Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 127 mio. kr. til 56 af de mest originale og lysende ideer inden for patientnær, klinisk og uafhængig forskning. På Rigshospitalet får syv forskergrupper gavn af de nye midler, og hvert projekt støttes med ca. to mio. kr.
Forskningsprojekterne dækker alt fra billig kræftbehandling og mere effektive vacciner til forbedret behandling til kvinder med underlivslidelser eller infertilitet.
Her er en beskrivelse af de syv projekter.
Kan billigt lægemiddel hjælpe flere kræftpatienter?
Forskerne bag dette projekt vil undersøge, om det billige lægemiddel Herceptin kan bruges til flere kræftsygdomme end brystkræft. Herceptin er gået af patent, og prisen er derfor reduceret betragteligt. I projektet skal forskerne finde ud af, om lægemidlet kan hjælpe patienter med for eksempel. livmoderhals-, hoved-hals-, spiserørs- og blærekræft, som også er HER2-positive.
HER2 er en receptor, der sidder på overfladen af nogle typer af kræftceller. En række meget effektive kræftlægemidler virker ved at blokere vækst signaler via HER2-receptoren. HER2-målrettet behandling virker dog kun, hvis kræften er HER2-positiv. Oprindeligt blev HER2-rettet behandling indført til patienter med HER2-positiv brystkræft. Efterhånden har man fundet ud af, at nogle patienter med spiserørs- og mavekræft af typen adenokarcinom ligeledes er HER2 positive og har gavn af HER2-rettet behandling.
Forskerne bag har for nyligt publiceret et studie, der viser, at 9% af patienter med spiserørskræft af typen planocellulært karcinom er HER2-positive. Der er ikke udført studier, der undersøger HER2-rettet behandling hos denne patientgruppe. HER2-positivitet ses også hos mange andre kræftformer, omend kun hos nogle få procent af patienter afhængigt af kræfttype. Selvom studier har vist, at HER2-målrettet behandling kunne være virksomt hos nogle af disse patientgrupper, modtager de ikke i dag rutinemæssigt HER2-rettet behandling. Dette skyldes, at det er svært at identificere, hvilke patienter der er HER2 positive. Dette projekt har til formål at undersøge HER2-rettet behandling af spiserørskræft af den planocellulære type samt at undersøge nye metoder til screening og diagnosticering af HER2-positivitet i alle kræftpatienter.
Forskningen ledes af overlæge Morten Mau-Sørensen fra Afdeling for Kræftsygdomme.
Bedre transplantater til underlivslidelser
Med dette projekt ønsker forskerne, med nyeste teknikker og patientens eget væv, at fremstille transplantater til brug ved kvindelige underlivslidelser, som behøver kirurgisk rekonstruktion. I et klinisk forsøg (fase 1), med mindre end 10 patienter, vil forskerne rekonstruere patientens vagina ved at benytte mekanisk forarbejdet vaginalslimhinde i et kollagenbaseret skelet, som vil blive tildannet til transplantation under den primære operation med henblik på direkte indsættelse i patienten. Kroppen selv vil herved fungere som inkubator for vævstransplantatet, som efterfølgende kan vokse frem og færdigudvikle sig efter operationen, hvorved behovet for indledende cellemodning i et højtspecialiseret laboratorie elimineres. Udviklingen af denne vævsteknik har potentiale til at blive en let tilgængelig procedure, som kan udbredes til almindelige operationsstuer og gavne talrige patienter på verdensplan.
I laboratoriebaserede sårhelingsstudier vil forskerne, med både raskt og sygt vaginalvæv fra mennesker, studere genetiske og molekylære processer for at karakterisere og videre udforske vigtige faktorer inden for vaginal sårheling. Disse studier vil gavne den fremtidige indsigt og forbedre den nuværende kirurgiske behandling af sygdomme relateret til misdannelser i de kvindelige kønsorganer.
Forskningen ledes af professor Maria Magdalena Fossum fra Afdeling for Organkirurgi og Transplantation.
Undersøger mere effektiv metode til at vaccinere
Kan man forbedre vaccinationer ved at give dem i huden i stedet for i en muskel. Det vil forskerne bag dette projekt undersøge.
