-net kan die, pusles og plejes, så huden ved skinnes forbliver fin og intakt.  

Vi har patienter fra 0-18 år, hvilket gør, at vi i en vagt kan have mange forskellige tilgange til patienterne alt efter deres alder. Det er alt fra den legende tilgang hos en 4-årig, hvor det at skulle give medicin er noget anderledes end hos de lidt mere “voksne” teenagere på 16 år, som oftest forstår, hvorfor de skal have medicinen, men gennem motivation og støtte skal lære at mestre egen sygdom.  

Udover at vi har en bred vifte af vildt spændende specialer, er noget af det, der gør BUKIR AKL helt specielt, den fantastiske personalegruppe vi har. Vi er virkelig gode til at passe på os selv og på hinanden i et til tider presset sundhedsvæsen, og så går der ikke en eneste dag på arbejde, hvor jeg ikke griner, simpelthen fordi jeg har de bedste kollegaer, som hver og en bidrager til at gøre vores afdeling bedre.

Vi er en afdeling, som har både elektive og akutte patienter inden for alle vores specialer. Dette gør, at ikke to dage er ens. På en helt almindelig hverdag, har vi mange forskellige opgaver, alt efter hvilke patienter, vi har liggende i sengene. Vi passer patienterne inden og efter operationen. En del af vores patienter kommer til forberedelse forud for operationen. Her taler patienten og familien med sygeplejersken i afdelingen, hvis kerneopgave er at sikre fundamentet for en tryg oplevelse under indlæggelsesforløbet, og hvor barn og familien forberedes på indlæggelsen. Patienten og familien taler også med kirurgen, en anæstesilæge, og ved nogle operationer en fysioterapeut for at forberede dem bedst muligt på den fremtidige operation. Den postoperative pleje er forskellig alt efter, hvilket speciale patienten hører under. Vi har børn med læbespalte på 3-4 måneder, hvor det primære fokus er at holde patienten sufficient smertedækket, at barnet skal i gang med at spise, og at forældrene skal føle sig trygge med deres nyopererede barn, som udseendemæssigt ser anderledes ud end før. 

Vi har teenageren på fx 16 år, som har en skoliose, og gennemgår en stor rygoperation. De er som regel indlagt 3-5 dage, og kommer retur fra operationen med EPI-kateter, KAD, dræn enten ved operationsfeltet eller pleuradræn og somme tider et CVK. Skolioseoperationen er en af de større operationer vi har, og her er det alfaomega, at mobiliseringen er i fokus fra start af. De sygeplejefaglige opgaver hos denne patient favner bredt fra pasning af diverse katetre og IV-adgange, mobilisering af patienten og til at holde patienten sufficient smertedækket, for blot at nævne nogle. For den unge på 16 år, som måske er ved at frigøre sig fra sine forældre, kan det være specielt at skulle være indlagt med sin ene forælder og være på samme stue hele døgnet rundt. Her er det psykosociale element også inde over ved pasningen af denne patientgruppe.

Jeg søgte mit allerførste sygeplejejob på et væld af børneafdelinger, både her på Rigshospitalet og på Hvidovre. Men efter at have været til jobsamtalen her på BUKIR AKL, som foregik over Face Time, da jeg sad i karantæne efter at være blevet hjemsendt fra Nepal i marts 2020, kunne jeg mærke, at dette var det helt rigtige sted for mig – afdelingens helt særlige ’vibe’ skinnede sim-pelthen igennem skærmen. Jeg har altid haft en drøm om at arbejde med børn og unge, og så elsker jeg, at vi både har elektive og akutte patienter. 

Et af mine ønsker for sygeplejen er at bedre patientforløbet for traumepatienter. Jeg vil gerne arbejde for at der etableres en tværfaglig ”køreplan”, som kan styrke plejen og behandlingen af den svært syge patient. Barnet/den unge og familien er som regel i et spænd mellem krise og sorg, og jeg kan her virkelig mærke, at jeg gør en forskel. Gennem min deltagelse på frontløber-uddannelsen har jeg fået mulighed for at arbejde forløbet for traumepatienterne. 

 5061, børnesemiintensiv.  For eksempel hvis en patient har brug for lidt ekstra hjælp til at trække vejret. Derudover kan det være patien-ter med multitraumer, som endnu ikke har det så godt, at de kan være indlagt hos os.

​