​​

Kosttilskud kan blive ny behandling for multipel sklerose

​Måske bliver et kosttilskud en del af fremtidens sklerose-behandling. Det har professor Jette Lautrup Frederiksen fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet modtaget 4,5 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge.​


Sidste år fandt forskere i England ud af, at molekylet indol-3-propionsyre (IPA) har evnen til at få beskadigede nerver til at hele hurtigere. Det kan være godt nyt for borgere, der lider af multipel sklerose (MS), som er en sygdom, hvor immunsystemet ved en fejl begynder at angribe nerverne i hjerne og rygmarv. IPA kan gives som et kosttilskud og dets effekt på MS er det, som bevillingen på 4,5 mio. kr. giver professor Jette Lautrup Frederiksen mulighed for at undersøge. 

IPA-molekylet produceres naturligt af visse bakterier i tarmen og fungerer som en antioxidant, der ser ud til at kunne modvirke immunforsvarets angreb på MS-patienternes nervesystem: 

- Vores teori er, at man med hjælp fra kosttilskuddet kan bremse sygdommen og måske hele nogle af de nerveskader, den forårsager. Vi forventer ikke at finde en kur mod sklerose, men måske en supplerende behandling, som kan mindske nogle af sygdommens følger såsom træthed, føleforstyrrelser og kognitive udfordringer, fortæller Jette Lautrup Frederiksen  

Fra afklaring af dosis til effekt af behandling

Forskningsprojektet består af tre etaper, som er planlagt til at løbe over de næste fire år. 
I første del afklares, hvilken dosis IPA-kosttilskuddet ideelt skal gives i på 64 raske testpersoner.  I studiets anden del evalueres dosis og effekt af IPA blandt 140 personer med synsnervebetændelse. Synsnervebetændelse betragtes som en tidlig indikator for MS, da cirka halvdelen af dem der får det, senere får konstateret MS.

I sidste og tredje del planlægger man at inddrage 200 personer med MS, så man kan måle kosttilskuddets effekt på sygdomsanfald, samt fysiske og kognitive evner. 

Forventningen er, at der vil være ingen eller meget få bivirkninger ved kosttilskuddet fortæller Lina Moschoula Passali, ph.d-studerende og cand.scient. i human og klinisk ernæring, som er med i projektet:

- Fordi IPA dannes naturligt af vores tarmbakterier, vil der forhåbentlig ikke være nogen bivirkninger ved kosttilskuddet. Det er meget forskelligt, hvor meget IPA vi har i kroppen, da det blandt andet afhænger af vores kost og hvilke tarmbakterier, vi hver især har. I dag har vi nogle sklerosebehandlinger, der virker rigtig godt i forhold til at forebygge attakker, men nogle af dem har også en række bivirkninger. Måske vil et kosttilskud med IPA være et godt supplement til den eksisterende behandling. 

Det engelske studie af IPA blev udført på mus og deres perifere nervesystem. Sklerose er en sygdom, som rammer det centrale nervesystem i mennesker. Alligevel er Jette Lautrup Frederiksen håbefuld: 

- Det er ikke sikkert at effekterne kan overføres til MS, men kan de det, så vil det være revolutionært. Andre studier tyder på en række effekter af IPA på biologiske processer, som kan være vigtige ved MS. 

Samler eksperter om opgaven

Et studie som går på tværs af hjerne- og nervesygdomme, tarmenes biologi, ernæring og kemi kræver et tværfagligt hold af eksperter, fortæller Jette Lautrup Frederiksen. 

Kollegaerne tæller blandt andet professor Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab, lektor Henrik Munck Roager fra Institut for Idræt og Ernæring, professor Lars Ove Dragsted fra Institut for Idræt og Ernæring og professor Ian Galea fra University of Southampton i England.



Redaktør