Ny professor: Kunstigt skel mellem hjerne og psyke

​Vibe Frøkjær er ny professor i neuropsykiatri. Med sin forskning ønsker hun at styrke kendskabet til, hvordan hjerne og psyke hænger sammen.​


Vibe Frøkjær har siden 1. december båret titlen professor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet. Spørger man den nye professor, betyder ”neuropsykiatri”, at man betragter alle sygdomme, som påvirker hjernen under ét. For hende giver det ikke mening, at demens betragtes som en sygdom i hjernen og skizofreni som en psykisk sygdom. Som hun siger, så er begge sygdomme et resultat af, at der er noget galt med hjernens processer: 

- Det er et kunstigt skel at betragte nogle sygdomme i hjernen som kun psykologiske og andre som biologiske. Den måde vi har det på psykisk, må komme et sted fra. Det er det, jeg forsker i, når jeg undersøger mekanismer i hjernen og nervesystemet, og hvordan de kommer til udtryk. 

Komplekse spørgsmål kræver forskning på tværs

Vibe Frøkjær foretrækker, at hendes forskning går på tværs af flere specialer. At professoratet er delt mellem Psykiatrisk Center København og Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, passer hende derfor perfekt:

- Professoratet betyder, at jeg kan fortsætte med at boltre mig der, hvor jeg rent fagligt har mest på hjerte. Det inspirerer mig at arbejde med komplekse spørgsmål, som ikke kan besvares ved at trække på ét speciale alene. Jeg kan lide at bygge bro mellem fagligheder. Det åbner for samarbejder med nogle eksperter, som kan noget helt andet, end jeg kan. 

Et eksempel på et sådant samarbejde er Vibe Frøkjærs forskning i samspillet mellem hjernens funktioner, kroppens hormonsystemer og psyken, herunder hvad hormonsystemerne betyder for, at hjernen fungerer sundt. Det er et forskningsfelt, som Vibe Frøkjær har været med til at grundlægge i Danmark. Et af Vibe Frøkjærs fund er blandt andet, at tilpasning til hormonudsving bidrager til at visse kvinder i den fødedygtige alder har øget risiko for at få depression: 

- Gennem livet har kvinder i den fødedygtige alder store hormonudsving, som stresstester hjernens og kroppens evne til at tilpasse sig, for eksempel i forbindelse med graviditet og fødsel. Det interessante er, at det ikke er alle, der reagerer lige kraftigt på de hormonale udsving eller tilpasser sig lige godt. 

Den observation hænger tæt sammen med kernen i Vibe Frøkjærs forskning: Nemlig en søgen efter svar på, hvordan særlige biomarkører i hjernen kan forklare, hvorfor nogle mennesker er mere i risiko eller særligt modstandsdygtige overfor at udvikle psykiske lidelser.

Der er mange typer depression

En vigtig pointe for den nye professor er, at depression for eksempel ikke bare er depression, og at det er vigtigt at forfine diagnostikken og kendskab til forskellige typer af sygdommen, så der kan udvikles mere præcis forebyggelse og behandling. Det gælder for depression, men også andre neuropsykiatriske sygdomme:

- Fælles for mange sygdomme i hjernen er, at de ikke kun sidder ét sted i hjernen. Det er et samspil af mekanismer, som vi undersøger med en integration af metoder fra biologi, psykologi, neurologi og endokrinologi, så vi får så mange detaljer med på paletten som muligt. Mit mål er at bygge bro mellem relevante fagligheder, så vi får nogle svar, der kan omsættes til bedre forebyggelse, diagnosticering og behandling. 

Vibe Frøkjær tiltrådte som klinisk professor i neuropsykiatri ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet den 1. december i et delt professorat mellem Psykiatrisk Center København og Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. Hun kommer fra en ansættelse som klinisk forskningslektor i Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og overlæge ved Psykiatrisk Center, København.


Redaktør