De første døgn på hospitalet for ekstremt for tidligt fødte børn kan have stor betydning for, hvordan de klarer sig efterfølgende. Men brugen af mere overvågningsudstyr i de første døgn i livet er tilsyneladende ikke afgørende for, hvor mange der overlever. Det viser ny forskning fra en international forskningsgruppe med deltagelse af danske forskere. Resultaterne er netop publiceret i New England Journal of Medicine (20. april 2023).
Forsøget blev ledet af professor Gorm Greisen og ph.d.-studerende Mathias Lühr Hansen fra Rigshospitalet og Københavns Universitet i tæt samarbejde med professor Janus Christian Jakobsen fra Institut for Regional Sundhedsforskning og Copenhagen Trial Unit (CTU) i København. Universitetssygehusene i Skejby, Odense og Aalborg, som behandler disse børn, deltog også i studiet sammen med 12 andre europæiske lande samt Tyrkiet, Indien, Kina og USA.
Forsøget, der omtales SafeBoosC-III, omfatter 1.600 børn behandlet på 70 hospitaler i 17 lande. Børnene blev randomiseret til behandling med eller uden sensorovervågning i de første tre kritiske døgn efter fødslen. Resultaterne viste, at der ikke var nogen fordel at spore 2-3 måneder senere, dvs. på det tidspunkt hvor de fleste ekstremt tidligt fødte børn var klar til at komme hjem. Kun ca. 65% i begge grupper var i live og uden alvorlig skade på hjernen.
Tager tid fra personalet
Selvom outcome i studiet var negativt, er det vigtig viden, forklarer Gorm Greisen.
- Resultatet er vigtigt, fordi det hele tiden handler om at optimere behandlingen af børnene og livet for deres familier – og om det personale, der behandler og plejer børnene. En ekstra overvågning kan være livsvigtig, men den kan også forstyrre børn og forældre, som i forvejen er belastede, og den tager tid for personalet, som i forvejen har travlt. Alt udstyr koster penge. Derfor er det vigtigt, at vi får testet nye tiltag og udstyr, og nogle gange må vi konstatere, at det ikke skal indføres, siger han.
Forsøget kom i stand, fordi et indledende forsøg under ledelse af Gorm Greisen havde vist, at det var muligt at reducere iltmangel i hjernen med mere end 50% ved at justere den livsunderstøttende behandling, som disse børn ofte har brug for efter fødslen. Det kunne f.eks. være respirator og ilttilskud, medicin til at forbedre kredsløbet eller blodtransfusion.
- Forskning skal gøre os klogere på, hvad der hjælper – og ikke hjælper. Ofte hører man om eksempler på forskning, der viser, at noget virker eller har en effekt, og langt sjældnere hører man eksempler på, at noget ikke virker, men det er lige vigtige resultater at tage til efterretning og arbejde videre ud fra. Dermed kan vi fokusere på andre elementer af børnenes behandling – i hvert fald indtil vi ved mere om denne og andre typer af behandlinger, siger Gorm Greisen.
I Danmark er denne form for overvågning med nær-infrarøde sensorer ikke almindeligt brugt til tidligt fødte børn, men den bruges i forbindelse med hjerteoperation. I udlandet er tendensen i mange lande, at flere bruger sensorerne mere rutinemæssigt , men det nye giver ikke evidens for, at det har en effekt. Dette er også påpeget i andre randomiserede kliniske forsøg i andre patientgrupper, fortæller Gorm Greisen.
Studiet er forankret i Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet og Copenhagen Trial Unit.
Studiet er støttet af Elsass Fonden, Svend Andersen Fonden og Aage & Johanne Louis-Hansens Fond med i alt 5.3 millioner kr. Flere producenter bidrog ved at stille apparatur til rådighed.