Vacciner, som beskytter os mod smitsomme sygdomme, har afgørende betydning for forebyggelse og sundhed blandt mennesker overalt på jorden. De fleste smitsomme sygdomme smitter gennem luften. For at beskytte godt mod luftvejssmitte, skal vacciner helst medføre immunforsvar på slim-hinderne i luftvejen; men langt fra alle vacciner medfører luftvejsimmunitet. Nylige studier på dyr har imidlertid vist, at hvis man i stedet for at give en vaccine som en injektion, prikker vaccinevæsken ned gennem det allerøverste hudlag med en speciel nål, såkaldt skarificering, opnås en bedre luftvejsimmunitet. Vores mest effektive vaccine nogensinde, koppevaccinen, blev faktisk prikket ned gennem huden på denne måde.
Forskerne vil lave et forsøg med raske, unge voksne, som ikke tidligere har haft mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) eller er blevet MFR-vaccineret. De skal undersøges for immunrespons i blod og på luftvejens slimhinder, henholdsvis med en MFR-vaccine, der er givet i huden, og en MFR-vaccine, som er givet med den gængse injektion, der bruges i dag. Hvis vaccination givet ved skarificering medfører god immunitet både i vores blod og på vores slimhinder, vil udvikling af skarificering som vaccinationsmetode kunne medføre udvikling af fremtidige vacciner, som er langt mere effektive mod luftvejssmitte, end de vacciner, vi har i dag.
Forskningen ledes af professor Lone Graff Stensballe fra Afdeling for Børn og Unge.
Statistisk metode kan forbedre forskning i blodtransfusioner
Kroniske patienter med hjerte-kar-sygdomme udgør en stor gruppe, der ofte modtager blodtransfusioner som del af deres behandling. Der mangler evidens for, hvordan denne gruppe behandles optimalt. Med dette projekt anvender forskerne en ny statistisk metode, kaldet kausal inferens, der kan sammenligne effekterne ved forskellige transfusionsstrategier. Forskerne emulerer randomiserede forsøg ved hjælp af eksisterende anonymiserede patientdata. Metoden er baseret på de nyeste fremskridt inden for kausal inferens og maskinlæring for at opnå valide resultater.
Projektet vil resultere i ny viden og evidensbaserede transfusionsstrategier til specifikt patienter med hjerte-kar-sygdomme. Derudover viser projektet, at man ved hjælp af den statistiske metode kan bestemme, hvilke behandlinger der er optimale for specifikke patientgrupper. Metoden er et alternativ til de randomiserede kliniske studier, der i dag er ”golden standard”. Det koster betydeligt færre ressourcer at arbejde med den statistiske metode, og der kan stilles flere spørgsmål, end når man gennemfører randomiserede kliniske studier. Det understøtter den uafhængige forskning, idet det fremmer kliniske studier også indenfor sygdomsområder, hvor der ikke er kommercielle interesser.
Forskningen ledes af professor Pär I. Johansson fra Afdeling for Klinisk Immunologi og Blodbanken.
Ny metode til modning af æg skal skåne kvinder for hormoner
Assisteret reproduktion til at opnå graviditet anvendes i dag til undfangelse af cirka 10% af alle børn født i Danmark. I forbindelse med behandling bliver kvinder ofte stimuleret med hormoner udefra for at udvikle flere modne æg. Metoden er både dyr og ikke særlig patientvenlig. For at undgå dette trin, ønsker forskerne bag dette projekt at udvikle in vitro-modning (IVM) af æg som et alternativ. Imidlertid er de mekanismer, der regulerer hvordan æg modnes, specielt i mennesker, dårligt kendte, og det er vanskeligt at opnå modningsrater, der kan retfærdiggøre en klinisk anvendelse.
Studier i dyr har identificeret signalmekanismer, der påvirker ægmodning, herunder medlemmer af transforming vækst faktor-β superfamilien såsom activin, inhibin og steroler som follikel væske meiosis-activerende sterol (FF-MAS). Disse hormoners effekt på human ægmodning er dårligt undersøgte, og det vides ikke, om de virker i synergi. I et forsøg på at udvikle ægmodning in vitro til et klinisk alternativ til eksisterende metoder, ønsker forskerne for første gang at teste kombinationer af ovennævnte hormoner i forbindelse med human IVM. Umodne æg vil blive opsamlet fra overskydende æggestoksvæv fra medulla fra patienter, der modtager fertilitetsbevarelse ved nedfrysning af corticalt æggestoksvæv. Desuden vil effekten af dyrkningsbetingelserne på aneuploidy-raterne, epigenetisk imprintning og hel-genom gen ekspressionsanalyse blive gennemført.
