​​​​

Aflysninger giver flere operationer

5 spørgsmål til vicedirektør Rasmus Møgelvang, der står i spidsen for Rigshospitalets tværgående indsats for at styrke operationsområdet

​​Foto: Büro Jantzen

1: Hvorfor ser vi stadig aflysninger på operationsgangene?

I princippet kunne vi godt planlægge, så der ikke var nogen patienter, som blev aflyst, men så ville vi behandle langt færre patienter. Enhver aflysning er ærgerlig, både for patient og personale, men det skyldes paradoksalt nok, at vi behandler flere patienter, end vi ellers ville kunne. De enkelte operationsgange prøver at lægge realistiske planer, der ikke er for optimistiske. Det går jo ud over patienterne, hvis der er aflysninger, og det går også ud over personalet, hvis tidsplanen skrider, eller hvis de skal give besked til patienter og pårørende om aflysninger, for det er en hård opgave. Men hvis der er for meget luft i programmet, går det ud over de patienter, som venter på at få en tid.

2: Gør vi det godt nok?

Jeg synes, det er rigtig flot, vi ikke har set en stigning i antallet af aflysninger de seneste måneder, til trods for, at der ikke har været fuld bemanding på alle operationsgange. Det er i stedet lykkedes at forkorte ventelisterne. For nogle år siden havde vi en særlig indsats for at bringe antallet af aflysninger ned under 10%. Det er lykkedes på langt de fleste områder, og overordnet set følger vi med, selv om der kan være udsving.

3: Hvad gør man for at tilpasse operationsprogrammerne, når der mangler ansatte?

I den situation vi er i nu, ville man forvente flere aflysninger, end vi ser. Det betyder, at de enkelte operationsgange er gode til at lægge realistiske planer og balancere de forskellige hensyn, og at personalet har været indstillet på at gøre en ekstra indsats. Det er ikke let, for eksempel når der er mange og lange operationer.

4: Hvorfor adskiller man ikke planlagte og akutte operationer?

Vi har gode erfaringer med at dele op på nogle områder, således er for eksempel al planlagt venekirurgi adskilt fysisk fra det akutte, ligesom der er oprettet faste akutlejer på flere af vores operationsgange. På tværs af hospitalet ser vi også på, om der er mulighed for at beskytte flere af de behandlinger, der ofte bliver aflyst, så de bliver mindre påvirket af det uforudsete.

5: Er det realistisk at blive ved at øge antallet af operationer, når der mangler uddannet personale?

Ja, det er det. Det er lykkedes os at gøre mange forløb smartere de seneste år – for eksempel foretages indgreb som udskiftning af hjerteklappen nu ofte via kateter i lokalbedøvelse i stedet for åben kirurgi, og mange af vores rygoperationer, plastikkirurgiske operationer og øjenoperationer, som tidligere foregik i fuld bedøvelse, sker nu også i lokalbedøvelse, som er mere skånsom for patienten og typisk kræver færre ressourcer. Den udvikling vil vi blive ved med at støtte. Vi ser også på, om flere faggrupper kan bistå i patientforløbene, og så vil vi undersøge, om der er nogle operationer, vi tilbyder i dag, hvor vi i virkeligheden kunne hjælpe patienterne lige så godt med andre løsninger end en operation.  






Redaktør