Det begyndte med et besøg. På Afdeling for Genomisk Medicin havde man fået øjnene op for grønnere indkøb og tog kontakt til Det Grønne Team i Center for Økonomi. Besøget skulle vise sig at blive et gennembrud for reduktion af afdelingens CO2-aftryk.
Chefbioanalytiker Martin Skygge fortæller:
"Vi havde i noget tid gået og overvejet herude, hvordan vi kunne sætte ind i forhold til at blive grønnere. Jeg havde den opfattelse, at hvis hospitalsvæsenet er det, der sviner mest, og Danmark er det land, der sviner mest i verden, så kunne jeg godt se, hvor pilen pegede hen. Jeg kunne simpelthen ikke have, at vi ikke gjorde noget."
"Derfor rakte vi ud til Det Grønne Team – i første omgang for at kunne købe grønnere ind, men det endte med lidt af en åbenbaring i forhold til affaldssortering."
Affald i store mængder
Afdeling for Genomisk Medicin er tilknyttet Diagnostisk Center på Rigshospitalet og arbejder med analyser af genomet både indenfor arvelige - og ikke arvelige tilstande.
I forbindelse med det nationale genomprojekt udfører afdelingen helgenom-analyser for Nationalt Genom Center, der samlet skal kortlægge 60.000 danskeres arvemasse. Det er et vigtigt arbejde, men de mange analyser genererer også en del affald fra de mange prøver.
Bioanalytikerunderviser Louise Lassen har som arbejdsmiljørepræsentant været en drivende kraft i arbejdet med at få en bedre affaldssortering i afdelingen:
"Vi havde svært ved at se, hvad vi selv kunne gøre og derfor rakte jeg ud til Det Grønne Team, og de kom ud med et helt hold, og har lavet præcise beregninger på vores CO2-aftryk."
"Så begyndte vi at indsnævre, hvor det gav allermest mening at sætte ind for os, og det viste sig at være på affaldssiden. Vi gjorde det helt tosset før. Blandt andet sorterede vi ren og uren plast helt unødvendigt, og vi fandt ud af at en systematisk sortering af laboratorieaffaldet, ville rykke rigtig meget."
"Så vi gik til den og har endevendt skraldespande for at finde ud af, hvad der egentligt ender dernede, og så har vi planlagt, hvad der skulle ende i spandene. Men det er ikke slut nu. Vi fortsætter arbejdet og kigger på, hvordan vi bedst og mest praktisk bortskaffer kemikalier og risikoaffald."
Nye spande og bedre sortering kan spare 349 tons CO2
Region Hovedstaden bruger årligt ca. 250.000 beholdere til klinisk risikoaffald. Reglerne for affaldshåndtering gør, at beholderne kun må fyldes én gang. Herefter bliver de samlet ind og transporteret direkte til forbrænding.
Bedre sortering og nye beholdere i genanvendt plast er derfor et vigtigt skridt, fortæller Ergül Abdulovski, projektleder i Det Grønne Team:
"Vi har regnet på effekten af bedre sortering, som på Afdeling for Genomisk Medicin, og med de nye beholdere vi er skiftet til, viser det sig, at vi på regionsplan kan reducere vores klimaaftryk med hele 349 tons CO2. Det er en meget stor gevinst, så vi håber selvfølgelig, at andre vil følge Afdeling for Genomisk Medicin eksempel."
"Vi har i udbuds- og indkøbsprocessen, også før samarbejdet med Genomisk Medicin, tænkt pap ind som alternativ til plast, og derfor kan de enkelte afdelinger på hospitalerne også prioritere papbeholdere, hvor det er muligt. Alene overgangen fra plastbeholdere til papbeholdere resulterer i en besparelse i CO2-udledningen på hele 32 %, og så koster de tilmed kun ca. halvdelen i forhold til plastbeholderne i tilsvarende størrelser."
"Det handler om for os alle sammen at bruge grønnere, bruge mindre og bruge længere, og det er Afdeling for Genomisk Medicin et godt eksempel på."