​​​​​​

- Det er dig selv, der er værktøjet

Svenske Janos Dani er anæstesisygeplejerske og hjælper både med at bedøve og holde i hånden


- Jeg er udannet både intensiv- og anæstesisygeplejerske og arbejder som det sidste på Afdeling for Bedøvelse og Operation i Juliane Marie Centret. Mit arbejde er kort fortalt at gøre, at kirurger og læger kan foretage indgreb, der er smertefulde samtidig med, at jeg passer på patienten.

- Efter gymnasiet funderede jeg over, hvad jeg ville. Og jeg fandt hurtigt ud af, at det skulle være noget med mennesker, at jeg gerne ville gerne gøre godt og hjælpe andre. Og så blev jeg undersköterska, som er en svensk mellemting mellem SOSU og sygeplejerske, som man senere kan bygge ovenpå.

- Opgaven starter med at tage patienten igennem, hvad der skal ske. Det vigtigste er, at de bliver mødt godt. De møder mig på gangen lige inden indgrebet, og jeg har få minutter til at tage imod et menneske, der skal overlade sin krop til andre i ofte bevidstløs tilstand. Min vigtigste opgave er at fortælle dem, at jeg passer på dem, ikke bare med bedøvelsen, men hele vejen.

- Nogle har behov for at snakke, nogle er bekymrede, nogle er meget syge og mange er virkelig bange for, hvad der skal til at ske, og hvordan det vil gå. Jeg skal gøre det bedst muligt for dem, lindre deres angst. De og deres pårørende skal have lov at stille spørgsmål, være bekymrede og stressede alt sammen på meget kort tid. Det kan være ret intensivt nogle gange.

- Det mindste, jeg gør, er at holde folk i hånden. Nogle gange er patienten bare nervøs og har brug for en tryg hånd og et par beroligende, venlige ord. I den anden ende af skalaen er jeg med til at sikre, at vi overtager patientens funktioner og vejrtrækning, så kirurgen kan lave timelange operationer.

- Vi har ondartede tumorer, gynækologiske, obstetriske komplikationer, børn, der er født for tidligt, børn med misdannelser, så det kan være meget komplicerede operationer også på meget små børn, hvor man skal tage sig af forældrene også. Men jeg har helt fantastisk dygtige kolleger, og sammen klarer vi tingene som team. Vi er gode til at tilpasse os enhver situation

- Det er dig selv, der er værktøjet. Du kan læse og studere på langs og på tværs og i bredden om interaktioner og psykologi, men i sidste ende er det dig, der skal hjælpe de her mennesker. Ingen patienter er ens, men jeg tror, at jeg er god til at pinpointe, hvordan jeg får folk til at åbne op, så jeg kan hjælpe dem med at få den bedst mulige oplevelse i en svær situation.

- Der er en stor tilfredsstillelse i at aflevere en patient, du har taget hånd om og mærke, at de føler sig trygge. Når jeg har en patient, der vågner og har det godt efter en operation, og arbejdet er godt gjort – det er jackpot.  Og heldigvis har de fleste det godt, når de vågner.

- Der er også dage, der ikke er så rare. Vi kan gøre meget, men indimellem kan vi ikke. Særligt hvis det er unge mennesker med en svær prognose, kan det være tungt. Jeg tager både de gode og dårlige oplevelser med hjem, og det kan godt sidde lidt i mig. Men hvis du stopper med at reflektere over de mennesker, du har med at gøre, så er det måske på tide at skifte arbejde.

- Jeg er meget glad for mit arbejde, det er her, jeg gør mest nytte, og her jeg føler mig hjemme. Jeg troede ikke, at jeg skulle knytte mig så meget til mine kolleger, som jeg har gjort her. Vi er som en familie, og jeg skal forhåbentlig være her i mange år fremover.





Redaktør