​​​​​​

Hvad indeholder en blodprop i hjertet? Danske læger udvikler ny metode til at undersøge det

Brugte balloner fra ballonbehandling i hjertets kranspulsårer, der indtil nu er havnet i skraldespanden, skal give lægerne vigtige svar på, hvad en blodprop eller kranspulsåreforsnævring består af. 

På billedet ses en cirka tre centimeter lang ballon efter behandling af en person med åreforkalkning i hjertet. På ballonen sidder materiale, som kan analyseres og generere ny viden om åreforkalkning og dannelsen af blodpropper.


Hvad er det for en proces, der fører til forsnævring af hjertets kranspulsårer – og fører til, at man rammes af blodproppen i hjertet lige netop den fredag aften, hvor man sidder i sofaen og ser Vild med dans? 

Det har et hold læger på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital sammen med forskere fra Københavns Universitet sat sig for at finde ud af i kampen mod den sygdom, som efter kræft er skyld i flest dødsfald i Danmark. Og for at komme tættere på iskæmisk hjertesygdom - altså forsnævring i de årer, der forsyner hjertet med blod og ilt – har de udviklet en ny metode, der forhåbentlig kan give nogle af svarene. Målet er at skræddersy behandlingen med personlig medicin​.

Gemmer balloner, der før røg i skraldespanden

- Vi indsamler noget, der tidligere er blevet kasseret og bortskaffet, nemlig de balloner, der har været brugt til at udvide hjertets kranspulsårer ved åreforkalkning eller blodprop i hjertet. Det materiale, der sidder uden på ballonen, efter den har været blæst op og trukket sammen igen inde i kranspulsåren, får vi analyseret, for den rummer et værdifuldt ’fingeraftryk’ af selve sygdomsprocessen. Det er første gang, vi bruger den metode til at undersøge det, der sidder inde i forkalkede kransårer hos levende mennesker, fortæller Gorm Mørk, der er 1. reservelæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet. 

Her indsamler man sammen med blodprøver fra patienterne de brugte balloner, hvorefter de specialudviklede og særligt følsomme protein-analyser foretages Københavns Universitet. Det indledende arbejde har vist, at metoden virker, og resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift ATVB (Arteriosclerosis, Thrombosis, and Vascular Biology). Nu søsætter forskningsgruppen et større studie med over 200 patienter for at belyse området yderligere.  

Hvad sker der i det levende hjerte?

Tidligere har forskerne mest analyseret det biologiske indhold i forsnævringen eller i blodproppen hos afdøde patienter og i få tilfælde hos bypass-opererede personer. 

- Når vi tager prøverne på det bankende hjerte, kan vi få en idé om, hvad der biologisk sker inde i blodkarret i det øjeblik. Vi vil for eksempel se efter forskelle i prøverne, alt efter om man kommer ind med helikopteren og har en akut blodprop, eller man har en stabil tilstand med brystsmerter over længere tid på grund af en mindre forsnævring. I analyserne håber vi at finde markører, der kan sige noget om, hvad mekanismen bag forsnævringen skyldes i det enkelte tilfælde, siger professor og overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme, Henning Bundgaard. 

Han fortæller, at læger i mange år har ønsket sig at finde ud af, hvad der rent biologisk sker, når hjertets kranspulsårer forsnævres. Henning Bundgaard forventer, at denne viden kan indgå i udviklingen af en mere målrettet behandling og dermed bidrage til at udvikle personlig medicin.

Inflammation kan skade hjertet

Mange tidligere studier har vist, at inflammation – eller irritationstilstande - i kroppen, uanset om det er paradentose, leddegigt, psoriasis eller diabetes, giver øget risikoen for sygdom i kranspulsårerne. 

- Hvis vi kan få bedre indblik i, hvordan inflammationen ser ud ved forskellige stadier af sygdom i kranspulsårerne, er vi kommet et stort skridt videre i forhold til at forebygge og behandle sygdommen, siger Gorm Mørk, og Henning Bundgaard supplerer: 

- I dag behandler vi alle patienter med kransåresygdom, der skyldes inflammation eller andre faktorer, med de samme stents og samme medicin. Med studiet her håber vi at komme tættere på, hvordan vi kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient. ​


Redaktør