Forskningens ledes af professor Claus Yding Andersen fra Afdeling for Fertilitet.
Får fertilitetsrådgivning kvinder til at føde tidligere?
Den første fertilitetsrådgivningsklinik (FAC) åbnede i 2011 på Rigshospitalet. Siden har mere end 3.700 kvinder og mænd konsulteret FAC for at få undersøgt deres fertilitetspotentiale og få mere generel rådgivning omkring alder, livsstil og chance for fødsel. Hensigten var at øge den generelle viden omkring reproduktiv livslængde, som allerede falder fra midten af 20'erne for kvinder.
Alder ved første fødsel for kvinder er i Danmark nu mere end 29 år (31.4 år i København) og for mænd ca. 31 år. Samtidig er fertilitetsraten 1,7 barn per kvinde, hvor den optimalt burde være 2,1. Formålet med aktuelle studie er:
1) At undersøge om de klienter, som har besøgt FAC, har et andet familiedannelsesmønster end en aldersmatchet kontrolgruppe, som ikke har været i FAC. Her anvendes data fra fødselsregisteret, og der ses på reproduktive effektmål som antal fødsler, aborter og alder ved første fødsel.
2) At undersøge prædiktorer for fødsel, herunder livsstil ved en stor 6-10 års follow-up undersøgelse til alle klienter, som har været i FAC. Hvis FAC-rådgivningen kan ændre individers holdninger til tidligere familiedannelse, så bør konceptet adapteres på nationalt plan, da forebyggende initiativer i forhold til at mindske alder for førstegangsfødende er alt afgørende for at forebygge infertilitet. FAC-konceptet kan nemt implementeres som en national strategi, hvis FAC viser sig at have en effekt.
Forskningen ledes af professor Anja Bisgaard Pinborg fra Afdeling for Fertilitet.
Kan fysisk aktivitet forhindre eller udskyde udviklingen af leukæmi?
Med dette projekt vil forskerne undersøge, om man kan forhindre eller forsinke, at forstadier til leukæmi udvikler sig til leukæmi.
Leukæmi er en alvorlig blodkræftsygdom med høj dødelighed, især hos ældre, som sjældent kan tåle optimal behandling, der ofte indebærer knoglemarvstransplantation. Blandt patienter der udredes for leukæmi på grund af "uforklarlig blodmangel" har over halvdelen ikke tegn på ondartet sygdom, men derimod findes de samme genfejl (mutationer) som ved leukæmi. Denne tilstand kaldes CCUS (clonal cytopenia of undetermined significance) og er et forstadie til leukæmi, som ses op til 10 år før leukæmidiagnosen stilles.
Studier i mus viser, at knoglemarvens mikromiljø kan fremme væksten af leukæmiceller. Ved andre kræftformer er det vist, at motion kan hæmme væksten af kræftceller ved at påvirke mikromiljøet. Med dette studie vil forskerne derfor undersøge, om man ved fysisk aktivitet kan forhindre eller udskyde udviklingen af præ-leukæmi til leukæmi ved at påvirke mikromiljøet i knoglemarven.
I projektet opdeles patienter med CCUS i to grupper: Én gruppe skal øge deres fysiske aktivitet gennem træning, mens den anden gruppe ikke skal ændre deres niveau af fysisk aktivitet fra udgangspunktet. Effekten af fysisk aktivitet vil blive målt på, om mængden af muterede (ondartede) celler kan ændres.
Forskerne vil tillige undersøge sammensætningen af immunceller, signalstoffer og knoglemarvsfedt samt undersøge patientens eget syn på motion som forebyggelse. Da muterede blodceller også er forbundet med andre sygdomme, for eksempel hjertekarsygdomme, håber forskerne, at studiet også får betydning for disse tilstande.
Projektet ledes af professor, overlæge Kirsten Grønbæk, Afdeling for Blodsygdomme.